Når svigermor driver en til vanvid

Kender i det? Min svigermor driver mig til vanvid, udover det sædvanlige. Faktisk har jeg altid holdt af hende, men i sommers viste hun sig bare fra en side som jeg ikke mener at hun som "familiens overhoved" kan være bekendt. Jeg har fået nok. Sagen er den at dansk ikke er hendes modersmål og det giver hende en del forståelsesvanskeligheder. Derudover er hendes virkelighedsopfattelse også meget forskellig fra min egen, hvilket hun lader til at have svært ved at acceptere. Hun har svært ved acceptere hvis ikke man er enig med hende, selvom man ikke diskutere lægger hun altid op til diskussion fordi hun nemt provokeres af at jeg er en nede-på-jorden-jyde der eksempelvis er ligeglad med økologi og kød fra stalddyr. Nu hvor jeg har oplevet hende fra en trist side, kan jeg begynde at forstå hvorfor hun ofte møder modgang i sit sociale liv og på sin arbejdsplads. Hun får altid alle andre til at lyde skyldige og onde - men udfra hendes historier lyder hun altid til at være den bitre, forknudrede hovedperson.

Hun bor LANGT væk og kommer sjælendt på besøg. Men nu nærmer efterårsferien sig og jeg har hørt at hun vil komme forbi. Med to overnatninger. Jeg har så svært ved at indfinde mig med det. Jeg har lyst til at hun ikke kommer. Jeg har lyst til at tage væk mens hun er der. Lyst til at være på tværs. Øv.

Jeg er blevet fastlåst i mit syn på hende og det er jeg så ked af. Men jeg er nået til et punkt hvor alt hvad hun står for generer mig grænseløst. Førhen kunne jeg sige "fuck det - hun er god nok" men jeg bliver så træt når jeg tænker på hende. Hvordan får jeg det til at gå væk?

Min mand er ikke tæt med sin mor. Han er faktisk ofte træt af hende - uden jeg forinden har sagt min mening. Hvordan er jeg en god svigerdatter, for min mands skyld? Jeg vil gerne - men jeg føler ikke at jeg kan. Jeg er så stædig og det generer mig!

Anonym skriver:

Kender i det? Min svigermor driver mig til vanvid, udover det sædvanlige. Faktisk har jeg altid holdt af hende, men i sommers viste hun sig bare fra en side som jeg ikke mener at hun som "familiens overhoved" kan være bekendt. Jeg har fået nok. Sagen er den at dansk ikke er hendes modersmål og det giver hende en del forståelsesvanskeligheder. Derudover er hendes virkelighedsopfattelse også meget forskellig fra min egen, hvilket hun lader til at have svært ved at acceptere. Hun har svært ved acceptere hvis ikke man er enig med hende, selvom man ikke diskutere lægger hun altid op til diskussion fordi hun nemt provokeres af at jeg er en nede-på-jorden-jyde der eksempelvis er ligeglad med økologi og kød fra stalddyr. Nu hvor jeg har oplevet hende fra en trist side, kan jeg begynde at forstå hvorfor hun ofte møder modgang i sit sociale liv og på sin arbejdsplads. Hun får altid alle andre til at lyde skyldige og onde - men udfra hendes historier lyder hun altid til at være den bitre, forknudrede hovedperson.

Hun bor LANGT væk og kommer sjælendt på besøg. Men nu nærmer efterårsferien sig og jeg har hørt at hun vil komme forbi. Med to overnatninger. Jeg har så svært ved at indfinde mig med det. Jeg har lyst til at hun ikke kommer. Jeg har lyst til at tage væk mens hun er der. Lyst til at være på tværs. Øv.

Jeg er blevet fastlåst i mit syn på hende og det er jeg så ked af. Men jeg er nået til et punkt hvor alt hvad hun står for generer mig grænseløst. Førhen kunne jeg sige "fuck det - hun er god nok" men jeg bliver så træt når jeg tænker på hende. Hvordan får jeg det til at gå væk?

Min mand er ikke tæt med sin mor. Han er faktisk ofte træt af hende - uden jeg forinden har sagt min mening. Hvordan er jeg en god svigerdatter, for min mands skyld? Jeg vil gerne - men jeg føler ikke at jeg kan. Jeg er så stædig og det generer mig!

 

Studser over en pludselig ændring i sommers - skete der noget i den periode?

Anonym skriver:

Kender i det? Min svigermor driver mig til vanvid, udover det sædvanlige. Faktisk har jeg altid holdt af hende, men i sommers viste hun sig bare fra en side som jeg ikke mener at hun som "familiens overhoved" kan være bekendt. Jeg har fået nok. Sagen er den at dansk ikke er hendes modersmål og det giver hende en del forståelsesvanskeligheder. Derudover er hendes virkelighedsopfattelse også meget forskellig fra min egen, hvilket hun lader til at have svært ved at acceptere. Hun har svært ved acceptere hvis ikke man er enig med hende, selvom man ikke diskutere lægger hun altid op til diskussion fordi hun nemt provokeres af at jeg er en nede-på-jorden-jyde der eksempelvis er ligeglad med økologi og kød fra stalddyr. Nu hvor jeg har oplevet hende fra en trist side, kan jeg begynde at forstå hvorfor hun ofte møder modgang i sit sociale liv og på sin arbejdsplads. Hun får altid alle andre til at lyde skyldige og onde - men udfra hendes historier lyder hun altid til at være den bitre, forknudrede hovedperson.

Hun bor LANGT væk og kommer sjælendt på besøg. Men nu nærmer efterårsferien sig og jeg har hørt at hun vil komme forbi. Med to overnatninger. Jeg har så svært ved at indfinde mig med det. Jeg har lyst til at hun ikke kommer. Jeg har lyst til at tage væk mens hun er der. Lyst til at være på tværs. Øv.

Jeg er blevet fastlåst i mit syn på hende og det er jeg så ked af. Men jeg er nået til et punkt hvor alt hvad hun står for generer mig grænseløst. Førhen kunne jeg sige "fuck det - hun er god nok" men jeg bliver så træt når jeg tænker på hende. Hvordan får jeg det til at gå væk?

Min mand er ikke tæt med sin mor. Han er faktisk ofte træt af hende - uden jeg forinden har sagt min mening. Hvordan er jeg en god svigerdatter, for min mands skyld? Jeg vil gerne - men jeg føler ikke at jeg kan. Jeg er så stædig og det generer mig!

 

Uden du har været konkret omkring, hvad det er, hun siger, der går dig på, så er min første indskydelse, at du i kombination aktiverer "pyt"-knappen, siger fra og holder fokus på, at dit barn skal have en relation til sin farmor samt udviser ekstraordinær forståelse ifht. sproget. 

"Svigermor, det var ikke et oplæg til debat. Så den går jeg ikke ind i" og så tal om noget andet eller gå fra situationen. Så får du sagt tydeligt fra uden at gøre vold på dine egne grænser. 

Så er der typisk bedre plads til "pyt"-knappen. 

Vh. 

Kommer hun mon fra en helt anden kultur, og kan det evt. være årsagen til jeres forskellige "virkelighedsopfattelser" ?

Du beskriver dig selv som en "nede-på-jorden-jyde", som er ligeglad med økologi. Kommer du ubevidst til at signalere, at du er bedre end hende ? - at det er mærkeligt, hvis hun f.eks. går op i økologi ? 

Jeg er selv en "nede-på-jorden-jyde" - men jeg foretrækker faktisk økologi- er dog ikke altid lige god til at "praktisere" det.

Jeg er enig med hende, der skrive, at det kan være en god idé at glide af - og stille og roligt afvise en diskussion.

Og en kæmpe pyt-knap er en god investering.

Jeg tror at løsningen er at lade være med at forvente at hun er anderledes end hun er.

Accepter at hun er som hun er, og lad være med at forvente at hun ændrer sig, og sæt dine forventninger derefter.

Og find din træk-vejret-dybt-og-sig-pyt knap...

Tommelise skriver:

Kommer hun mon fra en helt anden kultur, og kan det evt. være årsagen til jeres forskellige "virkelighedsopfattelser" ?

Du beskriver dig selv som en "nede-på-jorden-jyde", som er ligeglad med økologi. Kommer du ubevidst til at signalere, at du er bedre end hende ? - at det er mærkeligt, hvis hun f.eks. går op i økologi ? 

Jeg er selv en "nede-på-jorden-jyde" - men jeg foretrækker faktisk økologi- er dog ikke altid lige god til at "praktisere" det.

Jeg er enig med hende, der skrive, at det kan være en god idé at glide af - og stille og roligt afvise en diskussion.

Og en kæmpe pyt-knap er en god investering.

I har ret. Jeg må finde ud af hvor min pyt-knap sidder henne. Det kan bare være svært at finde den - men jeg vil lede efter den!

Hun kommer ikke fra en anden kultur, som sådan. Altså hun er da fra et naboland. Jeg tror egentligt bare at hun er lidt anderledes af person. 

Jeg synes bestemt ikke at jeg er en person der prøver at gøre mig bedre end andre. Jeg er meget åben overfor at andre er anderledes eller lever på andre måder. Men jeg er bare typen der tør at spise en uvasket vindrue og købe det billigste kød. Det kan måske virke stødende på en person der prøver at træffe de mest fornuftige valg. (Bare lige for afklare )

Måden hvorpå jeg generer hende, tror jeg, er at jeg ofte prøver at forstå begge sider af en sag - før jeg tager personens parti. Det gælder både ved veninder, kæreste og min mor. Jeg er ikke typen der siger "Det er synd for dig" eller "Det er for dårligt" uden at jeg forstår situationen. Hun er måske bare en person hvor jeg netop skal gøre sådan, fordi hun har nemt ved at misforstå folk, hvis de stiller opklarende spørgsmål. Jeg prøver altid at være forstående, men engang i mellem kommer jeg til at sige "Tror du ikke bare du misforstod" eller lignende - dét er en sætning der er forbudt. Det har jeg lært!

Jeg synes ofte hun ender i diskussion med sine tre børn. Her oplever jeg oftest at det er fordi hun drager egne konklusioner, der er forkerte. Jeg ønsker bare ikke at være endnu en af dem hun diskuterer med - og jeg føler lidt at der er blevet lukket op for den 'mulighed' nu.

Alt i alt skal jeg nok bare blive bedre til at tage hende med et smil og forsøge ikke at komme til at tænde diskussions-ilden i hende. Men jeg kan slet ikke finde lysten til at se hende igen. Hun har bare ramt mig :-(

Anonym skriver:

I har ret. Jeg må finde ud af hvor min pyt-knap sidder henne. Det kan bare være svært at finde den - men jeg vil lede efter den!

Hun kommer ikke fra en anden kultur, som sådan. Altså hun er da fra et naboland. Jeg tror egentligt bare at hun er lidt anderledes af person. 

Jeg synes bestemt ikke at jeg er en person der prøver at gøre mig bedre end andre. Jeg er meget åben overfor at andre er anderledes eller lever på andre måder. Men jeg er bare typen der tør at spise en uvasket vindrue og købe det billigste kød. Det kan måske virke stødende på en person der prøver at træffe de mest fornuftige valg. (Bare lige for afklare )

Måden hvorpå jeg generer hende, tror jeg, er at jeg ofte prøver at forstå begge sider af en sag - før jeg tager personens parti. Det gælder både ved veninder, kæreste og min mor. Jeg er ikke typen der siger "Det er synd for dig" eller "Det er for dårligt" uden at jeg forstår situationen. Hun er måske bare en person hvor jeg netop skal gøre sådan, fordi hun har nemt ved at misforstå folk, hvis de stiller opklarende spørgsmål. Jeg prøver altid at være forstående, men engang i mellem kommer jeg til at sige "Tror du ikke bare du misforstod" eller lignende - dét er en sætning der er forbudt. Det har jeg lært!

Jeg synes ofte hun ender i diskussion med sine tre børn. Her oplever jeg oftest at det er fordi hun drager egne konklusioner, der er forkerte. Jeg ønsker bare ikke at være endnu en af dem hun diskuterer med - og jeg føler lidt at der er blevet lukket op for den 'mulighed' nu.

Alt i alt skal jeg nok bare blive bedre til at tage hende med et smil og forsøge ikke at komme til at tænde diskussions-ilden i hende. Men jeg kan slet ikke finde lysten til at se hende igen. Hun har bare ramt mig :-(

Det kan da være rigtig svært at finde pyt-knappen.

Jeg synes, det er en god egenskab at kunne se en sag fra flere sider, og det at sige "Tror du ikke bare, du misforstod", synes jeg faktisk, er en god sætning. Fordi man måske netop har misforstået, og så kan det være godt at få en anden vinkel på det.

Jeg var ikke klar over, at den sætning var forbudt. 

Men det er den åbenbart hos din svigermor (og sikkert mange andre).

Din svigermor er måske lidt af det, man kalder en "følelsesvampyr" - jeg forstiller mig, at hun dræner dig for energi, så du føler dig helt flad, når du har været sammen med hende. 

Der er bare det, at man ikke kan ændre på andres adfærd. Man kan prøve at tale med dem, og man kan markere - på en ordenlig måde - hvis de overskrider ens grænser. Men ændre dem kan man ikke, hvis de ikke selv vil.

Det eneste, man kan ændre på - eller prøve at ændre på - er hvordan man selv forholder sig til det. For netop ikke at blive drænet for energi.

Jeg er heller ikke bange for at købe det billigst kød - men jeg gør det ikke, hvis jeg kan finde noget af en bedre kvalitet. Jeg bruger heller ikke skyllemiddel, og jeg går op i, hvilke produkter jeg bruger (f.eks. kropsplejeprodukter). 

Men - som sagt er jeg ikke altid lige god til at "praktisere" det. Og meget af det, der ryger i indkøbskurven er ikke økologi. 

Hvad man gør m.h.t. den slags - er jo op til én selv. Bare man ikke prædiker for andre.

Jeg har set flere tråde, hvor folk netop er trætte af at blive "skoset" for netop at gå op i økologi. Og det var egentlig det, jeg mente - om du kom til at signalere, at det er noget pjat, at hun går op i økologi, og at hun bare "forsøger" at gøre det rigtige. Men det gør du nok ikke.

Kan du give et lille eksempel på, hvordan din svigermor har "ramt" dig ?