Når 3. IVF mislykkes, hvad nu?

Hej ��

Jeg har det simpelthen så skidt lige nu, er SÅ ked af det og aner ikke hvad jeg skal tro, tænke eller føle. Vi er igang med 3. IVF og skal have taget BP på tirsdag. MEN jeg bløder voldsomt nu og tænker at løbet er kørt. De vil alligevel have BP, før vi evt. fortsætter i behandling.

Det er så pisse hårdt, både fysisk og psykisk, bliver så ked af det hver gang det  mislykkes.

Lige nu går snakken på hvad vi skal gøre. Vi er enige om at vi ikke bare kan stoppe NU, men er meget i tvivl om hvor længe vi skal fortsætte - hvor mange forsøg osv.

Jeg har læst at chancerne er lige gode i de første 4 forsøg og derefter falder en del. Lige nu tænker vi derfor 1 forsøg mere. Ved heller ikke om jeg vil kunne klare mere på krop og psyke. Vil dog skulle gå til psykolog efterfølgende, hvis et evt. 4. forsøg ikke virker, da der er meget der så skal bearbejdes.

Manden fungerer fint. Mine æggeledere blev ødelagt efter graviditet (naturlig) og ks tilbage i 2014. Derudover er jeg opereret i maven/tarmene, samt har en hjerteformet livmoder. Mit AMH var 4,4 tilbage i september 2017. Så har en del odds imod mig.

Hvad har/ ville i have gjort i den situation?

Først og fremmest al min medfølelse og mine tanker - det er så svært og hårdt når et langt sejt IVF-forsøg ikke virker, men de er særlig svært når man rammer en skillevej, som fx. 3. forsøg.

Vi tog en snak med fertilitetsklinikken og havde brug for deres uforbeholdne mening og vurdering af, om det gav mening at fortsætte. Man kan ikke sætte det så simpelt op, at det kun er 4 forsøg der giver mening - det er kun statistik og gennemsnit, og der må en individuel vurdering til af jeres situation.

Derpå opsøgte vi privatklinikker, talte om priser, pakker med flere forsøg, adoption, ja alle muligheder blev vendt - vi talte også åbent om, hvor længe vi kunne holde til at blive ved. Jeg fik hjælp hos en terapeut med speciale i barnløshed undervejs.

Hvad der er det rigtige for jer, ved jeg ikke. Men jeg føler inderligt med dig og håber at dit ønske om endnu et barn går i opfyldelse på den ene eller anden vis!

Jeg blev gravid i tredje forsøg på riget med min første søn. Dvs her var der først to forsøg som mislykkedes. Efter det fik jeg to oplægninger med fryseæg for at få en lillebror eller søster. Det virkede ikke. Så tog vi til Grækenland og fik ægdonation. Her var det tredje forsøg med to æg oplagt hver han som resulterede i vores anden søn. Så vi har to børn og har haft 8 ægoplægninger. 

Det er en hård vej. Men at stoppe efter 3. Ivf synes jeg er tidligt. Jeg ville overveje st blive primet (skrabet i livmoderen) inden næste ivf.

Mor til F skriver:

Hej ��

Jeg har det simpelthen så skidt lige nu, er SÅ ked af det og aner ikke hvad jeg skal tro, tænke eller føle. Vi er igang med 3. IVF og skal have taget BP på tirsdag. MEN jeg bløder voldsomt nu og tænker at løbet er kørt. De vil alligevel have BP, før vi evt. fortsætter i behandling.

Det er så pisse hårdt, både fysisk og psykisk, bliver så ked af det hver gang det  mislykkes.

Lige nu går snakken på hvad vi skal gøre. Vi er enige om at vi ikke bare kan stoppe NU, men er meget i tvivl om hvor længe vi skal fortsætte - hvor mange forsøg osv.

Jeg har læst at chancerne er lige gode i de første 4 forsøg og derefter falder en del. Lige nu tænker vi derfor 1 forsøg mere. Ved heller ikke om jeg vil kunne klare mere på krop og psyke. Vil dog skulle gå til psykolog efterfølgende, hvis et evt. 4. forsøg ikke virker, da der er meget der så skal bearbejdes.

Manden fungerer fint. Mine æggeledere blev ødelagt efter graviditet (naturlig) og ks tilbage i 2014. Derudover er jeg opereret i maven/tarmene, samt har en hjerteformet livmoder. Mit AMH var 4,4 tilbage i september 2017. Så har en del odds imod mig.

Hvad har/ ville i have gjort i den situation?

 

Dit AMH er noget lavt - Det er mit også. 

Vi har, efter et langt forløb valgt, at vi vil benytte os af donoræg. Jeg fik sparsomt med æg taget ud og kvaliteten var ikke ret god.

Hvor mange æg har du fået ud og hvordan har de artet sig? 

og kæmpe kram 

Smølfine123 skriver:

Jeg blev gravid i tredje forsøg på riget med min første søn. Dvs her var der først to forsøg som mislykkedes. Efter det fik jeg to oplægninger med fryseæg for at få en lillebror eller søster. Det virkede ikke. Så tog vi til Grækenland og fik ægdonation. Her var det tredje forsøg med to æg oplagt hver han som resulterede i vores anden søn. Så vi har to børn og har haft 8 ægoplægninger. 

Det er en hård vej. Men at stoppe efter 3. Ivf synes jeg er tidligt. Jeg ville overveje st blive primet (skrabet i livmoderen) inden næste ivf.

Der har i ingen af vores forsøg været æg til fryseren, det er som om de går til mellem dag 3 og 5 efter ÆU.

Har fået 1 æg tilbage hver gang.

De forsøgte at prime efter 2. IVF forsøg, det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, da min livmoderhals er MEGET foroverbøjet som lægen sagde. Han prøvede at rette den ud ved at sætte klemme på, ingen effekt udover styrtblødning.

Jeg tænker også økonomi, det koster jo kassen at blive ved. Det er kun mig der har opsparing og har betalt for alle udgifter. Hvad polkker gør man.

Jeg har også en HSG, 3 aflyste og 2 gennemførte IUI i bagagen uden resultat.

esioul skriver:

Dit AMH er noget lavt - Det er mit også. 

Vi har, efter et langt forløb valgt, at vi vil benytte os af donoræg. Jeg fik sparsomt med æg taget ud og kvaliteten var ikke ret god.

Hvor mange æg har du fået ud og hvordan har de artet sig? 

og kæmpe kram 

Tak for dit svar.

Ja mit AMH er noget lavt, hvilket de også nævnte. 

Jeg har fået taget 6 æg ud første gang, 3 befrugtet og 1 tilbage. De dyrkede de 2 resterende videre, gik til.

5 anden gang, der var 8, men også en kæmpe cyste, så de kunne ikke få dem ud, 2 befrugtet, 1 tilbage og det sidste gik til. 

6 tredje gang, der var 9 folikler. Denne gang lang behandling. 5 blev befrugtet, 1 delte sig forkert, 1 lagt op og 3 dyrket videre. Alle 3 gik til, så ingen på frys.

Alle tre gange har jeg fået lagt et 8- cellet æg af god kvalitet, tilbage på 3. dagen.

Jeg er så bange for om det overhovedet kan lade sig gøre.

Så går man videre til ægdonation eventuelt. 

Jeg ved at det koster, men det lyder som vejen frem. Der er ingen venteliste typisk på Iakentro klinikken i Grækenland. 

Hvad siger lægerne .. mener de st det er et problem med æggene eller med sæden. Ellers er det jo endnu lettere st udskifte sæden med donor.

Jeg ville vælge ægdonor.

Kender efterhånden en del der har gået den vej 

Der får du alle goderne som at bære barnet præge det under graviditet at bruge fars sæd tilknytning under graviditeten fødslen osv.

Alt det man ikke får ved en alm adoption.

Du får lige et kram. 

Har ikke stået i din situation -kun på sidelinjen ved veninder s kamp.

Og det er benhårdt at gå igennem. 

Smølfine123 skriver:

Så går man videre til ægdonation eventuelt. 

Jeg ved at det koster, men det lyder som vejen frem. Der er ingen venteliste typisk på Iakentro klinikken i Grækenland. 

Hvad siger lægerne .. mener de st det er et problem med æggene eller med sæden. Ellers er det jo endnu lettere st udskifte sæden med donor.

Sæden er fin

Æggene er ok, AMH er noget lav så der ikke så mange æg pr. forsøg.

Efter BP på tirsdag vil jeg bede om en samtale med en af lægerne, inden vi endeligt beslutter hvad der skal ske. Indtil videre var de ikke gået videre, hvis ikke fe mente der var en chance.

Carina:-) skriver:

Jeg ville vælge ægdonor.

Kender efterhånden en del der har gået den vej 

Der får du alle goderne som at bære barnet præge det under graviditet at bruge fars sæd tilknytning under graviditeten fødslen osv.

Alt det man ikke får ved en alm adoption.

Du får lige et kram. 

Har ikke stået i din situation -kun på sidelinjen ved veninder s kamp.

Og det er benhårdt at gå igennem. 

Jeg kan godt se hvad du mener. Er bare bange for at jeg ikke ville føle at barnet var "mit" hvis du forstår. At det "kun" var min mands barn, da han jo vil være biologisk far, mens jeg ikke er biologisk "mor".

Jeg vil selvfølgelig gerne opleve de ting der følger med, som du så fint beskriver. Dog kunne jeg godt undvære ks, men det er det mindste af det.

Det er endnu hårdere når min ene veninde slet ikke kan forholde sig til at vi ønsker et barn mere og siger at vi skulle sætte mere pris på vores "øko datter". Den gør ondt.

Min anden veninde har lige fortalt at hun venter barn til januar, så det slog mig lidt ud