Mor til F skriver:
Troede aldrig jeg skulle skrive dette indlæg, men det er virkeligheden for os nu. Efter 4 IUI og 2 mislykkede IVF (kort behandling) er vi nu på 3. IVF forsøg (lang nedregulering).
Idag var vi til ÆU hvor der var 9 folikler, men "kun" 6 æg - øv. Det er som om jeg "kun" kan danne 6 æg pr. gang, da det har været tilfældet i alle forsøg.
Nu ligger jeg så her og slapper af og tænker på hvordan det mon går med vores æg i laboratoriet. Jeg krydser alt for at 3. gang ee lykkens gang. Samtidig er jeg pisse nervøs for at det skal ende som de forrige forsøg.
Hvad gør i for at holde håbet oppe? Er der mon en eller flere der har lyst til at dele deres historie?
Jeg starter med at sende en virtuel krammer - jeg ved præcis hvordan du har det! Vi har været igennem 5 mislykkede IUI, og 3 korte IVF behandlinger uden held - 4. IVF behandling var en lang behandling, og jeg er nu gravid (5+2).
Jeg var også PISSE nervøs og virkelig pessimistisk ved dette forsøg, da jeg var næsten sikker på, at det ville ende præcis som de andre gange. Jeg fik taget mellem 4 og 7 æg ud til mine ÆU på kort behandling, og kun 1-4 var modne hver gang - og jeg fik kun lagt æg tilbage én enkelt gang, da æggene ikke blev befrugtede de andre gange. I dette forsøg fik jeg taget hele 19 æg ud, og hele 12 var modne. De 9 klarede den hele 5 dage, ét blev lagt tilbage og ét blev lagt på frys. Så min erfaring, at lang behandling er det bedste for mig - jeg laver flere æg OG så er de modne
6 æg er jo mere end rigeligt, hvis de er modne og bliver befrugtet, så jeg krydser alle mine fingre for dig/jer 
I forhold til at holde modet/håbet oppe, er jeg nok ikke den bedste til at give gode råd - jeg var et nervevrag, og græd i tide og utide
Jeg var i konstant muggent humør, og var virkelig negativ over alt muligt. Men min dejlige mand bærer i den grad skylden for, at jeg kom igennem og han har/er den bedste støtte - altid positiv og finder de gode ting i selv dårlige ting.
Håber det går godt for dig/jer, og at i snart står med en positiv test i hånden!