En masse tanker :(

Hej. Jeg testede positiv i mandags (fire dage siden) og er ca. 4+5 i dag. Jeg troede jeg ville juble af glæde, for det er et planlagt barn. Eller - vi smed pillerne bevidst og tænkte, at det sker når det sker. Vi har længe været enige om, at det her tidspunkt af året ville vi prøve. Jeg er blevet gravid efter 2 måneder, så det er gået meget hurtigt. Jeg er glad og vil selvfølgelig beholde det, men jeg er ikke oppe og køre ligesom min mand. Han har lyst til at fortælle alle det, jeg er mere tilbageholden. Det er ikke gået op for mig endnu og kan slet ikke forholde mig til det. Det føles så surrealistisk, at jeg ikke kan glæde mig. Er det normalt? Jeg er også i gang med et rygestop (jeg hsr røget 4 smøger på 4 dage), hvor jeg normalt ryger 15 om dagen (!). Rygestoppet gør mig også i dårligt humør og føler mig nærmest syg. Jeg er sur og ked af det. Fra i morgen af, vil jeg ikke ryge mere.

Er det normalt, at jeg ikke er ovenud lykkelig? Det er jo det her, jeg hsr drømt om i virkelig lang tid og nu er det sket og jeg kan slet ikke mærke glæden på samme måde som ham.

Herhjemme har ingen af os jublet når vi så testen. Jeg er nu i 12. uge og vi snakker ikke så meget om babyen endnu.

Men jeg VED at når vi har været til NF i næste uge, så er det noget helt andet. Vi kommer til at græde af lykke og snakke om oplevelsen længe. For sådan var det da vi ventede nr 1!

For mit vedkommende handler det om at jeg har svært ved at knytte mig til fostret fordi jeg føler at graviditeten er lang og hvad nu hvis der sker noget? Men jeg elsker vores datter og jeg elsker babyen i maven. Men vi hopper ikke rundt.. endnu! 

Og rigtig for med rygestoppet 

Det lyder helt stille og roligt og normalt ... altså, du har været gravid i 4 dage og alting er stadig enormt usikkert og nyt. Giv lige dig selv nogle uger, eller måneder, til at vende dig til tanken. Ingen hast...

Det er helt normalt og dit rygestop spiller helt sikkert også ind. 

Jeg er selv holdt for 2 mdr siden, med hjælpemidler, og er dog ikke gravid. Jeg ved godt at du stadig ryger lidt, men du mangler en del af de stoffer du normalt får, og det kan godt give lidt depressivt humør.

Jeg fik mit første depressive dyk 3 uger inde i rygestoppet, men du har også en masse andet igang i hovedet og kroppen.

Så træk vejret helt roligt 

Jeg kan godt kende det du beskriver. Vi droppede også p-pillerne med tanken om at det ville ske når det skete. Jeg blev gravid i første cyklus. Vi blev glade, men faktisk også lidt chokeret og overvældet. Jeg tror der gik et par uger inden jeg havde fattet at det var nu det skete og så begyndte jeg at glæde mig.