Gravid igen - en "ups'er"...

Mine hænder ryster næsten stadig - der var to streger på graviditetstesten, som jeg tog i går, og selvom den ene streg ikke var så tydelig, så fortæller min krop mig, at den er god nok. Der er en ny baby på vej.

Det var bare slet, slet ikke planlagt! Vores første er kun lige fyldt et år og jeg ammer ham stadig! Han tog næsten 2 år og rigtig mange forsøg at lave, så derfor tog min kæreste og jeg ikke præventionen særlig alvorligt. Jeg havde så været i en baby-udstyrsbutik og følte mig vildt skruk, så lige den aften tænkte jeg, skidt pyt, jeg tager chancen...

Og den chance blev altså til en baby! Jeg når altså at få barn nummer to, inden barn nummer et overhovedet er fyldt 2 år! Det er svimlende og ganske uplanlagt. Vist ville vi have to - men ikke allerede. Og jeg havde da hørt, at man ofte blev gravid hurtigere med nummer to, men det troede jeg simpelthen ikke på efter vores kamp med at undfange nummer et.

Jeg føler mig så splittet. Jeg var lige så glad for at være tilbage på normalvægten og i god form igen. Skulle til ud at finde et arbejde og lige "finde mig selv" igen efter barsel + nogle ekstra måneder som hjemmegående. Jeg nåede ikke engang at tage ud og drikke drinks med mine veninder!
Samtidig kan jeg ikke lide at være gravid, det er måske lidt tabu, men jeg brød mig altså ikke om det sidst. Jeg orker næsten ikke det hele igen med kvalme, træthed og hele pakken.

Og på den anden side, så glæder jeg mig meget til at få en ny baby og alt det der baby-noget, det gør jeg gerne igen... også selvom vores nuværende ikke engang sover igennem endnu og stadig ammer om natten.

Puha da. Sikke en overraskelse at starte sin sommerferie på!

Er der andre, der har prøvet det samme? Hvordan havde I det?

Jeg kunne have været forfatteren bag indlægget!

Vi kom til at se igennem fingrene med at jeg nok måske egentligt var omkring ægløsning. Den første var lavet i første uplanlagte forsøg, så vi vidste jo godt at det kunne ske igen. 

Jeg er i uge 8+3 nu og var ved lægen for første gang i går. Jeg kan mærke, at jeg lige skal vænne mig til det her med at ens 1 årige barn pludseligt skal være den store. Og det der med at man skal dele sin opmærksomhed ud på to børn. 

Vores har også stadig en opvågning om natten, hvor hun får flaske. Hun er 15 måneder nu, og vi får 22 måneders aldersspredning. 

Vi er glade og taknemmelige. Men vi er også skræmte  

Ja! Jeg kunne også have forfattet dit indlæg. 

Faktisk er jeg blevet gravid 5 gange på beskyttelse.

1 gang med vores datter. Der var vi glade og tænkte “nåh ja, det er meget tidligt - og slet ikke planlagt - men meget velkomment” 

2. Gang var min datter 7 måneder og jeg var på hormonspiral. Jeg græd og græd og bad og bad om at jeg ikke skulle have en abort eller et barn. Og heldigvis hørte nogen os, for det blev til en spontan abort i uge 7 ca. (Hvor der ikke havde været noget siden jeg var i uge 4 på scanningerne) 

3+4 gang var også på hormonspiral. Jeg var ulykkelig. Heldigvis fik jeg noget på hospitalet som hjalp det med at komme ud (en slags muld kemo - fordi de sad forkert, hvilket også var meget rart i forhold til at de ikke kunne blive til et barn) 

Her 5 gang er vi blevet gravide på kondom (det var røget af oppe i mig - præcis som med vores datter) men heldigvis vil der nu være 3 1/2 år i mellem med min termin næste år. Vi er mere positive nu. Men jeg græd da jeg så de to steger - netop fordi jeg ikke bryder mig om at være gravid. Jeg bliver dårlig og propfuld af vand og tager meget på. Også var jeg ikke fan af barslen! 

Jeg elsker mit barn og jeg glæder mig til nr 2 kommer nu. Men det gjorde jeg ikke da jeg opdagede det i 3+1... nu er jeg i 7+ 

Så det kan sagtens komme - giv det et par uger mit mod vendte, da det gik op for mig, at jeg aldrig bliver klar til en nr2 100 procent - men at jeg måske er 80 procent klar nu faktisk. 

Det samme skete for mig og nu har jeg altså to børn med 14 mdr mellemrum. Den første var mega svær at lave og nummer to ja den kom altså da vi mindst ventede det. Nu er de 3 ig 4 år og det begynder at være nemmere at have børn så tætte men taget i betragtning af hvor svær den første var ville jeg ikke turde få en abort fordi jeg ikke var klar. Tænk hvis jeg så blev klar og jeg senere skulle igennem endnu en kamp for at få ønskebaby - begge mine er lige elsket uanset ups eller ej 

Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der står i den situation.

Der er nu gået et par dage og jeg er begyndt at glæde mig mere og mere. Graviditeten er jeg stadig ikke fan af, men jeg glæder mig helt vildt til at få endnu et barn! Faktisk glæder jeg mig præcis lige så meget, som da jeg blev gravid første gang - måske endda lidt mere, for nu ved jeg ligesom, hvad det er, jeg glæder mig til! Og jeg er så glad for, at min søn får søskende hurtigt!
På en måde er jeg også lettet, som en af jer også skriver, over at det var så nemt at blive gravid, fordi den første var så svær at lave. Så nu er det ligesom overstået - nu ved jeg (okay, der kan selvfølgelig stadig nå at gå en masse galt), at jeg i det mindste får 2 børn!


Men de første cravings er allerede begyndt...! Jeg fatter bare ikke, at jeg snart skal have endnu en vandrejournal og at jeg allerede i næste måned skal til NF! Det er så vildt... har knap nok lagt den gamle vandrejournal og gravidtøjet væk...!