Da vi fik vores første barn for 15 mdr siden, købte vi en fin ny barnevogn til ham. Alt har fungeret godt med den... men nu skal han til at starte i dagpleje, hvor han skal have sin egen barnevogn med og her opstår så problemerne!
Vi skal have barnevognen med hjem i weekenderne, da han sover sine lure i den og samtidig er hele dagplejen til et fælles arrangement hver onsdag, hvor man selv skal sørge for at køre barnevognen hen. Dvs. at på en almindelig uge skal man køre barnevognen hen mandag morgen, tage den med hjem tirsdag eftermiddag, køre den et nyt sted hen onsdag morgen, tage den med hjem onsdag og køre den tilbage til DP torsdag morgen og hjem derfra fredag. Det er jo til at blive helt ør i hovedet af!
Jeg ville jo helst bare hente og bringe med cykel, da det er nemmest og så kan man jo ikke have barnevognen med. Jeg kan også gå med barnevogn, men det tager immervæk 30 minutter hver vej - det er jo ret meget, når man måske har en sur og ked dreng, der bare gerne vil hjem. Vi har en bil, men det er et mas at proppe barnevognen i den.
Så vi kan næsten kun se den udvej at købe en ekstra (brugt! denne gang) barnevogn til at have stående i dagplejen og beholde vores anden herhjemme - og tage den med hen til arrangementet om onsdagen, der er meget tæt på, hvor vi bor.
Det virker bare så overdrevet at købe 2 barnevogne - og for ikke at det skal være løgn, så skal jeg føde til marts og den nye baby skal da også have sin egen barnevogn - så står man pludselig der med 3 barnevogne, for der er vores søn 2 år og sover stadig sin eftermiddagslur!
Hvad gør I andre? Har I også flere barnevogne?
Anmeld
Citér