Min netop fyldte 5 årig barn, gør nogle ting som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere.
Ex når han slår sig, graden underordnet, går han fuldstændig amok, smider sig ned, sparker og slår og selvom min relation til ham er meget tæt, kan heller ikke jeg komme i nærheden af ham når han er så sur, jeg har ært ved bare alt "lade ham rase af", idet jeg gerne vil hjælpe og forstå hvorfor han blir så vred/ked.
Han kan også gøre dette, når han ex føler sig uretfærdigt behandlet (selvom han ikke er blevet det ift søskende)
Hvordan forklare jeg en 5 årig, at vi er nød til at tale om tingene, istedet for at blive monster sur?
Pft.
Trines svar
Kære du
Tak for dit spørgsmål. Sikke en situation I er kommet i. Det må være eget hårdt for både ham og dig.
Når du beskriver din søns adfærd kan jeg ikke lade vær med at tænke at det er en umoden adfærd og altså en adfærd der høre til en yngre alderens gruppe eller tidligere udviklingstrin.
Derfor er det også vigtigt at du reagere som du ville have reageret med et meget yngre barn.
Og her ville du ikke forklare og tale om tingene.
Det er vigtigt at du ikke tænker for logisk når han opføre sig sådan.
Han reagere på følelser som han ikke har lært at håndtere. Og derfor må du lære ham hvordan han skal reagere når han slår sig eller føler sig uretfærdigt behandlet.
Jeg vil anbefale dig at du i stedet for at ”være tæt” og ”hjælpe” ham sætter grænser.
Sig “Det er okay at du bliver sur men jeg vil ikke have at du slår/sparker/hyler” osv. Hvis han er et sted hvor du ikke kan lade ham være er det vigtigt at du fysisk tager ham og flytter ham fra situationen. Det kan være meget svært med en stor 5-årig men prøv om det er muligt eller bed om hjælp fra evt. Far eller hvem der nu er i nærheden.
Det er også for at skærme ham, så han ikke udstiller sig selv.
Hvis du er hjemme kan du sige “Det er ikke i orden du slår/sparker/hyler. Du skal stoppe nu ellers må du gå væk fra stuen/køkkenet/haven” osv.
Det er vigtigt at du viser ham at det ikke er en acceptabel opførelse bland andre mennesker og at hvis han opfører sig sådan bliver han nødt til at få et andet sted hen.
Når han så er faldet lidt til ro kan du hjælpe ham med at sætte ord på hvad det var der gik galt.
Sig og spørg ham om følgende:
1.Stop op! Hvad består problemet i?
2.Hvem eller hvad er årsagen til problemet?
3.Hvad tænker og føler hver enkel person?
4.Hvilke løsninger kan der være?
5.Hvad er den bedste plan?
6.Udfør planen!
7.Virkede planen?
Denne metode er en problemløsningsmetode der hjælper børn med at selv finde ud af hvad
problemet er og selv se at de har en andel i problemet.
Når de ser det bliver det nemmere at tager
ejerskab over for problemet og finde en løsning der passer til lige præcis din søn.
I starten kan han nok ikke se sin egen skyld men spørg mere og mere ind så han også kan se det
fra andres perspektiv.
Jeg håber det giver mening. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk