Hvordan får jeg sagt fra ift. veninde?

Godaften

Jeg gør det kort: 

Har kendt min skønne dejlige veninde i mange år. Hun har i alle årerne været meget spirituel og forstår og tænker om verdnen/livet ud fra det åndelige, at alt er forudbestemt osv. 

Men nu er det blevet endnu vildere og det påvirker desværre mit forhold til hende

Jeg står helt af på hendes nye alternative tænkning/praksis og jeg har så svært ved at sige fra. Én ting er at det fylder alt for meget i vores relation (hun taler om det konstance) det andet er at det vitterligt er hendes måde at tænke på og hvis jeg sætter spørgsmålstegn eller mistro omkring dette vil det være en form for underkendelse af HELE hende. Jeg elsker hende men det er snart ikke længere nogen dejlig ting at være sammen med hende

Jeg har det sådan groft sagt at jeg synes hun fralægger sig alt ansvar i sit liv og skaber mening ud fra tal, stjerner, energier osv. 

Hvornår gør jeg det uden at fucke vores venindeskab op?

Anonym skriver:

Godaften

Jeg gør det kort: 

Har kendt min skønne dejlige veninde i mange år. Hun har i alle årerne været meget spirituel og forstår og tænker om verdnen/livet ud fra det åndelige, at alt er forudbestemt osv. 

Men nu er det blevet endnu vildere og det påvirker desværre mit forhold til hende

Jeg står helt af på hendes nye alternative tænkning/praksis og jeg har så svært ved at sige fra. Én ting er at det fylder alt for meget i vores relation (hun taler om det konstance) det andet er at det vitterligt er hendes måde at tænke på og hvis jeg sætter spørgsmålstegn eller mistro omkring dette vil det være en form for underkendelse af HELE hende. Jeg elsker hende men det er snart ikke længere nogen dejlig ting at være sammen med hende

Jeg har det sådan groft sagt at jeg synes hun fralægger sig alt ansvar i sit liv og skaber mening ud fra tal, stjerner, energier osv. 

Hvornår gør jeg det uden at fucke vores venindeskab op?

Jeg har ikke et svar på dit spørgsmål.  Men vil blot minde dig om, at det jo sker at man vokser fra hinanden. Også som veninder. 

Sender dig lidt god cyber energi, det er en svær én du står med 

FruStolpe skriver:

Jeg har ikke et svar på dit spørgsmål.  Men vil blot minde dig om, at det jo sker at man vokser fra hinanden. Også som veninder. 

Sender dig lidt god cyber energi, det er en svær én du står med 

Piv

Åh jeg tænker jo slet ikke at vi skal vokse fra hinanden! Hun er stadig vigtig  (som i vanvittig vigtig) for mig...men det tangerer over i i det sygelige...

Det er bare SÅ svært

Men tak for din respons.

Hvis hun er så god veninde kan du da sige: 

Skat, jeg elsker dig og din overbevisning. Men jeg føler lidt, at du prøver at overbevise mig, at jeg også skal tro. 

Jeg havde en veninde der var på præcis samme måde. Hun lagde tarot kort hele tiden. Brugte hjernedød mange penge på en (i min verden) kvakler uddannelse og flere gange sad hun og prøvede at få mig med på vognen. 

Jeg sagde ligeud til hende at jeg respekterede hendes overbevisninger om det spirituelle men at jeg ikke selv troede på det og at hun ikke skulle overbevise mig om andet ligesom jeg heller ikke prøvede at overbevise hende. 

Bevares hun blev da fornærmet. Men det gik hurtigt over. Til sidst snakkede hun om det i hendes sted. Altså lagde kort for sig selv osv og læste op i en bog hvad kortene sagde osv og jeg huskede hende på hvad jeg havde sagt. St jeg ikke troede på den slags. 

Et venskab handler blandt andet om respekt. Derfor siger du til hende: "Kære Ven, jeg elsker dig og respekterer dig for den du er og som du er, og derfor forsøger jeg heller ikke at få dig til at tro på det som jeg tror på. Jeg håber, at du elsker og respekterer mig på samme måde, for jeg bliver ked af det, hver gang du forsøger at overbevise mig om, at det jeg gør og tænker er forkert, bare fordi du gør og tænker noget andet."

Og hvis hun ikke vil lytte eller respektere DINE valg, så synes jeg du skal trække dig, for så lyder hun ikke som nogen særlig god veninde. Et venskab går begge veje.

Er selv meget spirituelt interesseret og har veninder med forskellige overbevisninger én er kristen (og praktiserer det) andre blot kulturkristne, en enkelt er muslim, et par andre spirituelle som jeg selv. De fleste ateister. Og det fungerer.

Der hvor det ikke fungerer, er som de andre skriver, når der er ikke er gensidig respekt for hinandens værdier og én i et venskab skal sælge sin overbevisning til andre. Så jeg er med på at sige det lige ud, hvis du ellers ikke føler, at du helt er vokset fra hende. Så kan det jo være lige meget.