Utryg periode- dårlig søvn

Hej- jeg har et spørgsmål angående søvn. Min dreng er 2,9 år. Han har altid sovet som en drøm - puttet kl 19 og ikke sagt en lyd igen før mellem 7-8 næste dag.
Men... i sommerferien da vi sov i telt sov jeg sammen med ham- efterfølgende ville han helst ikke sove alene men det gik over i løbet af et pr dage. Så flyttede vi og han kom i gæstedagpleje hvilket han slet ikke kunne kapere så nu er han hjemme i det nye hus indtil hans alm dagplejemor er tilbage. Men. Efter han var i gæstedagplejen første dag vil han ikke falde i søvn om aftenen uden vi sidder hos ham- han bliver dybt ulykkelig. Han vågner om natten og græder når han opdager vi ikke er der og det samme meget tidligt om morgenen.
Jeg er ikke i tvivl om at det er en form for en reaktion på alt det nye der har været sket men jeg er i tvivl hvordan.vi tackler det bedst. Skal man følge hans behov og blive hos ham/ sove ved ham- med den risiko for at det bliver en vane vi ikke kan bryde igen? Eller skal mak lære ham at det er ok at sove alene og insistere på at det skal han men selvfølgelig trøste ham når han græder selvom det så tager flere timer hvor vi går frem og tilbage?

Vi ville nødigt have at hans gode sovevaner bliver ødelagt��‍♀️
Han sover ikke om dagen så nattesøvnen er ret vigtig.

Det er sket rigtig meget nyt i hans liv lige nu. Jeg ville i en periode sidde ved ham til han sov og så trøste ham når han vågner om natten og forsikre ham at mor og far stadig er her og at han trygt kan ligge sig til at sove igen

Vores pige er lidt over 2 år - og har alle dage sovet som en drøm. Men i perioder, når der er sket meget nyt (fx stoppet med sut, sygdom, mange drømme, sovet nye steder, osv.) så har vi kunnet mærke, at hun har haft brug for noget ekstra.

Og selvom jeg insitsterer ret meget på "nem og hurtig" putning i egen seng, så der bliver tid til voksen-hygge, så efterkommer jeg altid hendes behov for ekstra omsorg i perioder hvor hun viser det. Så sidder vi og holder i hånden, synger en lille sang, eller hiver hende ind i dobbeltsengen og sover i ske alle sammen.

Jeg tror ikke rigtig på "dårlige vaner" i den sammenhæng, mest bare på at gøre det som virker - og jeg har alle dage godt kunne vende hende fra "vanerne" igen, omend det nu og da har krævet lidt overtalelse. 

For det første skal du mærke efter hvad du selv føler og tænker for herinde får du 100 forskellige svar og meninger alt efter hvordan man selv vælger at gøre det.

Vi samsover herhjemme og derfor er jeg klart fortaler for samsovning. Jeg tror ikke på dårlige vaner hos så små børn, men på behov. Der er helt sikkert et behov her for tryghed og for mig, ville det være helt forkert ikke at opfylde det behov. Jeg sætter det altid i mit eget perspektiv, ville jeg synes det var fedt at ligge alene i mørket og være bange/utryg/ked - nej det ville jeg ikke, derfor skal mit barn heller ikke!

Men igen det er jo bare min mening, du/i skal finde det der fungere for jer