Hvad gør jeg?

Min kæreste og jeg har en datter på 1,5 år. Gennem graviditeten har han ikke virket spor interesseret. Alle sagde til mig at det ville blive bedre når hun blev født og han kunne forholde sig til det. Efter 6 måneder var han forsat lidt ligeglad og gad ikke rigtig bruge tid med hende. Alle sagde igen at det blev bedre når hun begyndte at gå og han kunne lege med hende. Men men men. Hun er 20 måneder Gammel og det er endnu ikke blevet bedre. Han virker nærmest som om hun er i vejen for ham. Det er mig der står Med ALT omkring hende. Han hjælper kun til når jeg beder ham. Leger aldrig med hende af egen fri vilje. Tager hende aldrig på legepladsen eller en tur i skoven, fodre ænder osv. Sådan nogle ting som jeg gør med hende og som elsker. Sidder han på gulvet med hende er det med hovedet gravet i mobilen . Spørger jeg ham omkring mobilen siger han hun jo render rundt og leger. Han forstår ikke at han jo ikke er tilstede med hovedet i den mobil. Mobilen fylder rigtig meget når han er sammen med hende. Hvis det ikke er mobil så er det PlayStation eller tv. Jeg bliver så vred på ham og det ender hver gang i en diskussion. Jeg Synes ikke det kan være rigtigt at jeg skal stå med det hele selv når vi er 2 om hende. 2 om at vælge at skulle have et barn sammen ( vi har begge børn fra tidligere) . Jeg er nu nået dertil hvor jeg kraftigt overvejer at gå. Tag mit barn( børn ) og forlade ham. Han er jo alligevel ligeglad med hende. Og alligevel mig der står alene med det hele.  

Ved godt at det lyder som et brok indlæg, men det er det også. Jeg tager mig ofte i at fortryde at jeg har ham som far til mit barn, bliver ked af at mit barn ikke har en far selvom han fysisk er tilstede.  

Hvordan får jeg ham forklaret at han er nød til at komme på banen. Har forsøgt og forsøgt. Men jeg kan snart ikke Mere. Min datter skal ikke vokse op med en fraværende far og ikke føle sig elsket. Mit hjerte græder.  

Sige det til ham også stå fast i den mand/far du synes jeres datter har brug for. Spørger din mand om hans far og barndom. Var det han afspejler for ønsker han det sammen til sin datter. De børn han har fra tidligere er de samme med Deres mor? Også tænker jeg. Men skal følge hvad sit hjerte og hjerne siger.

Folk fortæller og fortsætter. At der også er guld for enden af regnbuen. 

Anonym skriver:

Sige det til ham også stå fast i den mand/far du synes jeres datter har brug for. Spørger din mand om hans far og barndom. Var det han afspejler for ønsker han det sammen til sin datter. De børn han har fra tidligere er de samme med Deres mor? Også tænker jeg. Men skal følge hvad sit hjerte og hjerne siger.

Folk fortæller og fortsætter. At der også er guld for enden af regnbuen. 

Tak for dit svar. Vi har talt meget om hans barndom. Han havde selv en fraværende far og han fortæller nogle gange t han har det svært i rollen for hans far var der heller ikke mentalt da hans var barn. Måske det er det der skinner igennem. Måske han har brug for vejledning. Han har 3 andre børn med den samme kvinde. Tror også det har været svært for ham med dem. Men jeg ved det ikke. Hvordan hjælper jeg ham uden at han føler sig trynet? 

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Vi har talt meget om hans barndom. Han havde selv en fraværende far og han fortæller nogle gange t han har det svært i rollen for hans far var der heller ikke mentalt da hans var barn. Måske det er det der skinner igennem. Måske han har brug for vejledning. Han har 3 andre børn med den samme kvinde. Tror også det har været svært for ham med dem. Men jeg ved det ikke. Hvordan hjælper jeg ham uden at han føler sig trynet? 

Måske er I/han nødt til at adressere hans device/skærmbrug? Måske skal han overveje en kold tyrker - han kan se fjernsyn 1-2 timer om dagen sammen med dig. Drop smartphonen, sæt udstyret på loftet. Og så skal han til at lære at være tilstede i sin familie og i sit hjem.

Hvad med han og dine andre børn? Hvordan er han overfor dem?

Jeg ved ikke hvad, du har besluttet dig for. Men mit råd er først at gøre op med dig selv, om du elsker ham, og om du trives i jeres forhold. Vil du hellere leve med ham end uden ham? Og hvis du beslutter dig for at livet er bedre med ham, så må du snakke med ham om, hvordan du har det. Enten lytter han eller også gør han ikke. Hvis han lytter og er åben, så burde I måske gå til familieterapi, så han kan lære hvordan man er far? Og hvis han ikke lytter, så er det kun dig selv, der kan beslutte, om du vil det liv I har eller ikke. Jeg ved godt, at det her råd ikke gør det nemmere for dig. Men jeg kan ikke tage beslutningen for dig. Mit forhold er også ret indviklet, men jeg bliver, fordi jeg føler mig elsket og tryg, og fordi livet er bedre med min partner end uden. Min partner forsøger at gøre mig ulykkelig og jeg ham. Og så kikser vi rigtig mange gange. Men vi ønsker begge det samme - et liv sammen. Og nu skal du finde ud af om du ønsker det samme eller om det er for hårdt/svært. Så mit råd er at tænke over om livet er bedre med ham eller uden ham.

Håber du får fred i hvad end du vælger!