Når kæresten skal møde børnene

Hejsa. 

Jeg vælger at skrive ano, da det ikke er offentlig gjort endnu. 

Jeg har efter 13 år, endeligt fundet mig den aller dejligste kæreste. Vi har set hinanden et stykke tid nu, og vi er begge ret sikre på at vi skal giftes og bygge hus i fremtiden  

Nu er det så sådan at vi begge har børn. Mine er 10 (pige) og 3 (dreng), og hans er 8 (dreng) og 5 (pige). 

Hans ordning er 7/7 med moderen Og jeg har mine børn 24/7 (Ingen fædre inde i billedet) 

Vi har nu besluttet at vi er nået dertil hvor han skal møde mine børn. Hvilket er et kæmpe skridt for alle parter. Min datter (10 år), ved godt at han er mere end en god ven, men sønnike forstår jo ikke så meget. Så der har jeg lagt ud til at en af mors venner kommer på besøg en af dagene 

Det skal lige sige at min skønne kæreste er pædagog, og arbejder med børn til hverdag. 

Men nu er jeg pludseligt kommet i tvivl om det helt praktiske ift. et møde her i den kommende uge. 

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om jeres erfaring ift. at kæresten skal møde børnene!? 

Håber på en masse fine svar 

fortsat god aften 

Jeg havde talt med mine om at jeg havde en kæreste og hvad han hed og sådan. Den lille var ret lille og forstod ikke noget, den store var 5.

Vi skulle holde nytår for nogen venner, og der inviterede jeg så også kæresten. Han kom lidt tidligere end resten, en times tid, og introducerede sig som enhver anden og snakkede med børnene ig så løb de faktisk rundt og legede så meget at min kæreste måtte tage et ekstra bad inden de andre gæster kom :-D og da de andre kom, var han jo bare ligesom en af mors andre venner i flokken som ungerne  også er glade for. Ham her fik bare et kys i ny og næ - men self ikke overdrevet, det ville være underligt. 

Det gik så fint og jeg er mega glad for at vi gjorde det i en situation hvor der også kom andre gæster så det ikke blev noget akavet og forstillet noget og ungerne selv kunne vælge om de ville ham, eller nogen andre.  

Anonym skriver:

Jeg havde talt med mine om at jeg havde en kæreste og hvad han hed og sådan. Den lille var ret lille og forstod ikke noget, den store var 5.

Vi skulle holde nytår for nogen venner, og der inviterede jeg så også kæresten. Han kom lidt tidligere end resten, en times tid, og introducerede sig som enhver anden og snakkede med børnene ig så løb de faktisk rundt og legede så meget at min kæreste måtte tage et ekstra bad inden de andre gæster kom :-D og da de andre kom, var han jo bare ligesom en af mors andre venner i flokken som ungerne  også er glade for. Ham her fik bare et kys i ny og næ - men self ikke overdrevet, det ville være underligt. 

Det gik så fint og jeg er mega glad for at vi gjorde det i en situation hvor der også kom andre gæster så det ikke blev noget akavet og forstillet noget og ungerne selv kunne vælge om de ville ham, eller nogen andre.  

Hvor fantastisk  

Det er præcis sådan en solstråle historie jeg gerne vil høre  

Da jeg mødte min kærestes børn 1-8 år. Spiste vi sammen, spillede spil, 1, 2, 3 gange i ugen som venner.. vi to på udflugter. De tog imod mig med åbne arme og vi har nææææsten elsket hinanden fra første dag. Mit eget barn tog jeg bare med og fortalte inden at jeg havde fundet en sød kæreste og at der var jævnaldrene børn. I dag er de jo alle ældre og de har det fedt med hinanden. Vi fik en fælles- og fællesbarnet er også til kæmpe glæde for de andre. 

Jeg tænker en neutral grund er god. Feks en legeplads. Så kan alle lege og stadig opfange at hhv. Mor og far er sammen.