indberetningen

Hej, de damer. Jeg har oprettet en tråd tidligere.

Sagen er at min forhenværende sp har sendt en indberetning til kommunen angående vores babys trivsel. Her står, at vores pige ikke trives og at jeg som mor ikke har et bånd til hende

Grunden til at hun er forhenværende er at kemien imellem os var rigtig skidt. Kort sagt, det havde intet med indberetningen at gøre, at jeg valgte at få en ny sp.

Når vi er ude elsker hun at kigge på andre - og pludre.  Men sker det, at hun bliver overvældet/ ked af det - så er det kun mor og far der kan trøste, og som må komme helt tæt på. 

Sagsbehandleren mente ikke, at vores pige mistrivedes. Hun pludrer og er meget aktiv. Det gør vores nye sp heller ikke. MEN de mener at vores mor-datter bånd skal styrkes. og derfor har de lagt meget vægt på at vi skal tage i mod et forløb med en pædagog. Fair nok, vi har så takket ja. Da vi selv mener, at vores datter er vigtig. Så må vi også gøre det, som fagpersoner synes er rigtigt. 

Jeg sidder bare tilbage med en følelse af ikke at være god nok. På trods af, at sagsbehandler og sp har sagt det er et frivilligt forløb. Jeg har haft så mange dumme tanker  og er først ved at komme mig over min tidligere sp nu. Hun var rigtig grov. Lige nu har jeg det lidt svært Det har helt sikkert påvirket min selvtillid med den beretning.

MEN med en indberetningen i rygsækken, så er man nødt til at vise man handler på det.

Ved ikke hvorfor jeg skriver herinde, men jeg har ingen jeg kan tale med dette om- udover min mor og kæreste.

Jeg 

Hvad tænker du selv? Er du enig i, at jeres bånd skal styrkes? Jeg kan ikke lige se, om det kun er fordi andre synes eller om du er enig i det.

jeg ville forholde mig til, at du har haft kontakt til to Sundhedsplejersker, og deres arbejde er at reagere, hvis barnet ikke trives, og det er møntet ud i et tilbud til dig og dit barn, og de rent faktisk vil dit barn det bedste.

Uanset hvad skal vi altid huske, at det er barnets trivsel, som er i fokus, og jeg synes, at du skal anskue det som en hjælp i stedet og være lydhør overfor det, fordi det kan hjælpe dit barn, som er det vigtigste.

Dernæst tænker jeg, at dit netværk lyder til at være begrænset, og det ville nok være godt at få udvidet netværket, hvis jeg må foreslå det. Er du i mødregruppe, eller babysvømning, babysalmesang, åbent hus arrangementer, hvor du måske kunne lære nye personer?

Jeg synes du skal holde fast i at nuværende sp synes dit barn trives! 

Ift tilbuddet om en pædagog- det er et TILBUD. Tal ja hvis du føler du har behov for det og ellers lad være.

vi er selv blevet tilbudt et par psykologsamtaler ift hvordan vi reagerer når vores søn har det svært - følelsesmæssigt udfordret. Det er et tilbud de giver til forældre til børn der har været meget syge. 

Jeg takkede nej da jeg ikke følte behovet. Det er der ingen der har set skævt til da det som sagt er et tilbud. 

Det er klart der ligger andre følelser i når en Underretning er involveret- jeg var også blevet nervøs og utryg ved det men havde nok uanset takket ja for at de ikke skulle synes at jeg var usamarbejdsvillig. 

Anonym skriver:

Jeg synes du skal holde fast i at nuværende sp synes dit barn trives! 

Ift tilbuddet om en pædagog- det er et TILBUD. Tal ja hvis du føler du har behov for det og ellers lad være.

vi er selv blevet tilbudt et par psykologsamtaler ift hvordan vi reagerer når vores søn har det svært - følelsesmæssigt udfordret. Det er et tilbud de giver til forældre til børn der har været meget syge. 

Jeg takkede nej da jeg ikke følte behovet. Det er der ingen der har set skævt til da det som sagt er et tilbud. 

Det er klart der ligger andre følelser i når en Underretning er involveret- jeg var også blevet nervøs og utryg ved det men havde nok uanset takket ja for at de ikke skulle synes at jeg var usamarbejdsvillig. 

Men den nye sundhedsplejerske bakker jo op om dette tilbud, og det ville hun næppe gøre, hvis hun ikke mente, at det var nødvendigt?

Tante15 skriver:

Men den nye sundhedsplejerske bakker jo op om dette tilbud, og det ville hun næppe gøre, hvis hun ikke mente, at det var nødvendigt?

Ja.. hun synes ikke at vores pige virker “Wow det her er mine forældre “ agtigt, når hun ser os.

Så derfor er det også at vi har takket ja. Men det føles så tabubelagt at få hjælp 

Jeg ville tage imod hjælp. det kan jo ikke skade. I kan kun blive endnu mere reflekterede. 

Du har tidligere nævnt øjenkontakten hos jeres datter og nu det her med at hun ikke er wow her er mine forældre. Jeg tror at der er mange der ville slå sig selv i hovedet over den kommentar. Men det er også muligt at I om 4 år finder ud af at hun er autist og derfor ikke reagere helt normal. Who knows... derfor kan og skal man ikke slå sig i hovedet så længe man er overbevist om at man forsøger at gøre sit bedste

pøj pøj