Når job er vigtigere end helbred!

Ja som overskriften lyder, så er jeg en smule fustrerer over min kære mand. 

Han har været dårlig et par dage, men idag/nat har den været helt gal. Han sveder og ryster og er virkelig dårlig. Men han vil ikke melde sig syg...

Problemet er at min mands chef (lille virksomhed med to ansatte min mand og hans chef), fik en blodprop for et par måneder siden og har ikke været på job siden.

Chefen meddelte ugen efter blodprop at han ville komme tilbage efter en måneds ferie... Der er nu gået to og han har ikke vist sig endnu. Min mand kører derfor hele firmaet alene hvilket er rigtigt meget arbejde for en mand. 

Min mand tager på job kl 07.00 og er hjemme 18.00 hver dag også lørdag. Ellers kan det ikke løbe rundt. Fair nok.

Nu han så syg og vil ikke melde sig syg... Hvad gør jeg? Synes det dybt åndssvagt at tage på job når man er så dårlig og har let feber. 

Men han er ikke til at rokke. Han mener at hele firmaet vil få neden om og hjem hvis han ikke kommer. 

Ydermere kan jeg også mærke han har ændret sig rigtigt meget. Han er sur og tvær hele tiden og ikke til at snakke med. Det begyndt at gå ud over familien her.

Nogle som har råd til hvordan jeg griber dette an? Skal jeg bare lade ham kører sit eget show? Eller skal jeg være den der stamper i gulvet? Tage kontakt til hans chef selv eller andet? 

Jeg er så ked af det på min mands vegne. Forstår selvfølgelig godt en blodprop er alvorligt, men synes ikke min mands chef kan være det bekendt, over for min mand, at lade ham sejle alene med så stort et ansvar i en måned mere end aftalt.

Min mand skal både være sælger, få lavet tingende for kunderne og alt det administrative det for meget for en mand. (de er kun to ansatte men pt de største forhandlere inden for deres område i dk.)

Søde baby. Dk. Hjælp en ulykkelig kone med at hjælpe hendes mand. 

Det lyder meget som om din mand er ved at gå ned med stress...

min kæreste lyttede heller ikke dengang.. hverken til mig, eller sin egen krop..

man kan ikke gøre noget andet end at prøve at gribe ham efter bedste evne når det hele krakelerer...

måske hvis du kender chefen lidt så ring og snak med ham, men uden at bebrejde ham.. sig noget med at du kan se hvordan din mand kæmper og at han mangler sin makker...

nu ved jeg ikke hvad du selv laver, men overvej at tilbyde at hjælpe med nogle af opgaverne hvis du kan? (self nemt for mig at sige der sidder og drømmer om at lave administrativt arbejde igen...)

overfor din mand måske prøve forsigtigt søndag eftermiddag at sige noget med: jeg kan se at du virker meget træt og presset, måske vi skulle kigge sammen på nogle af opgaverne eller finde en der kan hjælpe dig indtil din chef er frisk?

det værste man kan gøre overfor mennesker med stress er at begynde at kræve eller råbe op.. det er bare olie på bålet..

Jeg ville aldrig selv ringe til chefen. Det ville jeg selv finde dybt ydmygende hvis min mand gjorde. Aldrig ville jeg byde ham det. 

Der er nogle ting du kan gøre.

1. Stole på at han selv kan sige fra

2. Tage en rolig snak med ham hvor du udtrykker din bekymring samtidig med at du gør det klart at den opførsel der går ud over familien er uacceptabelt og at NÅR han er hjemme så har han fri og skal behandle jer pænt. Og at I også har brug for ham.

3 gøre det klart at forretningen er chefens problem. Min mand er også i et fims hvor de kun er 2 og tror også det hele går ned uden ham. Her må jeg til tider være den hårde og klart udtrykke forskellen på at han er ansat og forretningen er chefens ansvar. Els. Hvis chef er syg så må chef skaffe en vikar som kan aflaste din mand. Det er ikke din mands ansvar. Man skal self være fleksibel og det har din mand også været men nu går det ud over ham og familien og så må han huske han blot er ansat og han mår hvad han mår og resten er chefens problem

Giv ham plads. I samme situation ville jeg også gå på arbejde, og hvis han ellers er sund og rask, så dør han ikke af at gå på arbejde med lidt feber.

Hjælp ham med en fremtidsplan. Hvor langt tid kan han holde til det? Hvor lang tid kam du? En blodprop kan være alt eller intet, det er ikke sikkert at chefen kommer tilbage. Vil og/eller kan han overtage virksomheden? Hvis han er ene mand tilbage, så vil virksomheden jo gå ned uden ham – Og så vil han ikke længere være den forsørger, som han er nu.

Han skal ikke køre sig selv i sænk for en anden mands virksomhed, men han skal heller ikke sygeliggøres eller have at vide, at han handler forkert ved at tage på arbejde, fordi han tager ansvar som medarbejder/kollega og forsørger.

Wampires skriver:

Det lyder meget som om din mand er ved at gå ned med stress...

min kæreste lyttede heller ikke dengang.. hverken til mig, eller sin egen krop..

man kan ikke gøre noget andet end at prøve at gribe ham efter bedste evne når det hele krakelerer...

måske hvis du kender chefen lidt så ring og snak med ham, men uden at bebrejde ham.. sig noget med at du kan se hvordan din mand kæmper og at han mangler sin makker...

nu ved jeg ikke hvad du selv laver, men overvej at tilbyde at hjælpe med nogle af opgaverne hvis du kan? (self nemt for mig at sige der sidder og drømmer om at lave administrativt arbejde igen...)

overfor din mand måske prøve forsigtigt søndag eftermiddag at sige noget med: jeg kan se at du virker meget træt og presset, måske vi skulle kigge sammen på nogle af opgaverne eller finde en der kan hjælpe dig indtil din chef er frisk?

det værste man kan gøre overfor mennesker med stress er at begynde at kræve eller råbe op.. det er bare olie på bålet..

Jeg er personligt også bange for han bliver den næste med en blodprop, for er ikke i tvivl om han er meget presset for tiden.

Jeg er pt selv under uddannelse, og min viden inden for hans fag er meget meget begrænset, har tilbudt ham flere gange at hjælpe hvis jeg kan, men bliver afvist hver gang. 

Vi snakker heldigvis meget godt sammen, men hans holdning og adfærd ændres ikke. Han bliver bare ved at sige at det snart er godt igen osv. Og hans chef nok snart er tilbage osv.

Men det hjælper ikke min mand som det ser ud pt.

Kender godt hans chef en smule. Men ikke nok til jeg føler det ok at snakke med ham om det uden min mand er med over. Dog vil jeg nok blive utroligy mærket hvis min mand også går ned med flaget og jeg intet har gjort for at undgå det ske. Kan jo se det på ham allerede nu. 

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din mand, men en arbejdstid som den du beskriver er slet ikke så unormal i små firmaer i perioder med f.eks. sygdom. 

Jeg synes så absolut ikke, du skal ringe til chefen bag din mands ryg. Det vil i mine øjne være at umyndiggøre en voksen mand.

Det er chefen, der skal få virksomheden til at køre og tage ansvar for f.eks. at ansætte en vikar. 

Men det er din mand, der skal sige fra. Jeg synes, din mand har god grund til at melde sig syg, når han har feber, men du kan ikke tvinge ham til det.

Tag en snak med din mand og fortæl ham, at du er bekymret. Måske vurderer han selv, at det vil kræve mere af ham at skulle sætte en vikar ind i opgaverne end at lave dem selv.

Du kan ikke gøre så meget andet end at tale med ham.