Hej Trine.
Vores lille dreng på 11 måneder er begyndt i dagpleje da han lige knap var 9 måneder.
Da han startede i DP var jeg stadigvæk på barsel, vi nået desværre kun at “køre” ham ind i en uge, inden der blev ringet efter mig og jef skulle på arbejde (vikarjob på 3 uger)
På det tidspunkt var der desværre ikke andet at gøre end og aflever ham, og han skreg hver gang og viste tydelig tegn på at han ikke ville være i DP.
Han skreg ved afleveringen og det samme ved afhentning. DP moren skrev og sendte billeder når han var glad, men det var sjældent at han faldt til ro i mere end 10 min. Han fik hysteriske anfald som desværre resulterede i at han oftest kastet op, og fik dårlig mave. ??
Efter mit vikarjob er jeg tilbage på barsel igen, og vi har taget det stille og roligt med afleveringen i DP. Han får al den tid om morgenen derhjemme, og kommer oftest afsted 8-8:30 bliver hentet ved 11 tiden efter hans formiddagslur og da han er alt for ked af det. Jeg har i en periode af 4 uger tager med ham ind i legerummet og spisestuen hos DP moren for at han skal føle sig tryg. Der er ingen problemer når jeg er der, men vi har så forsøgt at jeg aflevere og tager hjem hvor han igen igen er så ked af det, og får igen kastet op.
Jeg føler mig som verdens dårligste mor, jeg vil så gerne have at han er glad og tryg. Føler bare at intet virker, og jeg må ærlig indrømme at jeg er ved at give op ??
Mit moderhjerte bløder hverdag når jeg tager hjem fra DP.
Alligevel synes jeg at jeg er god til at bevare roren under afleveringen, og fortæller mit barn at det er i orden at være ked af det og at mor henter ham snart.
DP moren fortæller at vores dreng søger hende når han bliver alt for ked af det, det er et godt tegn så er han jo tryg ved hende.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op, føler at jeg har prøvet alt og alligevel lykkedes det os ikke at han bare viser lidt tegn på at han er glad for at blive afleveret.
Jeg håber du har et par gode råd til hvad jeg/vi sammen med DP moren kan gøre for vores lille guldklump.
Hilsen
Suada
Trines svar
Kære Suada
Tak for dit spørgsmål og undskyld mit sene svar.
Når jeg læser dit spørgsmål er det tydeligt for mig at din søn har oplevet noget som for ham har været meget utrygt.
At blive afleveret i DP burde ikke være utrygt men da der kun har været en uges indkøring har han oplevet det som at han ikke har været klar og derfor han ikke nået at blive tryg ved DP før du er ”forsvundet ”.
Det har været traumatisk for ham og derfor udviser han stærkt adskilles angst.
Mit bedste råd er holde ham hjemme i en periode. Måske på en 3 uger så han kan få ro i systemet.
Og så langsomt starte en ny indkøring.
Eventuelt hos en anden DP.
Ikke fordi der er noget galt med hende I har nu men fordi hun nu bliver forbundet med noget traumatiske.
Når du kører ham ind er det vigtigt at du langsom udvider tiden hvor du er væk fra ham.
Start med at gå på wc i 5 min når han hygger sig og kom så igen så han kan se du ikke forsvinder.
Trap langsomt tiden op.
Det er vigtigt at du kommer tilbage inden han begynder at blive så ked at han kaster op.
På den måde får du langsomt vænnet ham til at være hos DP.
Sørg for at han har en af dine bluser eller et sovedyr/nusse klud som han får når du går. Det skal være noget han er glad ved og som gør ham tryg.
Hvis du ikke oplever en fremgang inden for 2 uger vil jeg kraftigt anbefale dig at finde en anden DP.
Jeg håber det giver mening.
Og så ønsker jeg alt det bedste for dig og din søn.
Mange hilsner
Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
