Når far bare er bedst

Først - det her er 100% mit problem, ikke et problem hos min datter, og ved godt, at det er en fase 

Men åååh hvor er det hårdt, at hun lige nu kun rigtigt gider far. Når han ikke er hjemme, er alt som det plejer. Vi leger, krammer, hygger, alt der. Men når far kommer hjem, er jeg glemt.

Jeg er vant til at være favoritten. Min datter er ikke blevet ammet, men alligevel har hun altid været mors pige. Men efter at have været på familietur og undværet far i to dage, er farbehovet nu kæmpestort. Og jeg forstår det godt, og jeg under de to kvalitetstid sammen. Men ak, jeg savner min puttegris 

Jeg ville ikke rigtigt noget bestemt med det indlæg, ville bare lige komme af med det til andre end min mand (som bare skal nyde det uden min negativitet ).

fehår skriver:

Først - det her er 100% mit problem, ikke et problem hos min datter, og ved godt, at det er en fase 

Men åååh hvor er det hårdt, at hun lige nu kun rigtigt gider far. Når han ikke er hjemme, er alt som det plejer. Vi leger, krammer, hygger, alt der. Men når far kommer hjem, er jeg glemt.

Jeg er vant til at være favoritten. Min datter er ikke blevet ammet, men alligevel har hun altid været mors pige. Men efter at have været på familietur og undværet far i to dage, er farbehovet nu kæmpestort. Og jeg forstår det godt, og jeg under de to kvalitetstid sammen. Men ak, jeg savner min puttegris 

Jeg ville ikke rigtigt noget bestemt med det indlæg, ville bare lige komme af med det til andre end min mand (som bare skal nyde det uden min negativitet ).

det skifter hele tiden, syntes jeg, så er de morsyg og så farsyg.. 

Nyd at se din datter elske sin far  det gør jeg herhjemme, når jeg kan se hvor glade de begge er for hinanden.. Det er så dejligt... 

Men ja man kan da godt savne hygge tiden med sine børn, men er sikker på den kommer igen... 

fehår skriver:

Først - det her er 100% mit problem, ikke et problem hos min datter, og ved godt, at det er en fase 

Men åååh hvor er det hårdt, at hun lige nu kun rigtigt gider far. Når han ikke er hjemme, er alt som det plejer. Vi leger, krammer, hygger, alt der. Men når far kommer hjem, er jeg glemt.

Jeg er vant til at være favoritten. Min datter er ikke blevet ammet, men alligevel har hun altid været mors pige. Men efter at have været på familietur og undværet far i to dage, er farbehovet nu kæmpestort. Og jeg forstår det godt, og jeg under de to kvalitetstid sammen. Men ak, jeg savner min puttegris 

Jeg ville ikke rigtigt noget bestemt med det indlæg, ville bare lige komme af med det til andre end min mand (som bare skal nyde det uden min negativitet ).

Det kender jeg så godt. Vores mindste er mest til at putte med sin far for tiden, og jeg sender lange længselsfulde blikke, når de sidder i lænestolen og ser Ramasjang. Men heldigvis ved jeg, at snart vender det, og så er det min mand, der sender lange længselsfulde blikke. For et stykke tid...

Sådan er det nok bare 

Jeg kan godt følge dig. Det kan godt være hårdt at blive “valgt” fra.. min datter var I en periode, hvor hun virkelig valgte mig fra.

hun ville ikke skiftes af mig, have jeg hjalp med tøj, putte med mig. Der skulle helst være far. 

Det var en rigtigt hård periode - både for min mand og jeg. 

Det er ovre nu. Heldigvis. Det var dog mig, som hun søgte, når det gjalt mht. At smide sut og ble.

det kan være en rigtigt hård fase, så føler med dig.  

Velkommen til mit liv 

Min datter er fars pige. Altid. Hun vælger altid far 

Undtaget om natten, der vil hun sove ved siden af mig. Jeg ved, at det er super hårdt, men nyd at far er ligeså god som mor.

min datter er også fars pige og har dog enlig altid været det .  

Undskyld men det lyder som en drøm. Jeg har to piger og det er KUN mor der dur... Hvis de står i køkkenet sammen med far, og jeg sidder i sofaen, så er det stadig moar, moar. Jeg ville sådan ønske, at det var ham, der var på en gang imellem, så jeg også kunne slappe lidt af. 

Hvis de skal fortælle noget, så er det altid mor, hvis der sker noget, igen mor. Det er aldrig far. Jo, de er da glade for ham og hjemme hos os er det far der leger vildt, men de opsøger ham kun når jeg har sagt, at jeg gerne vil have lidt mig-tid at det bliver til det... De er 4 og 6 og det har ikke været anderledes nogensinde. Og far har altid været meget på og hjælpsom, men det er altid mor.

fehår skriver:

Først - det her er 100% mit problem, ikke et problem hos min datter, og ved godt, at det er en fase 

Men åååh hvor er det hårdt, at hun lige nu kun rigtigt gider far. Når han ikke er hjemme, er alt som det plejer. Vi leger, krammer, hygger, alt der. Men når far kommer hjem, er jeg glemt.

Jeg er vant til at være favoritten. Min datter er ikke blevet ammet, men alligevel har hun altid været mors pige. Men efter at have været på familietur og undværet far i to dage, er farbehovet nu kæmpestort. Og jeg forstår det godt, og jeg under de to kvalitetstid sammen. Men ak, jeg savner min puttegris 

Jeg ville ikke rigtigt noget bestemt med det indlæg, ville bare lige komme af med det til andre end min mand (som bare skal nyde det uden min negativitet ).

Omg! Det kender jeg!!

vores søn er fars dreng x 1000!

han er nu 3,5 år siden han var 1,5 år har far været ALT! De har siddet hver ENESTE aften ved siden af hinanden efter aftensmad og kigge tegnefilm eller bare snakket 

og er far træls er det ikke ham vores søn bliver vred på nej du det er MIG jeg skal afregeres på, har snakket med sundhedsplejsken det handler om han ved jeg elsker ham og derfor vil han ikke ødelægge sit billede af hans far men afreagere på mig 

det er så hårdt - 

jeg har lovet mig selv ændrer det sig ikke til han bliver 4 år skal vi terapi fordi jeg magter det ikke 

jeg betyder intet ( jeg betyder noget, men føler ikke jeg gøre) 

Mullemee skriver:

Undskyld men det lyder som en drøm. Jeg har to piger og det er KUN mor der dur... Hvis de står i køkkenet sammen med far, og jeg sidder i sofaen, så er det stadig moar, moar. Jeg ville sådan ønske, at det var ham, der var på en gang imellem, så jeg også kunne slappe lidt af. 

Hvis de skal fortælle noget, så er det altid mor, hvis der sker noget, igen mor. Det er aldrig far. Jo, de er da glade for ham og hjemme hos os er det far der leger vildt, men de opsøger ham kun når jeg har sagt, at jeg gerne vil have lidt mig-tid at det bliver til det... De er 4 og 6 og det har ikke været anderledes nogensinde. Og far har altid været meget på og hjælpsom, men det er altid mor.

Hørt  kender det alt for godt