Fortvivlet

Jeg er blevet gravid, og det er ikke planlagt.

Min mand og jeg har en datter på lidt over 1 år. Min mand har faktisk sagt at han nok ikke ønsker flere børn, men fordi mit ønske om en mere er så højt, har vi aftalt at snakke om det om et par år igen.. 

Nu er der så bare sket det, at jeg er blevet gravid.. Og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre! 

Min mand er meget sikker. Det skal væk, mener han.

Jeg er meget i tvivl. Jeg har et stort ønske om et barn mere, dog ikke lige nu. Jeg vil nyde min datters første år og være der 110% for hende. Jeg ved ikke om jeg har psykisk overskud til at få et barn mere. Min datter har aldrig haft det nemt med søvn, og brugte de første 5 mdr af hendes liv på at græde og ligge med et bryst i munden det meste af døgnet. Det er jeg IKKE klar til igen, også med en tumling ved siden af der ikke kan få den opmærksomhed jeg føler hun skal have. 

Omgivelserne, økonomien og netværket er i orden, så det ville ikke være en hindring. 

Jeg er bare så splittet i hvad vi skal. Jeg ved ikke om jeg vil fortryde en abort. 

Og tænker der jo også kan være gode ting ved at få børn tæt på hinanden. 

Men hvis min mand ikke vil, har jeg ligegyldigt hvad, dybest set ikke noget valg ......

Åh den er så svær. Hvor langt er du henne? 

Har du læst om følger efter abort? Det tænker jwg er meget vigtigt! Særligt fordi, der er lavet studier om, at hvis moren er det mindste i tvivl og faren har presset dig tiæ abort, så kan det senere i livet have store konsekvenser for dig psykisk. Det er jo ikke ‘bare’ at få en abort. Særligt ikke når du er så splittet. 

Hvor gamle er I? 

Jeg blev, for godt 1,5 år siden gravid. Meget uplanlagt og meget ‘slet ikke en del af vores plan’ efter som vi havde to og ikke ønskede flere. Jeg fik heldigvis mange gode råd og vejledning og information omkring abort. Og heldigvis har vi idag tre en børn. Jeg har ALdRIG fortrudt mit valg om at beholde vores lille dreng. 

Lidt tanker herfra. Ønsker dig det bedste 

Anonym skriver:

Jeg er blevet gravid, og det er ikke planlagt.

Min mand og jeg har en datter på lidt over 1 år. Min mand har faktisk sagt at han nok ikke ønsker flere børn, men fordi mit ønske om en mere er så højt, har vi aftalt at snakke om det om et par år igen.. 

Nu er der så bare sket det, at jeg er blevet gravid.. Og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre! 

Min mand er meget sikker. Det skal væk, mener han.

Jeg er meget i tvivl. Jeg har et stort ønske om et barn mere, dog ikke lige nu. Jeg vil nyde min datters første år og være der 110% for hende. Jeg ved ikke om jeg har psykisk overskud til at få et barn mere. Min datter har aldrig haft det nemt med søvn, og brugte de første 5 mdr af hendes liv på at græde og ligge med et bryst i munden det meste af døgnet. Det er jeg IKKE klar til igen, også med en tumling ved siden af der ikke kan få den opmærksomhed jeg føler hun skal have. 

Omgivelserne, økonomien og netværket er i orden, så det ville ikke være en hindring. 

Jeg er bare så splittet i hvad vi skal. Jeg ved ikke om jeg vil fortryde en abort. 

Og tænker der jo også kan være gode ting ved at få børn tæt på hinanden. 

Men hvis min mand ikke vil, har jeg ligegyldigt hvad, dybest set ikke noget valg ......

Forstår godt efter svært. Men min umiddelbare tanke er at du allerede har givet svaret selv. 

Du siger selv din mand ikke ønsker det, du ikke selv ønsker nu, mangler overskud osv. 

Men vigtigste faktor er at din mand på ingen måder ønsker nu. Er barn skal (i min verden) altid være ønsket af begge forældre. 

Ønsker jer held og lykke med beslutningen