Hmmm. Ja, det er jo det om man vil vælge at gå efter "én gang utro altid utro"-linien. Personligt tror jeg ikke på den. Eller jo, i nogle tilfælde. Må hellere lige forklare mig selv.
En mand (eller kvinde for den sags skyld), som har en fast kæreste, og som så er vedkommende utro gang på gang med flere forskellige. SÅDAN en tror jeg det passer godt på. Og sådan en ville jeg aldrig stole på - HAR selv haft en kæreste der var sådan, også overfor mig. Han fik så en kæreste efter vi var gået fra hinanden, som han også var sådan overfor. Og med hans nuværende kæreste gennem lang tid var han hende også utro, dog kun én gang - og det var med mig. Men han er et typisk tilfælde af mit eksempel - en der gang på gang er sine kærester utro. Hvor det simpelthen er et adfærdsmønster for den pågældende person. Hold dig langt fra disse typer!
Så er der så den type, som har en fast kæreste, men som af en eller anden grund "kommer til" (sikkert på grund af problemer eller en hård tid i parforholdet han er i) at være sin kæreste utro. Og hvor det ikke generelt er noget personen gør, men at omstændighederne bare fik det til at ske. Og vedkommende er måske endda kun utro med den ene person. Og fungerer parforholdet slet ikke, så er der jo muligheden for at vedkommende kan få følelser for elskerinden/elskeren. Den type tror jeg helt sikkert ikke det passer på. Jeg tror sagtens at sådan nogle personer kan ændre sig - med undtagelser selvfølgelig. Og sådan en person fortjener, i mine øjne, også en chance til!
Så har du med type nr. 1 at gøre, så siger jeg: løb langt væk og se dig ikke tilbage. Har du med type nr. 2 at gøre, så siger jeg til gengæld: tag chancen. Det er måske lige præcis her du finder den ægte kærlighed. Og er det ikke, så vil du da i det mindste aldrig komme til at se tilbage på denne tid og fortryde, at du ikke tog chancen.
Og så lige en sidste bemærkning; kender og har kendt rigtig mange par, som bliver længe sammen, uden egentlig at ville være sammen, fordi der er børn involveret. De giver det lige det ekstra og det ekstra og lige det sidste ekstra, for at børnene bare MÅSKE kan få en opvækst i en ganske almindelig kernefamilie. Kan jo godt være ham og konen mentalt allerede er gået fra hinanden, men bare ikke rent fysisk er det endnu, fordi de ønsker deres børn det bedste.
Knus
Anmeld