Samvær med far

Jeg har brug for råd og vejledning. 

Sagen er den at jeg har et barn på 3 år hvor far ikke har været inde i billedet i 3 år før i Feb 18. 

Vi lavede en aftale om han skulle komme 1 gang om ugen i 2 timer, det varede i en måned hvor vi laver aftalen om at far og barn kunne tage hjem til min mor og have weekend fordi far ikke har nogle lejlighed, barnet har ca haft weekend-samvær 4-5 gange nu, og de sidste 2 gange har far og barn sovet ude hos fremmed mennesker 4 gange, barn reagere på dette når barn kommer hjem til mig. 

Jeg mener ikke det er barnets tarv at blive kastet rundt når han dårligt kender sin far i forvejen.  

Hvordan skal jeg håndtere det her ? Vil så gerne undgå SF, vil virkelig gerne vide hvad i tænker her? 

Undskyld, men hvorfor udlevere du dit barn til samvær med en mand som er hjemløs? Eller hvad sker der lige? Selvfølgelig skal barnet ikke med hjem til fremmede mennesker og sove steder det ikke kender. Hvem er de mennesker? Kender du dem? Er det ordentlige mennesker? Og hvad laver far/søn så overhovedet sammen hvis de samtidig er på besøg hos andre mennesker. Dit barn får da ikke det vilde ud af det samvær tænker jeg. Andet end at blive kastet rundt. Det lyder helt skørt. 

I øvrigt lyder det godt nok ikke som om barn og far har haft særligt lang tid til at lære hinanden at kende. 

Jeg ville gå tilbage til samvær hos dig indtil far har en permanent bolig som kan være en tryg base for barnet. 

Er der mulighed for at i kan holde samværet til besøg hos dig indtil faren har sin egen lejlighed? (gætter på at det er midlertidigt han er boligløs). Forstår godt, at han gerne vil se sit barn alene og ikke sammen med ekskæresten (dig)  men jeg er helt enig i, at det er overvældende for et lille barn både at skulle forholde sig til sin "nye" far (5 måneder er ikke lang tid at have været inde i billedet) og samtidig forholde sig til forskellige hjem og personer. Har du mulighed for at tale med ham om de reaktioner, du ser hos barnet og håbe, at det får ham til at komme til fornuft? Som udgangspunkt går jeg ud fra, at han vil barnet det bedste, men måske bare ikke er så bevidst om hvor meget ro og stabilitet et lille barn på 3 år har brug for. Hvis han ikke rigtigt har været i barnets liv. 

Barnet har indtil for 5 måneder siden ikke kendt sin far og efter en månede (Ca 8 timers samfærd) været på weekend med far (godt nok hos mormor de to første gange, som jeg så går udfra at barnet kender og er 100 procent tryg ved) for derefter at være sammen med far, som stadig er ny og forholdsvis ukendt alene hos mennesker det ikke kender.

- hvis det er rigtig synes jeg det er sindsygt chokerende og tror da pokker at barnet reagere på det.  barnet går fra der er kendte personer og ikke har været alene med far (som jeg går ud fra i forhold til det du skriver) - til et fremmede sted, med fremmede mennesker, hvor den person han så kender mest har han aldrig været alene med 

Anonym skriver:

Jeg har brug for råd og vejledning. 

Sagen er den at jeg har et barn på 3 år hvor far ikke har været inde i billedet i 3 år før i Feb 18. 

 

Vi lavede en aftale om han skulle komme 1 gang om ugen i 2 timer, det varede i en måned hvor vi laver aftalen om at far og barn kunne tage hjem til min mor og have weekend fordi far ikke har nogle lejlighed, barnet har ca haft weekend-samvær 4-5 gange nu, og de sidste 2 gange har far og barn sovet ude hos fremmed mennesker 4 gange, barn reagere på dette når barn kommer hjem til mig. 

Jeg mener ikke det er barnets tarv at blive kastet rundt når han dårligt kender sin far i forvejen.  

Hvordan skal jeg håndtere det her ? Vil så gerne undgå SF, vil virkelig gerne vide hvad i tænker her? 

hvorfor undgå statsforvaltningen?De kan komme med gode råd og vejledning og kan tilbyde samværd på neutral grund indtil de har fået opbygget et bedre bånd.

synes det lyder helt sindsygt at far får samvær alene efter så kort tid, de har ikke kendt hinanden i 3 år, det tager tid at opbygge et tillidsforhold og især når barnet bliver kastet rundt til steder det ikke kender.

min datter havde kun et par timers samvær med far da hun var 3 år og hun har endda kendt ham hele sit liv og set ham ofte.

asamværet blev trappet stille og roligt op og først efter et år havde hun en enkelt overnatning ved ham.

i SF med jer og få lavet en ordentlig ordning, ikke for jeres skyld, men for barnets...!!!

Jeg tænker at det er lige lovligt meget for et barn i den alder at have overnatning med en far han knap nok kender og så oven i købet et sted som ikke er hans vandte omgivelser. 

Jeg synes du skal holde fast i at samvær foregår hjemme dig noget tid endnu, og så eventuelt med små korte ture på legepladsen osv. Bare barn og far. Og drop overnatning for nu og fokuser istedet på hyppigere samvær i dags timerne. Der er et stort spring fra 1 gang om ugen af kort tid og så overnatningen en hel weekend. Ikke overraskende at barnet reagere negativt.

Jeg tænker måske det kan være godt at ringe og få noget vejledning af statsforvaltningen. Det giver de ganske uforpligtende. 

Statsforvaltningen har også den fordel, at de er neutrale de "holder" hverken med dig eller med ham og tager udgangspunkt i barnets perspektiv og giver faglige råd. Så måske virker det bedre end at tale med ham om det? Fordi han så ikke føler, at hans eks skal bestemme. Nu ved jeg ikke hvorfor han har været ude af billedet i tre år, men du kan jo godt tage udgangspunkt i det og så sige, at du kan mærke, at barnet reagerer og at du gerne vil have noget faglig rådgivning (det er trods alt ikke hver dag  at en far kommer ind fra højre efter tre års fravær)

Jeg ville klart anbefale samvær hos dig. I starten kan du jo så køre ud og handle mm så far og barn er alene lidt tid uden mor. Derefter kan I udvide til et veninde besøg. Så ser barn sin far uden mor men et trygt sted og sådan må det være indtil far har permanent bolig. 

Kan godt forstå far ikke ønsker samvær his din mor. Det virker også ret grænseoverskridende. Og de har helt sikkert brug for lidt alene tid. Men start småt og et trygt sted

Undskyld, men alt godt til at barnet lærer sin far at kende - men ikke for enhver pris �� synes det er liiiidt hurtigt at barnet skal se en masse fremmede ansigter, fordi far er hjemløs. 

Kan samværet ikke foregå hos dig? Eller et andet trygt sted for barnet? 

Min kæreste har ikke engang samvær alene med sin søn endnu, og sønnen er altså 5 år ... og de har endda været i statsforvaltning.