Min søm ønsker IKKE at få søskende!?

Hej 

Jeg står med det dillema at min søn ikke ønsker søskende! Han har en lillesøster på hans fars side, hvilket har givet ham lidt trælse tanker om at blive storebror hjemme hos mig og min kæreste. Der har været en del problemer hos hans far, da han blev storebror, hvilket har gjort at han er bange for at vi glemmer ham hjemme hos os (også), han er bange for at miste hans værelse og kun må sove på sofaen, han er bange for at vi ikke vil ham mere, har tid til ham mm. Min søn og jeg har været alene sammen i 5 år, og det hat altid været "os to mod hele verden", da jeg mødte min kæreste, gik min søn og kæreste i spænd med det samme og min kæreste elsker ham, som var det hans egen, hvilket også har gjort at min søn er bange, for at min kæreste vil elsker "den lille ny" mere end ham. Jeg har prøvet at forklare, at det ikke kommer til at ske. 

Hvad kan jeg gøre? 

Er jeg er en dårlig mor, fordi at jeg vil have flere børn? er jo bange for at han ikke føler at han høre til nogen steder. 

Hvad hulen skal jeg gøre? gode råd modtages med kyshånd

Du får et barn mere og viser din søn, at han ikke har noget at bekymre sig om. Hvis du mener det du siger, så kan jeg slet ikke se, at det skulle blive et problem.

Bare husk også at prioritere tid med din søn, og lav en klar aftale med din kæreste, såfremt I skulle gå fra hinanden, at han også stadig har et forhold til din søn og ikke kun til den nye. 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg står med det dillema at min søn ikke ønsker søskende! Han har en lillesøster på hans fars side, hvilket har givet ham lidt trælse tanker om at blive storebror hjemme hos mig og min kæreste. Der har været en del problemer hos hans far, da han blev storebror, hvilket har gjort at han er bange for at vi glemmer ham hjemme hos os (også), han er bange for at miste hans værelse og kun må sove på sofaen, han er bange for at vi ikke vil ham mere, har tid til ham mm. Min søn og jeg har været alene sammen i 5 år, og det hat altid været "os to mod hele verden", da jeg mødte min kæreste, gik min søn og kæreste i spænd med det samme og min kæreste elsker ham, som var det hans egen, hvilket også har gjort at min søn er bange, for at min kæreste vil elsker "den lille ny" mere end ham. Jeg har prøvet at forklare, at det ikke kommer til at ske. 

Hvad kan jeg gøre? 

Er jeg er en dårlig mor, fordi at jeg vil have flere børn? er jo bange for at han ikke føler at han høre til nogen steder. 

Hvad hulen skal jeg gøre? gode råd modtages med kyshånd

Du er ikke en dårlig mor. Søskende er for det meste en stor gave Du får et barn mere og viser din søn, at han ikke skal frygte at du glemmer ham. Selvfølgelig gør man ikke det. Sørg for at priotere tid med din søn alene, det er vigtigt. Herhjemme gør vi en del ud af at have børnene alene en gang imellem så de har vores fulde opmærksomhed. Specielt vores ældste har brug for de stunder, og det samme har jeg. Det er synd for din søn at han skal gå med den frygt, så i må forsøge at italesætte det og forsikre ham om at I altid vil elske ham over alt på jorden. 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg står med det dillema at min søn ikke ønsker søskende! Han har en lillesøster på hans fars side, hvilket har givet ham lidt trælse tanker om at blive storebror hjemme hos mig og min kæreste. Der har været en del problemer hos hans far, da han blev storebror, hvilket har gjort at han er bange for at vi glemmer ham hjemme hos os (også), han er bange for at miste hans værelse og kun må sove på sofaen, han er bange for at vi ikke vil ham mere, har tid til ham mm. Min søn og jeg har været alene sammen i 5 år, og det hat altid været "os to mod hele verden", da jeg mødte min kæreste, gik min søn og kæreste i spænd med det samme og min kæreste elsker ham, som var det hans egen, hvilket også har gjort at min søn er bange, for at min kæreste vil elsker "den lille ny" mere end ham. Jeg har prøvet at forklare, at det ikke kommer til at ske. 

Hvad kan jeg gøre? 

Er jeg er en dårlig mor, fordi at jeg vil have flere børn? er jo bange for at han ikke føler at han høre til nogen steder. 

Hvad hulen skal jeg gøre? gode råd modtages med kyshånd

Snak med ham om det, og snak med hans far om at hvad jeres søn føler når han er hjemme hos sin far. 

Han er jo ikke så lille, at han ikke kan forstå hvad man siger. 

Fortæl ham at hans følelser er ok, og at det ikke er sådan hos alle familier, at du selvfølgelig ikke vil glemme ham, hvis du får et barn mere. 

Drengen er bange og jeg forstår ham godt, hvis hans oplevelse med at få en lillesøster, er at man bliver sat til siden, ville jeg også vælge som ham. 

Berolig ham, støt ham. 

tak for svar  Jeg har snakket med ham flere gange og vi tager en dag af gangen. Nogen dage bliver jeg i tvivl skal/skal ikk have flere, for man vil jo altid gøre alt for at ens barn er glad og har det godt. 

Min søn er snart 9, så der kommer en stor aldersforskel på ham og hans søskende. Jeg har snakket med han om at vi jo stadig skal på "mor og søn tur" hvor vi shopper og går på resturant og han stadig har drengeaften med min kæreste, hvor de spiller playstation, har bar mavefest.

ps. har snakket med hans far om hvordan han føler, uden held, men det er en helt anden debat.  

Min søn fik også en lillesøster hos sin far og han blev ikke inddraget i deres graviditet, fordi han kun var der hver 14 dag. Jeg havde en søn lige som din, bange for at blive glemt i det hele. Og jeg forsøgte at snakke med faren omkring vores søns følelser og spurgte om du ikke havde vist billeder fra scanningen eller lød ham mærke maven. Og fik af vide at det havde de ikke gjort. 

Nu er jeg selv gravid med en lillesøster, som kommer om 5 ugers tid. Og vi har gjort alt hvad vi kunne for at han ikke skulle føle sig uden for, så han har været med til scanning, blevet hørt i forhold til navn, værelset, tøj og han glæder mig så næsten mere end vi gør. 

Så hvis I ønsker at få et barn sammen, så sørg for at inddrage din søn mest muligt, det har hjulpet her 

Det virker for mig alt for voldsomt, at inddrage en 9-årig I sådan en type beslutning. Det er en voksen-dag og i mine øjne ikke noget han skal forvirres af af eller tage stilling til. Det er jeres beslutning og I skal vise ham, at den slags trygt overlades til voksne og at det løser sig. Når der så reelt er en baby at tale om, kan man gå i gang med at hjælpe ham igennem de følelser det måtte medføre hos ham.

Nu er I så begyndt at tale med ham om det, så nu ville jeg i jeres sted forsøge at “lukke den” igen, tale kort med ham om at det er noget I helt har styr på og lan træffe beslutning om, og at hvis det sker, så skal han ikke være bekymret.

Anonym skriver:

tak for svar  Jeg har snakket med ham flere gange og vi tager en dag af gangen. Nogen dage bliver jeg i tvivl skal/skal ikk have flere, for man vil jo altid gøre alt for at ens barn er glad og har det godt. 

Min søn er snart 9, så der kommer en stor aldersforskel på ham og hans søskende. Jeg har snakket med han om at vi jo stadig skal på "mor og søn tur" hvor vi shopper og går på resturant og han stadig har drengeaften med min kæreste, hvor de spiller playstation, har bar mavefest.

ps. har snakket med hans far om hvordan han føler, uden held, men det er en helt anden debat.  

Kan de ‘praktiske’ bekymringer om fx eget værelse ikke lindres ved, at I indretter et værelse nu til nr. 2? Og inddrager ham?