Eksperthjælp: Hun er ikke dygtig - hun er kompetent!

Trine Andreasen

Hej Trine

Min datter er 2 år og 3 måneder, og hun har altid været en forsigtig, observerende pige, som lige skal lure tingene af, inden hun kaster sig ud i det. Hun var fx cirka 8 måneder, da hun kunne kravle, men så snart hun havde kravlet rigtigt én gang, så nægtede hun pure at gøre det igen, før cirka en måned senere, hvor hun så kravlede på livet løs. Det samme da hun skulle gå. Det kunne hun også i lang, lang tid, men nægtede at give slip på min hånd. Indtil hun lige pludselig gjorde, og så gik hun ellers som om, at det havde hun kunnet hele tiden.

Hun vil derfor rigtig gerne være sikker på noget, før hun tør. Hun har også før kunnet rutsje rigtig flot, men nu nægter hun nærmest, med mindre vi holder hende i hånden, og selv da tager det meget lang tid at overbevise hende om at kure ned (men hun vil gerne kure på numsen ned af bakken). Vi har indkøbt både løbecykel og trehjulet cykel, men udover gerne at ville sidde på den trehjulede cykel lidt, så forsøger hun ikke rigtig at bruge nogle af dem.

Jeg har det sådan set fint med at hun er forsigtig - jeg er også selv observerende og kan lide at være sikker, før jeg kaster mig over noget nyt. Hun er meget dygtig, snakker rigtig flot og kan sige alt fra traktor og juletræ til skattekiste og tælle til fem. Problemet er at dagplejeren synes at hun er langsom og usikker, og at hun ikke kan tage sit tøj af eller på, at hun slet ikke er klar til at starte i børnehave, hvor pædagogerne forventer at de er helt selvkørende med alt, og den jævnaldrende i dagplejen har jo selvfølgelig fuldstændig styr på det hele. Dagplejeren har det meget med at sammenligne mit barn med det jævnaldrende, så da jeg fx sagde at nu kunne min datter gå, så blev det mødt med en kommentar om at det andet barn jo sikkert kunne løbe nu.

Jeg synes ikke min datter er langsom eller dum. Jeg synes hun er meget dygtig, men jeg er enig i, at hun måske mangler lidt selvtillid, og at hun ikke er klar over, at hun kan meget mere end hun umiddelbart tør. Jeg er bare i tvivl om, hvordan jeg skal styrke hendes selvtillid, når hun ikke er større. Jeg roser hende hver gang hun er dygtig og også når hun bare forsøger. Hun hjælper bl.a. til med at dække bord, lave mad, tænde for opvaskemaskinen og tømme vasketøjskurven, så det er ikke fordi, at hun ikke hjælper til herhjemme.

Er der nogle øvelser eller lege eller aktiviteter, som vi kan lave sammen eller hjælpe hende med, for at styrke hendes selvtillid?

Venlig hilsen

Trines svar

Kære du

Tak for dit spørgsmål. Hvor er det dejligt at høre at du ser din datter og forstår hende på en måde som hendes dagplejer måske ikke helt gør.

Det er helt normalt at børn ikke udvikler sig lige hurtigt. Det tyder på at din datters sprog er udviklet hurtigt men at hun måske motorisk er lidt langsommere end lige de andre børn der er i dagplejen.

Men det er HELT NORMALT!

Og i forhold til at din datter ikke er klart til børnehave så er der lige 7 mdr. før hun skal starte og på de 7 mdr. vil der ske utrolig meget. Særlig motorisk både i forhold til den fin motoriske del men også i forhold til den grov motoriske del.

Og det er finmotorikken man skal bruge for at tage tøj på.

Det lyder som om at du allerede gør rigtig meget for at inddrage hende i det huslige og det er godt for det er lige præcis på det område at man virkelig kan arbejde med et barns selvtillid.

Dog vil jeg anbefale dig at prøve at overveje om du måske kan ændre lidt i din fremgangsmåde.

Jeg læser nemlig (og jeg kan tage fejl) at du fokusere meget på hendes selvtillid. Og det er selvfølgelig godt men min erfaring er at det er vigtigere at fokusere på selvværdet i stedet for selvtilliden.

For selvværdet er nemlig den dybere læggende følelse af at man er værdifuld.

Man kan godt have selvtillid uden at have selvværd men det kan have den konsekvens at man kommer til at hige efter andres bekræftelse på at man er god nok i stedet for sig egen. Det kommer ofte til udtryk i spørgsmål som ”Synes du jeg er dygtig?” Eller ”Kan du lide min tegning?”

Og hvis man så oven i det bliver mødt af mennesker der sammenligner en med andre børn kan følelsen af at være værdifuld god minskes.

Derfor vil jeg anbefale dig at prøve i stedet for at rose hende at anerkende hende.

Prøv at undgå ordet dygtig men i stedet sig ting som ”jeg vidste at du kunne”.

For eksemplet når hun skal tage tøj på og hun siger hun ikke kan. Så opfordre hende til at prøve alligevel. Sig at det er okay ikke at kunne og at vi alle (også mor) engang ikke kunne men at vi så øvede os. Og pludselig en dag kunne vi selv. Når det så lykkes og det gør det så sig ”Sådan jeg viste du kunne.”

Det samme gør du når hun hjælper med det huslige så i stedet for at sige hvor er du dygtig så sig hvor er det dejligt at du hjælper mig med at rydde op.

Ved at ændre ordet bliver fokus på hendes og ikke det hun kan og det styrker hendes selvværd som så gør det nemmere for hende at få selvtillid når hun prøver nye ting. For hun ved at hun er værdifuld i sig selv.

Og når det så er sagt så tag hende med ud i naturen.

Lige nu er der utrolig mange udfordringer ude i naturen. For der er mudder og man kan blive beskidt. Der er vand så man kan blive våd. Der er glatte træstammer man kan falde ned at. Der er bakker og skrænten der skal klatres op af mens det er glat.

Når du lader din datter komme ud er der en masse naturlige forhindringer der kræver selvværd, selvtillid og mod fro at komme igennem. Og hvis du er der til at være hendes trygge base vil hun udvikle sig hurtigt.

Husk dog at fordi hun er typen der lige skal se tingene an så tag afsted en masse gange hvor I bare kigger og langsomt kan I prøve flere og flere ting. Og så husk også tøj der hun kan røre sig i og som gerne må blive beskidt.

Jeg håber det giver mening eller er du velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner

Trine