Gravid med angst

Hej,

Jeg er 25 år, og jeg har været sammen med min kæreste i 2,5 år.

Jeg er gravid i uge 7, og det er en ønsket graviditet. Vi blev glade, da vi så to streger på testen og efterfølgende fik det bekræftet hos lægen.

I løbet af den sidste halvanden uges tid, har jeg dog været plaget af enorm angst og nervøsitet. Tanker som: "kan jeg være en mor", "vil jeg elske mig barn", "elsker jeg overhovedet min kæreste", "kan jeg overskue livet med et barn", "hvis jeg knapt kan holde vores hjem nu, hvordan skal det så gå med en baby også", "er jeg overhovedet klar til det her", "hvad nu hvis jeg fortryder".

Alle de (sikkert almindelige) negative og invaliderende tanker, man som gravid med angst kan få selskab af.

Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Måske har nogle af Jer oplevet samme udfordring/situation? Måske har nogle af Jer gode råd? Eller trøstende ord? 

Anyway - tak fordi du læste med.

Kram 

Du har helt ret i at det er helt normale tanker det strømmer igennem dit hoved. Også for kvinder der ikke lider af angst ellers. 

Træk vejret. Tal med din kæreste. Prøv at stoppe op og sige til dig selv at du er et velfungerende menneske og alle andre har kunne gøre det her i 100 vis af år så det kan du også og, du er altså ikke alene om det.  

Jeg gik også igennem sådan en fase da jeg var blevet gravid. Med lige præcis de tanker som du skriver. Det var ikke sjovt og jeg var meget bekymret, især fordi jeg ikke kunne nyde graviditeten. Men det gik over igen i takt med at jeg vænnede mig mere til at være gravid. 

Jeg tror det er sundt at have en periode hvor man får vendt alle de ængstelige tanker man har, så de ikke dukker op når barnet er der. Jeg tror det bedste du kan gøre, er på en eller anden måde at gå angsten i møde og acceptere den. Jeg tror dog også at det er vigtigt at man kan snakke med nogen om det, helt ens partner. Det var det som hjalp mig aller mest.

Tusind tak for svar.

Nel : hvor langt henne var du, før du begyndte at nyde din graviditet?

Jeg har indtil videre kun nydt dagen, hvor vi så to streger. Ellers har jeg været bange, angst og nervøs resten af tiden 

Anonym skriver:

Tusind tak for svar.

Nel : hvor langt henne var du, før du begyndte at nyde din graviditet?

Jeg har indtil videre kun nydt dagen, hvor vi så to streger. Ellers har jeg været bange, angst og nervøs resten af tiden 

Jeg kan ikke huske det præcist, men der gik nogle uger. Det var dog efter NF scanningen, jeg kan huske at jeg nemlig ikke var super glad efter den, selvom alt var præcis som det skulle være. Jeg syntes at det hele var meget overvældende.

Men ved 20 uger scanningen var jeg meget mere cool med situationen og havde nok fået bearbejdet de fleste af mine tanker. Det meste af min frygt gik på om jeg ville blive en god mor, det fyldte enormt meget. Så der hjalp det at snakke med min kæreste om det, over flere omgange. Så blev jeg mere sikker på mig selv og frygten blev mindre "ægte".

Tillykke med graviditeten 

Det er vel angsten for det ukendte, der kommer op i én. .. Alle mulige og umulige spørgsmål dukker pludselig op, fordi man jo nok godt er klar over at det er en stor ting at få børn. Det vender op og ned på mange ting. Jeg synes ikke at du skal være bange for at have de tanker, "byd dem velkommen"... der er en grund til, at man er gravid i 9 mdr, krop og sind skal følge med  

Tanker som "blir jeg en god mor osv" er helt naturlige og selvfølgelig gør du det  Du kan måske hjælpe dig selv med at bearbejde tankerne ved at skrive ned, evt sammen med din partner,  hvad er en god far og en god mor for lige præcis dig/jer ? Få sat ord på... Måske har du nogle tanker om hvordan du gerne vil være - og ikke mindst hvordan du IKKE vil være... I kan ligeledes gøre det samme mht opdragelse, livsværdier osv.. Forventningsafstemning