Puha, jeg har nok bare lige brug for at høre nogle erfaringer, i håb om at det bliver bedre snart 
Min datter på 4,5 måned (20 uger) har generelt været god til at sove om natten siden hun kom til verdenen, med 1-2 opvågninger om natten som ammebarn. Til gengæld har hun ikke været suuuper nem at få til at sove om dagen, men det er blevet bedre nu 
De seneste to-tre uger er det gået ned af bakke med søvnen om natten. Især de sidste 8-9 nætter har været meget slemme, hvor hun er vågnet op hveranden time, og vil ammes hver gang før hun falder i søvn igen. Hun er ikke mega umulig eller noget, men når vi kommer til kl 4 kan det være svært at få hende til at sove igen.
For 2 uger siden startede hun på grød/mos, og det går rigtig fint med det. Hun får en portion der svarer til det, der anbefales i den alder, og mælken fylder selvfølgelig stadig mest i hendes kost. I starten fik hun ikke lige så meget mælk, som hun plejede, da det grød mættede hende ret meget, så derfor gik der lang tid før hun selv bød ind med, at hun ville have mælk.
Jeg læste mig frem til, at hvis barnet pludselig vil amme ofte om natten, kan det være fordi mælkebehovet ikke opfyldes om dagen, og derfor begyndte jeg at lægge hende til hver 3. - 4. time i håb om det ville hjælpe - men det har det ikke! Hun vågner stadig hveranden time, og det er til trods for, at hun får 180 ml flaske til natten, for ellers har jeg ikke nok til hende 
Jeg kan mistænke hende lidt for at have bøvl med maven, for der går mange dage mellem hun har afføring. Hun kom af med noget i går, og der var det 8 dage siden sidste gang, men konsistensen var helt fin - som lind mos. Hun virker heller ikke til at være plaget af smerter, for hun græder sjældent - kun når hun er træt. Men hun prutter umådelig meget! Og nogle gange om natten, mens jeg ammer hende, så trækker hun benene op under sig, og virker til at prøve at lette noget i maven.
Nu har jeg bestilt tid ved en zoneterapeut i håb om det kan hjælpe hende 
Jeg tænker dog også, om det “bare” kan være et tigerspring??
Nå men, det var mere for at høre om nogen har oplevet noget lignende? Og om det nogensinde blev bedre? (Selvfølgelig føles det lige nu som om, at det sikkert aldrig vender)
Hvilke oplevelser har I haft omkring det? Og måske har I nogle gode råd?
Hilsen én, der efterhånden trænger en god søvn på mere end 2 timer ad gangen 
