Missed abortion spørgsmål

En scanning i dag viste, at fosteret inde i min mave lige er gået til. Der var ikke noget hjertelyd, ingen aktivitet, og fosteret så også potentielt misdannet ud.

Det målte til at være 9+4, og er derfor gået til sandsynligvis i løbet af weekenden. 

Jordemoderen var så sød og rar, men jeg fik slet ikke spurgt, om det er helt udelukket, at min krop kan klare det selv herfra? 

Hun henviste til læge og videre derfra til kirurgisk abort, men jeg har virkeligt virkeligt ikke lyst til at gennemgå en kirurgisk abort. Tænker det nok er eneste løsning, men ville ønske, min krop selv kunne ''ordne" det.

HvidSne skriver:

En scanning i dag viste, at fosteret inde i min mave lige er gået til. Der var ikke noget hjertelyd, ingen aktivitet, og fosteret så også potentielt misdannet ud.

Det målte til at være 9+4, og er derfor gået til sandsynligvis i løbet af weekenden. 

Jordemoderen var så sød og rar, men jeg fik slet ikke spurgt, om det er helt udelukket, at min krop kan klare det selv herfra? 

Hun henviste til læge og videre derfra til kirurgisk abort, men jeg har virkeligt virkeligt ikke lyst til at gennemgå en kirurgisk abort. Tænker det nok er eneste løsning, men ville ønske, min krop selv kunne ''ordne" det.

Jeg ved ikke særlig meget om det, da jeg kun selv har prøvet det en enkelt gang.. Og vil lige starte med at sige, at jeg er ked af det på dine vegne..

Men som jeg har forstået det, så er en MA noget, som kroppen i mange tilfælde ikke selv vil afstøde, da kroppen stadig tror, at foster har det godt.. Derfor man ofte bliver henvist til enten medicinsk abort eller kirurgisk..
Hvis vi ikke vil have en kirurgisk, så sig, at du gerne vil prøve en medicinsk først.. Der får du 4 piller, som du skal tage vaginalt (helst) - altså som stikpille i skeden, og så burde kroppen netop afstøde fostret.. Dog hjælper det ikke på alle.. Jeg prøvede det to gange, og det eneste der skete, var at jeg første gang havde veer i en time, og så skete der ikke mere.. Anden gang reagerede min krop slet ikke, så jeg skulle alligevel gennem en kirurgisk abort..

Og så vil jeg sige, at jeg alligevel er glad for, at jeg kunne smække mig op på et bord, få narkose og så vågne op kort tid efter, og så var det klaret.. Har hørt mange sige, at det bestemt ikke er sjovt at se fostret komme ud af sig selv/ved medicinsk abort, da man jo netop kommer til at se en lille menneskelig klump..
Så gør op med dig selv, om hvad du bedst kan holde til, og så snak med lægen/hospitalet om det.. Hvad jeg ved, så kan man få medicinsk abort indtil uge 12

Det før mig ondt at det er gået til grunde først og fremmest. 

Jeg har ikke selv oplevet en MA. Så om kroppen selv kan klarer det tør jeg ikke svarer på. 

Men i forbindelse med ovenstående svar. Så kan du ikke selv vælge medicinsk når du er over 9 uger henne. På det tidspunkt er embryoet for stort til en medicinsk og derfor tages den kirugisk.

jeg var uænsket gravid for nogle år siden og valgte derfor PA. Jeg var 10+5 uger henne da graviditeten blev opdaget og fik dengang at vide at medicinsk er udelukket efter uge 9. 

Kan samtidig fortælle dig at jeg var glad for at det blev kirugisk og ikke medicinsk. Indgrebet tager max 15 minutter og du ser intet til det der komme ud. Du vågner blot med en menstruation.   Hvor imod den medicinske er hård (for mange) psykisk fordi man mærker og ser det der kommer ud. 

Anonym skriver:

Det før mig ondt at det er gået til grunde først og fremmest. 

Jeg har ikke selv oplevet en MA. Så om kroppen selv kan klarer det tør jeg ikke svarer på. 

Men i forbindelse med ovenstående svar. Så kan du ikke selv vælge medicinsk når du er over 9 uger henne. På det tidspunkt er embryoet for stort til en medicinsk og derfor tages den kirugisk.

jeg var uænsket gravid for nogle år siden og valgte derfor PA. Jeg var 10+5 uger henne da graviditeten blev opdaget og fik dengang at vide at medicinsk er udelukket efter uge 9. 

Kan samtidig fortælle dig at jeg var glad for at det blev kirugisk og ikke medicinsk. Indgrebet tager max 15 minutter og du ser intet til det der komme ud. Du vågner blot med en menstruation.   Hvor imod den medicinske er hård (for mange) psykisk fordi man mærker og ser det der kommer ud. 

 

Okay jeg har lige været inde og slå det op, da jeg har hørt noget andet nemlig..

"Hvem kan få medicinsk abort?

Medicinsk abort kan blive foretaget, uanset uanset hvor langt du er i graviditeten, og er det, man anbefaler op til uge 9. Før uge 9 kan aborten foregå hjemme, men hvis du er længere henne, skal du opholde dig på sygehuset under aborten."

Så jeg tror, at det måske er op til det enkelte sygehus, om de fx har plads til, at man er indlagt eller hvad..

csigvard skriver:

Okay jeg har lige været inde og slå det op, da jeg har hørt noget andet nemlig..

"Hvem kan få medicinsk abort?

Medicinsk abort kan blive foretaget, uanset uanset hvor langt du er i graviditeten, og er det, man anbefaler op til uge 9. Før uge 9 kan aborten foregå hjemme, men hvis du er længere henne, skal du opholde dig på sygehuset under aborten."

Så jeg tror, at det måske er op til det enkelte sygehus, om de fx har plads til, at man er indlagt eller hvad..

Det kan måske være det så er forskelligt fra sygehus til sygehus. Jeg fik ihvertfald at vide at der ikk var noget valgt når det var efter uge 9 pga embryoets størrelse  

Ja, jordemoderen sagde til mig, at fosteret skulle være under 2 cm for medicinsk abort. Mit var næsten 3 cm, desværre. 

Jeg må nok acceptere, at en kirurgisk abort med alt sandsynlighed er vejen frem. Jeg er bare så meget i chok, og det virker så uvirkeligt, at jeg havde håbet på, at det at opleve selve aborten måske kunne give en form for afslutning. 

Men så vil jeg i stedet forsøge at være glad for, at det forhåbentligt er nemmere med en kirurgisk abort. 

Det er bare så svært at forholde mig til det her, især når vi havde set hjerteblink to gange før.

Hmm okay synes, at det lyder lidt mærkeligt.. Men som min kæreste siger, så kan det være, at det fra uge 9 måske bliver mere til en fødsel end "bare" en abort, og det er derfor, at man skal være indlagt.. Og det vil nogle hospitaler måske ikke gå med til, da det er for dyrt og tager for meget sengeplads..

Men ja altså det er mere skånsomt at få en udskrabning end medicinsk, så vær du "glad" for den beslutning.. Selvom jeg godt kan se, at du måske mangler en afslutning på det.. Det er nemlig meget uvirkeligt, når man har set hjerteblink.. Det gjorde vi også ugen før.. Men hvis I så har aftalt, at I prøver igen, når den her er ude af kroppen, så kan du måske i stedet sætte pris på, at med en udskrabing, kan I måske gå hurtigt i gang igen.. Hvorimod med medicinsk abort, så kan der gå længere tid

Jeg er ked af det på dine vegne, det er så trist en situation.

Jeg vil anbefale dig en kirurgisk abort som du er blevet rådet til at lægen.

Jeg har prøvet en medicinsk abort i uge 7. Det var ekstremt smertefuldt og jeg pis blødte bare for at sige det mildt.

Jeg har derefter fået min elskede søn ved akut kejsersnit.

Det sidste år har jeg så mistet 3 gange.

2 x med tvillinger i uge 8-9 stykker, hvor det er opdaget til scanninger, hvorefter jeg har fået en udskrabning. 

I forrige måned gennemgik jeg så en medicinsk sen abort hvor jeg skulle føde mit 14 uger gamle foster, pga misdannelse. 

Til slut skulle jeg alligevel have en kirurgisk abort pga restvæv.

En kirurgisk er hurtigt overstået og som regel er man hjemme igen nogle timer senere.

det gør ikke ondt, det er “væk” og man bliver hurtigere sig selv igen fordi man kun bløder ganske lidt bagefter.. måske max 10 dage med pletblødning bagefter.. hvor efter medicinsk i uge 7 der blødte jeg i 6!!! Uger bagefter

Du skal være lettet over en kirurgisk - jeg fik en medicinsk og var ved, at forbløde og besvimede på badeværelset. Og endte alligevel med indlæggelse og indgrebet. Havde jeg fået valget, havde jeg gjort det med det samme. 

Det er så hårdt, sender dig en varm tanke 

csigvard skriver:

Jeg ved ikke særlig meget om det, da jeg kun selv har prøvet det en enkelt gang.. Og vil lige starte med at sige, at jeg er ked af det på dine vegne..

Men som jeg har forstået det, så er en MA noget, som kroppen i mange tilfælde ikke selv vil afstøde, da kroppen stadig tror, at foster har det godt.. Derfor man ofte bliver henvist til enten medicinsk abort eller kirurgisk..
Hvis vi ikke vil have en kirurgisk, så sig, at du gerne vil prøve en medicinsk først.. Der får du 4 piller, som du skal tage vaginalt (helst) - altså som stikpille i skeden, og så burde kroppen netop afstøde fostret.. Dog hjælper det ikke på alle.. Jeg prøvede det to gange, og det eneste der skete, var at jeg første gang havde veer i en time, og så skete der ikke mere.. Anden gang reagerede min krop slet ikke, så jeg skulle alligevel gennem en kirurgisk abort..

Og så vil jeg sige, at jeg alligevel er glad for, at jeg kunne smække mig op på et bord, få narkose og så vågne op kort tid efter, og så var det klaret.. Har hørt mange sige, at det bestemt ikke er sjovt at se fostret komme ud af sig selv/ved medicinsk abort, da man jo netop kommer til at se en lille menneskelig klump..
Så gør op med dig selv, om hvad du bedst kan holde til, og så snak med lægen/hospitalet om det.. Hvad jeg ved, så kan man få medicinsk abort indtil uge 12

Medicinsk abort er til uge 8 og kirugisk til uge 12