Far er ked af at han ikke kan trøste.

Vi har en pige på næsten 1 måned som desværre græder rigtig meget, da hun har noget bøvl med maven. Det er rigtig hårdt med en utrøstelig baby i mange timer om dagen. Heldigvis har jeg en mand som er meget engageret og gør alt hvad han kan, for at gøre dagen nemmere for mig og baby. Han er en helt fantastisk far og jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre, hvis han ikke var her til at tage over, når jeg ikke kan overskue gråden mere. 

Desværre oplever han ofte at vires datter begynder at græde når han holder hende og han synes ikke at han kan trøste hende. Så kan jeg overtage og gråden stopper med det samme. Det gør ham rigtig ked af det og han siger ofte at han ikke tror vores pige kan li ham. 

Selv om hun også græder hos mig og det nogengange er omvendt, hvor hun stoppe med at græde når det er ham der overtager, kan jeg ikke rigtig overbevise ham om at hun selvfølgelig godt kan li ham og at det er tilfældigt eller fordi jeg lugter af mælk.

Jeg er bange for at det er lidt selvforstærkende. Altså at når han er bange for at hun bliver ked af det, kan hun mærke hans usikkerhed og reagerer på det.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg. Måske høre om der er andre der har oplevet noget lignende, og hvordan i har håndteret det? Hvis der er nogen gode råd mod luft i maven og mavesmerter, er det selvfølgelig også meget velkommen

Min datter havde kolik og der var perioder hvor hun heller ikke ville holdes af far (fordi hun ville ammes konstant). Har farmand prøvet at eksperimentere lidt med forskellige måder at holde på? Min mand havde ofte held med at holde hende i hvad der kaldes "colic hold" eller "arm drape". Prøv at Google det og se billederne. Det er hvor man holder baby omvendt (maven nedad) langs ens arme. Det er godt for luft i maven. Ellers så holde baby i en siddende stilling (vendende forud) med hånden under numsen. 

I lang tid var det bedste bare at gå med hende. Så vi skiftes til at gå med hende.. 

Astoria skriver:

Min datter havde kolik og der var perioder hvor hun heller ikke ville holdes af far (fordi hun ville ammes konstant). Har farmand prøvet at eksperimentere lidt med forskellige måder at holde på? Min mand havde ofte held med at holde hende i hvad der kaldes "colic hold" eller "arm drape". Prøv at Google det og se billederne. Det er hvor man holder baby omvendt (maven nedad) langs ens arme. Det er godt for luft i maven. Ellers så holde baby i en siddende stilling (vendende forud) med hånden under numsen. 

I lang tid var det bedste bare at gå med hende. Så vi skiftes til at gå med hende.. 

Tusind tak. Det vil jeg prøve at google!

Det er ikke nogen trøst for din mand, men hos os tog det mange måneder før jeg rigtig duede når der skulle trøstes. Det er dybt frustrerende men det nytter ikke noget at forcere det for det gør det bare værre.

Man må trøste sig ved at det ændrer sig med tiden og det varer ikke så længe før sin mand kan blive førstevalget når det gælder forskellige andre ting, f.eks. leg.

Åh vi gik igennem præcis det samme. I starten, jeg vil sige de første 6 måneder, der foretrak han altså mor. Det er monster hårdt for far at blive valgt fra- det gjorde også min mand rigtig ked af det. Men på en eller anden måde må der findes en balance mellem at acceptere det og så stille og roligt få far på banen. Det ER naturligt at baby foretrækker mor - det er den eneste baby kender og er den ked og utryg så er mors duft og lyde altså det baby kender mest. Men det betyder selvfølgelig ikke at far skal sættes ud - men han skal finde sin egen måde og noget som de to har sammen. Her var det altid far der badede og så hyggede de med det hver aften uden jeg blandede mig. Og hvis baby græder og græder oppe hos far så prøv, når baby er rolig, og giv råd til hvad der virker for dig som han kan prøve - men lad vær med at stå ved siden af, gå ind i et andet rum og lad far prøve selv og går der slet ikke så må du selvfølgelig komme og hjælpe. 

Og husk at bare fordi baby foretrækker mor betyder der slet ikke at baby ikke elsker far. Var der kun far og ikke mor ville baby formentlig søge mod far - men pt er mor bare nr 1 og far nr 2, sådan er der med de fleste nyfødte og især ammebørn. Men lige så stille kommer far op på lige fod og i vil være helt lige. Held og lykke med det hele 

Det er helt normalt at mor og baby de første par måneder er i en symbiose, som far godt kan føle sig lidt udenfor (: Far skal blive ved med at prøve, og så skal han være tålmodig og give det tid. Det lyder i hvertfald helt normalt. Og det er ikke fordi far gør noget galt eller ikke er god nok, det er bare sådan naturen er strikket sammen, især når nu mor har barsel typisk og derfor er mest sammen med barnet. 
Personligt synes jeg dog at det var lidt længere om at komme(at far kunne trøste) ved nummer 2 som var ammebarn. Ved den første som fik flaske der kom det ret hurtigt. 

Tusind tak for alle jeres svar!

Jeg tror også det er meget normalt. Jeg tror måske bare at far havde forventet noget andet. At vi nu ville være mere lige. Det er blevet værre efter han igen er startet på arbejde og jeg tror måske også at det er det der gør at han føler sig utilstrækkelig eller at han svigter. 

Her er det også far der bader og pigen elsker det!! Han pusler også lige så meget som jeg gør. Og det var også ham der fik de første smil. Så de har helt klart allerede noget sammen. Det er mest de situationer hvor han må gi op og jeg må tage over, som han synes er hårde.

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres svar!

Jeg tror også det er meget normalt. Jeg tror måske bare at far havde forventet noget andet. At vi nu ville være mere lige. Det er blevet værre efter han igen er startet på arbejde og jeg tror måske også at det er det der gør at han føler sig utilstrækkelig eller at han svigter. 

Her er det også far der bader og pigen elsker det!! Han pusler også lige så meget som jeg gør. Og det var også ham der fik de første smil. Så de har helt klart allerede noget sammen. Det er mest de situationer hvor han må gi op og jeg må tage over, som han synes er hårde.

Tænk på, at baby har ligget i din mave og lyttet til dit hjerte hovedparten af livet, og hvis du også ammer, er det dig der lugter af mælk, det kan far bare ikke konkurrere med det første stykke tid. Det skal nok blive bedre.