Nygravid på en hård arbejdsplads

Hej

Jeg er meget nygravid. 4+6. 

Jeg er på en arbejdsplads, hvor jeg kan være udsat for lidt af hvert. Slag, spark og udadreagerende adfærd. 

Ved godt jeg ikke kan arbortere hvis jeg bliver ramt allerede. Men det er sket før og selvom det nok ikke skyldtes sparket i maven, så hang det i mig længe efter. 

Ville i sige det til ledelsen, så de havde forståelse for, at man trak sig så snart det var nødvendigt? 

Jeg har på samme tid allerede nogle bækkensmerter og led af voldsom bækkenløsning tidligt i min første graviditet. 

Andre der har samme arbejdsvilkår og hvordan håndterede i det? Sagde i det eller? Der kan jo ske så meget så tidligt i en graviditet. 

Altså jeg arbejder med mennesker  udadreagerende adfærd. Jeg Fortalte det til et par kolleger så de var klar over det og kunne tage over / hjælpe mig i svære situationer. Men hvis du er meget utryg så ville jeg nok snakke med min leder. 

Anonym skriver:

Altså jeg arbejder med mennesker  udadreagerende adfærd. Jeg Fortalte det til et par kolleger så de var klar over det og kunne tage over / hjælpe mig i svære situationer. Men hvis du er meget utryg så ville jeg nok snakke med min leder. 

I mit tilfælde ønsker jeg bare ikke kollegaerne skal vide det før jeg er sikker. Har en anden kollega som også er gravid. Hun snakkede kun med ledelsen indtil efter NF. Men kan af gode grunde ikke spørge hende hvor tidligt, da hun jo heller ikke skal vide det  arborterede måneden inden denne graviditet nemlig. 

Jeg arbejder i er botilbud, med nogle borger, som kan være meget voldsomme.

Politiken hos os er, at så længe du er tryg ved dit arbejde, så passer du det som du plejer.

Føler du dig utryg, så informere du chefen, også får du noget mere admidstrativ arbejde, i det omfang det kan lade sig gøre.

Man kan blive "fritaget" for at løbe på alarm, med mindre, der self kun er dig, til at løbe på den.

Og ellers er det meget normalt med endten en deltids sygemelding eller hel sygemelding fra omkring uge 20, hvor maven rigtig begynder at kunne ses. 

Jeg arbejder i er botilbud, med nogle borger, som kan være meget voldsomme.

Politiken hos os er, at så længe du er tryg ved dit arbejde, så passer du det som du plejer.

Føler du dig utryg, så informere du chefen, også får du noget mere admidstrativ arbejde, i det omfang det kan lade sig gøre.

Man kan blive "fritaget" for at løbe på alarm, med mindre, der self kun er dig, til at løbe på den.

Og ellers er det meget normalt med endten en deltids sygemelding eller hel sygemelding fra omkring uge 20, hvor maven rigtig begynder at kunne ses. 

Lyder meget som min tidligere arbejdsplads. I sidste uge måtte jeg forlade et sted med en MEGET udadreagerende borger. Og der tænker jeg, at min leder har tænkt at jeg burde have blevet og støttet min kollega. Hun så jeg var der og at jeg gik. 

Men jeg humper på grund af bækkenet, hvorfor jeg i forvejen kommer langsommere frem og tilbage. Ja, det var faktisk mit første “symptom” på graviditet. Smerter i bækken. 

Jeg arbejder på en specialskole, hvor eleverne også kan være udadreagernede. Jeg har de to gange jeg blev gravid sagt det til min leder i uge 7 og til min nærmeste lærerkollega. Men ikke til andre i teamet eller på skolen. Det er ret trygt syntes jeg at de ved det, for der er fuld forståelse for at der er opgaver ikke ikke kan udfører. Derudover kan du også få tjenestefri til lægebesøg og der er forståelse for hvis jeg havde kvalme osv. Min leder og kollega har holdt helt tæt og kun luge fortalt til dem som skulle videre det i forhold til papirer osv. Dog er jeg blevet spurgt om de måtte sige det videre inden i gjorde det. Så nok 4 der vidste det inden jeg nåede uge 12. Men alle var professionelle og respektive over for mig. Det har givet mig en tryghed at de vidste det, så det ville jeg gøre igen.

Jeg har sagt det tidligt begge gange. Første gang var det i uge 6 til den chef hvor jeg havde et sommerferievikariat i hjemmeplejen så hun viste hvorfor der var bestemte borger jeg bare ikke skulle ud til.

Anden gange var det også sådan uge 5-6 stykker. Jeg havde en fast stilling på et plejehjem og jeg var så træt �� at mine kollegaer spurgte om der var noget galt. De fik en sludder for en slader og jeg gik til chefen og fortalte sandheden. 

Jeg arbejder på en specialskole, hvor eleverne også kan være udadreagernede. Jeg har de to gange jeg blev gravid sagt det til min leder i uge 7 og til min nærmeste lærerkollega. Men ikke til andre i teamet eller på skolen. Det er ret trygt syntes jeg at de ved det, for der er fuld forståelse for at der er opgaver ikke ikke kan udfører. Derudover kan du også få tjenestefri til lægebesøg og der er forståelse for hvis jeg havde kvalme osv. Min leder og kollega har holdt helt tæt og kun luge fortalt til dem som skulle videre det i forhold til papirer osv. Dog er jeg blevet spurgt om de måtte sige det videre inden i gjorde det. Så nok 4 der vidste det inden jeg nåede uge 12. Men alle var professionelle og respektive over for mig. Det har givet mig en tryghed at de vidste det, så det ville jeg gøre igen.

Jeg oplever flest udadreagerende borgere i en anden afdeling, hvorfor mine tætteste kollegaer på min afdeling intet ville få ud af informationen. Jeg vikariere dog derovre sommetider (hver uge) .

4 ud af de 5 jeg arbejder på afdeling med, er fjendtlige overfor “unge” der skal have flere børn.  De spørger dagligt om jeg er gravid i en negativ tone og ruller lidt med øjnene og taler allerede om, hvor træls det er, at de ikke bare kan få nogle kollegaer ind, som er færdige med børn, så de slipper for at skulle have vikarer inde.  Jeg ville aldrig give dem en information som denne, hvis noget så gik galt. Har dog en fantastisk sød ledelse. Så tænker de ville kunne hjælpe mig af med de ekstra opgaver, der hvor der er mest udadreagerende adfærd. 

Synes dog det er lidt flovt at komme med allerede så tidligt  vil de mon synes det er noget pjat. 

Anonym skriver:

Jeg har sagt det tidligt begge gange. Første gang var det i uge 6 til den chef hvor jeg havde et sommerferievikariat i hjemmeplejen så hun viste hvorfor der var bestemte borger jeg bare ikke skulle ud til.

Anden gange var det også sådan uge 5-6 stykker. Jeg havde en fast stilling på et plejehjem og jeg var så træt �� at mine kollegaer spurgte om der var noget galt. De fik en sludder for en slader og jeg gik til chefen og fortalte sandheden. 

Hvad mener du med en sludder for en sladder? Bag din ryg eller? Jeg er også helt magtesløs træt. Ingen kvalme (endnu). 

Anonym skriver:

Jeg oplever flest udadreagerende borgere i en anden afdeling, hvorfor mine tætteste kollegaer på min afdeling intet ville få ud af informationen. Jeg vikariere dog derovre sommetider (hver uge) .

4 ud af de 5 jeg arbejder på afdeling med, er fjendtlige overfor “unge” der skal have flere børn.  De spørger dagligt om jeg er gravid i en negativ tone og ruller lidt med øjnene og taler allerede om, hvor træls det er, at de ikke bare kan få nogle kollegaer ind, som er færdige med børn, så de slipper for at skulle have vikarer inde.  Jeg ville aldrig give dem en information som denne, hvis noget så gik galt. Har dog en fantastisk sød ledelse. Så tænker de ville kunne hjælpe mig af med de ekstra opgaver, der hvor der er mest udadreagerende adfærd. 

Synes dog det er lidt flovt at komme med allerede så tidligt  vil de mon synes det er noget pjat. 

Det er meget forskelligt hvornår folk fortæller det på vores arb. Men jeg syntes kun jeg har hørt om en forstående ledelse. Så tænker du skal gøre hvad du føler bedst. Men sikke da nogle trælse kollegaer. Det er jo en positiv ting at få et barn. Håber du finder en vej i det hele.