Uenige om kæledyr

Vi har en udfordring herhjemme.

Børnene (6 og 9) og jeg vil rigtig gerne have et kæledyr. Gerne en kat eller en kanin.

Men min mand stiller sig på bagbenene. Han nægter, at vi skal have et dyr og er hverken til at hugge eller stikke i. Han mener, dyr er alt for besværlige og sviner. Han vil på ingen måde have et dyr inden for døren.

What to do?

Jeg vil naturligvis gerne respektere min mands holdning, men er også ved at være ret træt af at sige nej til børnene, når jeg selv også rigtig gerne vil have et kæledyr

Jeg mener også, det ville være godt for børnene at få et kæledyr, som vi i fællesskab kunne tage os af, men min mand står fast på sit.

Er man ikke enige, synes jeg det er en dårlig idé at anskaffe sig dyr. 

Helt enig med JD. Kæledyr er noget, man er enige om. Ellers giver det også bare anledning til en masse konflikter senere hen.

Det kunne jo være, at han ville gå med til et dyr, som ikke er i huset.

fx. en kanin, hvis den har et godt udendørs bur, har den faktisk bedst af at være ude.

Anonym skriver:

Vi har en udfordring herhjemme.

Børnene (6 og 9) og jeg vil rigtig gerne have et kæledyr. Gerne en kat eller en kanin.

Men min mand stiller sig på bagbenene. Han nægter, at vi skal have et dyr og er hverken til at hugge eller stikke i. Han mener, dyr er alt for besværlige og sviner. Han vil på ingen måde have et dyr inden for døren.

What to do?

Jeg vil naturligvis gerne respektere min mands holdning, men er også ved at være ret træt af at sige nej til børnene, når jeg selv også rigtig gerne vil have et kæledyr

Jeg mener også, det ville være godt for børnene at få et kæledyr, som vi i fællesskab kunne tage os af, men min mand står fast på sit.

Hvad med at foreslå en skildpadde? Fisk? Til at starte med? Noget der er let at passe. 

Kunne forestille mig at han er bange for at det er han det ender med at passe dyret.

Herhjemme vil børnene også rigtig gerne have en kanin og jeg er bange for jeg måske er kommet til sige ok til det på et tidspunkt. Men min mand er lidt mere tilbageholdende med det, fordi han ved det ender med at være hans projekt og ikke børnenes/mit.

Der følger jo en masse praktisk med og ikke kun at kæle med sit dyr. Og jeg må give min mand ret i at det nok vil ende med at det bliver ham der står får dyrene. Jeg er ikke muge ud typen og tænker at børnene lige pludselig mister interessen. 

Men ja, det er vigtigt at være enige. Det vil også være synd for børnene hvis I anskaffer jer fx kaniner og måske bliver nødt til at skille jer af med dem igen. 

Et dyr er et familiemedlem. Man skal ikke anskaffe sig hverken børn eller dyr med mindre begge parter er enige om at det er en god ide - alt andet skaber konflikter.

jeg synes også kaniner er nuttede og søde og sagde ja til at passe en venindes kanin.

Hun kom med den i et bur og tog på ferie. Til at starte med virker det nemt. Indtil man har kaninhår på det tøj man har på og på sofaen. Og puder. På anden dagen tissede den også på sofaen. Vi havde den slet ikke ude hele tiden.. måske 15/20 minutter ad gangen. Og alligevel skulle vi støvsuge sofaen osv hver dag.

Jeg må sige at jeg blev kureret fra at ønske en kanin. 

Jeg fik en kat imod min mands ønske. Han hadede den kat, fordi han ikke ville have den. Han var ikke ond ved den, men han ignorerede den når den prøvede at komme i kontakt med ham, hjalp overhovedet ikke med at passe den eller noget som helst. Katten var først en indekat, men min mand var så irriteret på den at han til sidst lukkede den ud. Da var den allerede voksen og var ikke vant til at være ude i trafikken. Den blev kørt over lige ude foran vores hus, lige for øjnene af mig og vores lille dreng.

Mit råd er klart - LAD VÆRE med at få et dyr, som din mand ikke ønsker. Ja, det er sundt for børn at have dyr, men så start med en potteplante som de skal vande og sådan, så de kan mærke hvad ansvar er. Når de så har styr på det, så kan det være at din mand er lidt mere overbesvist om at ungerne rent faktisk kan hjælpe til med et dyr.

Ang kanin kan den jo være uden for, men den kan også være en fri kanin i hjemmet. Vores kanon render rund og alt det den skal hopper den hen i sine bakker ja når den fælder er der hår men der skal man jo bare støvsuge og rede den noget mere 

kat ja de er deres egen og inden ude eller inde katte ved ikke om i har sat jer ind i dyrene og din mand snak med ham om hvorfor han ikke vil ha dyr, 

jeg kan ikke leve uden dyr omkring mig jeg syntes det giver ro og harmoni i hjemmet men alle Skal være lige klar på dyr i hjemmet og det kræver pligter 

Vi får heller ikke dyr. Her vil manden og børnene så gerne have en hund, men jeg vil ikke. Jeg havde selv hund, da jeg var lille, og jeg kan huske, at jeg HADEDE at skulle ud og gå med den hver dag efter skole. Nogle gange så lod jeg være, og så løj jeg om det. Det gik jo så ud over hunden, som jo tissede på gulvet, da den ikke kunne holde sig, og så fik den skæld ud.

Jeg var slet ikke gammel nok til at forstå, at hunden var mit ansvar. Hunden var super sød i starten, da den var en nuttet lille hvalp, men det sjove gik ret hurtigt af. Så du skal i hvert fald ikke forvente noget fra dine børn. Det er og bliver et voksenprojekt. 

Desuden skal du også overveje hvad I gør med ferie. Vil I betale yderligere 10.000 for at få hunden passet på en hundepension, mens I tager til udlandet, eller vil I vælge ferie, hvor hunden kan komme med? Har I noget familie, som vil passe den gratis?

Har I en økonomi, hvor I lige kan smide flere tusinde ud til dyrlægeregninger uden at blinke med øjnene? Og uden at det går ud over andre projekter, I ellers skulle have lavet? 

Helt personligt synes jeg, at man skal tænke sig virkelig godt om, og hvis man vælger at få hund, så er det de voksnes ansvar.