Eksperthjælp: Vær konsekvent!

Trine Andreasen

Kære Trine

Vores datter på 20 måneder er meget aktiv og social. Hun er for det meste rigtig sød, men også lidt af en bisse som i den grad har sin egen vilje. Siden 9 måneders alderens har hun i perioder haft tendens til at ville bide - både i ting og andre mennesker. Hun kan både finde på at gøre det, når hun er glad og sur. Når hun bider andre børn, er det ofte ret uprovokeret - hun drøner bare hen siger nej, stop og så bider eller slår hun. Det er mærkeligt, for hun vil egentlig så gerne andre børn. Hun er rigtig god til at lege, men helst med andre.
Hun taler rigtig godt og meget, så det er ikke et manglende sprog, der skaber frustration. Hun er tilmed virkelig modig og bliver hurtigt tryg ved andre mennesker. Hun trives godt i vuggestuen, hvor de dog også er lidt obs på bidetendensen, men det er ikke noget, der fylder meget hos dem.

Hvad kan vi gøre for at få hende til at forstå, at man ikke må gøre andre ondt? Vi siger selvfølgelig altid nej, og beder hendes sige undskyld, hvilket hun så gør modvilligt. Men hun virker i bund og grund ret ligeglad. Vi har en lillebror på vej til september - jeg er ret bekymret for, hvad hun kan finde på at gøre ved ham allerede nu. Jeg vil meget gerne løse dette problem på den bedst mulige måde for min datter og for hele familien.

Mvh Clara

Trines svar

Kære Clara

Tak for dit spørgsmål.

Hvor er det dejligt at høre at vuggestuen ikke gør det til et større problem end det er.

For det er selvfølgelig et problem og der er altid en risiko for at det bliver et stigma.

Heldigvis lyder det til at både du og personalet tager det som det det er. En uhensigtsmæssig adfærd, som hun skal lære at styre.

Når du skriver at hun virker ligeglad så tænker jeg er det meget nemt kan have noget med hendes alder at gøre.

Børn under 3år (mange først omkring 4 års alderen) forstår ikke at deres handlinger har konsekvenser.

Derfor kan det nemt tænkes at din datter ikke forstå at hendes handling får andre til at trække sig fra hende og at andre bliver kede af det når hun bider.

Hun forstår muligvis heller ikke koblingen mellem at hun bider og at hun så skal sige undskyld.

Derfor er mit råd at der skal være en konsekvens med det samme når hun bider.

Det skal ikke være en straf men en fysisk konsekvens som for eksempel at flytte hende væk fra de andre børn eller flytte hende ud af stuen hvis det er der hun bider.

Sig stille og roligt ”du kan ikke være her når du bider” og så flyt hende. Hvis hun bliver ked af det så trøst hende men hold fast på at hun ikke kan være ved de andre børn/i stuen/ i køkkenet når hun bider.  Hvis hun kommer igen skal du spørge hende om hun kan være her uden og bide og hvis hun siger ja så lad hende komme igen.

Hvis hun så bider igen må hun væk/ud og så skal hun blive væk/ude lidt længere til.

Det er vigtigt at du ikke skælder ud og kræver en undskyldning. Men i stedet er er konsekvent og flytter hende hver gang hun bider.

Du kan også tale med vuggestuen om at du i en periode gør dette og at det ville være godt for hende hvis de kan gøre det samme så der er en rød tråd mellem hjem og vuggestue.

Det er også en god ide at prøve at være lidt på forkanten med hende.

Hvornår er det hun bider? Er det når de andre børn har noget legetøj hun gerne vil have eller når hun bliver overglad?

Og så prøv om du kan stoppe hende inden hun bider. Det kan du gøre ved at se når hun pludselig går meget målrettet mod et andet barn eller når hun har en adfærd der kan være fortløbende for et bid. Sig høj ”husk at det ikke er okay at bide. Hvis du gerne vil have legetøjet kan du spørge om du må låne det”.

Det er vigtigt at give hende redskaberne til at kunne kommunikere hvad det er hun ønsker men også vigtigt at fortælle hende at selvom der er noget hun gerne vil have så er det ikke sikkert hun kan få det.

Jeg håber det giver mening.

Mange hilsner

Trine