Ønsker mig et fodboldhold...;-)

... eller blot 1-2 børn mere

Vi har to børn, min mand og jeg. De er nu 3 og 5, men jeg ønsker brændende flere børn. Desværre er min mand ikke enig! Han synes to er nok. Jeg har bare virkelig svært ved at acceptere det. Hvordan når man til enighed? Er der nogen med gode erfaringer? Det er jo selvfølgelig noget man skal være enige om i er parforhold, og det er naturligvis udelukket at snyde manden.

Jeg leder efter nogle gode argumenter for 3 (eller 4) børn frem for “kun” 2. 

Min mands hovedargument MOD flere er tiden. Han synes ikke, han kan give samme opmærksomhed til endnu et barn. 

Og hvis man ikke kan overtale ham, hvordan kommer jeg så til at acceptere det? 

Jeg har været der jeg ønskede mig en 3'er! Men min kæreste ville kun hvis det var som efternøler om mange år. Og det synes jeg så ikke er den fedeste ide. 

Jeg har efterhånden accepteret at vi ikke skal have en 3'er. Jeg fokuserer på alt det gode vi bar nu, som ville blive sat tilbage med en baby. Ungerne er ret selvkørende hvilket giver mere overskud i hverdagene generelt - også overskud til at huske at kysse hinanden, vi er helt sikkert bedre kærester for hinanden med "store" børn end med små. Vi kan tage på alle slags ture og behøver ikke længere bekymre os om om det er barnevogns og pusleplads venligt. Vi kan sove hele natten!!! �� Og vi kan sove længe i weekenden fordi ungerne enten selv sover længe eller bare står op af dem selv uden at vække os før de gerne vil have morgenmad. de er store nok til at se det fede i at blive passet, så der er ikke længere den der lidt nagende fornemmelse i maven hvis de overnatter hos bedsterne for at vi kan tage ud sammen. Osv osv  

Mor11 skriver:

Jeg har været der jeg ønskede mig en 3'er! Men min kæreste ville kun hvis det var som efternøler om mange år. Og det synes jeg så ikke er den fedeste ide. 

Jeg har efterhånden accepteret at vi ikke skal have en 3'er. Jeg fokuserer på alt det gode vi bar nu, som ville blive sat tilbage med en baby. Ungerne er ret selvkørende hvilket giver mere overskud i hverdagene generelt - også overskud til at huske at kysse hinanden, vi er helt sikkert bedre kærester for hinanden med "store" børn end med små. Vi kan tage på alle slags ture og behøver ikke længere bekymre os om om det er barnevogns og pusleplads venligt. Vi kan sove hele natten!!! �� Og vi kan sove længe i weekenden fordi ungerne enten selv sover længe eller bare står op af dem selv uden at vække os før de gerne vil have morgenmad. de er store nok til at se det fede i at blive passet, så der er ikke længere den der lidt nagende fornemmelse i maven hvis de overnatter hos bedsterne for at vi kan tage ud sammen. Osv osv  

 

Mit problem er, at lytte til de fornuftige argumenter, når følelserne siger noget andet

Alt hvad du skriver, kan jeg sagtens følge. Men argumenterne for endnu et barn vejer bare tungere hos mig. Måske er det nemmere at acceptere med tiden...

Men er da glad for at høre, at du lyder til at have accepteret det. Vi er nu også bedre kærester med lidt større børn og mere søvnoverskud

Måske er det også det overskud jeg har, der giver lyst til flere børn... Uha, det er ikke nemt

Miss A skriver:

Mit problem er, at lytte til de fornuftige argumenter, når følelserne siger noget andet

Alt hvad du skriver, kan jeg sagtens følge. Men argumenterne for endnu et barn vejer bare tungere hos mig. Måske er det nemmere at acceptere med tiden...

Men er da glad for at høre, at du lyder til at have accepteret det. Vi er nu også bedre kærester med lidt større børn og mere søvnoverskud

Måske er det også det overskud jeg har, der giver lyst til flere børn... Uha, det er ikke nemt

Jeg ved præcis hvad du mener! mine følelser trumfede også de fornuftige tanker længe. Men ja, som du selv siger, kom jeg netop frem til at jeg nok mest af alt følte lysten og trangen, FORDI alting er lettere nu og jeg dermed har meget mere overskud.. men jeg ved jo godt, helt logisk, at den følelse forsvinder hvis der kommer en baby i huset. Og alt det gode vi kan og gør fordi ungerne er større, ryger tilbage til Ground zero. En baby er dejlig! Og hvis manden pludselig sagde ja, ville jeg gøre det! Men jeg kan også mærke at jeg har fundet ro ved at det ikke bliver sådan, fordi livet trods alt er lidt lettere uden. 

Men dermed ikke sagt at jeg ikke bliver skruk når jeg holder en baby ��

Miss A skriver:

... eller blot 1-2 børn mere

Vi har to børn, min mand og jeg. De er nu 3 og 5, men jeg ønsker brændende flere børn. Desværre er min mand ikke enig! Han synes to er nok. Jeg har bare virkelig svært ved at acceptere det. Hvordan når man til enighed? Er der nogen med gode erfaringer? Det er jo selvfølgelig noget man skal være enige om i er parforhold, og det er naturligvis udelukket at snyde manden.

Jeg leder efter nogle gode argumenter for 3 (eller 4) børn frem for “kun” 2. 

Min mands hovedargument MOD flere er tiden. Han synes ikke, han kan give samme opmærksomhed til endnu et barn. 

Og hvis man ikke kan overtale ham, hvordan kommer jeg så til at acceptere det? 

Jeg tænker, hvis du skal bruge argumenter for at overbevise ham, tænker jeg også at du skal overveje dine argumenter for hvorfor han skal "overbevises" om endnu et eller to børn.

Hvorfor ønsker du brændende 1-2 mere?

Jeg kan godt forstå det med at ville have overskuddet til børnene, helt klart.

Prøv at se de positive ting ved "kun" to børn. Hvis en af jer er alene med dem, så har i altid en hånd til hver

De bliver snart store og selvhjulpne og man kan lave mange flere ting med dem.

Økonomisk er der råd til flere rejser og oplevelser med to børn end fire...

Loa skriver:

Jeg tænker, hvis du skal bruge argumenter for at overbevise ham, tænker jeg også at du skal overveje dine argumenter for hvorfor han skal "overbevises" om endnu et eller to børn.

Hvorfor ønsker du brændende 1-2 mere?

Jeg kan godt forstå det med at ville have overskuddet til børnene, helt klart.

Prøv at se de positive ting ved "kun" to børn. Hvis en af jer er alene med dem, så har i altid en hånd til hver

De bliver snart store og selvhjulpne og man kan lave mange flere ting med dem.

Økonomisk er der råd til flere rejser og oplevelser med to børn end fire...

Med til historien hører også, at han fra starten ønskede fire (!) børn, hvor jeg egentlig tænkte lad os tage det som det kommer. Og nu er vi så der, hvor skuden vender... Jeg synes, det er lidt svært at acceptere.

Lige det økonomiske aspekt synes jeg ikke holder for os. Hvis ikke vi kan få flere end to børn, kan jeg ikke se, hvem der ellers har råd... Vi har begge udsigt til rimeligt høje lønninger og stort set ingen arbejdsløshed. Vi sidder i et hus med pladsen til i hvert fald endnu et barn, og bilen er også stor nok

Men overskuddet og tiden er selvfølgelig to argumenter der er svære at skyde ned. For selvfølgelig tager tre børn mere af ens tid end to. Men jeg er sikker på det er al besværet værd!

Jeg tror ikke, jeg kommer til at acceptere det før alderen bestemmer det for os.

Det hjælper da at se på de positive ting ved “kun” to børn, men der er også gode ting ved flere Ville ønske vi bare kunne blive enige 

Mor11 skriver:

Jeg ved præcis hvad du mener! mine følelser trumfede også de fornuftige tanker længe. Men ja, som du selv siger, kom jeg netop frem til at jeg nok mest af alt følte lysten og trangen, FORDI alting er lettere nu og jeg dermed har meget mere overskud.. men jeg ved jo godt, helt logisk, at den følelse forsvinder hvis der kommer en baby i huset. Og alt det gode vi kan og gør fordi ungerne er større, ryger tilbage til Ground zero. En baby er dejlig! Og hvis manden pludselig sagde ja, ville jeg gøre det! Men jeg kan også mærke at jeg har fundet ro ved at det ikke bliver sådan, fordi livet trods alt er lidt lettere uden. 

Men dermed ikke sagt at jeg ikke bliver skruk når jeg holder en baby ��

Haha, ville ønske jeg kunne overføre mine følelser til min mand Så ville vi slet ikke stå her!

Hvad nu hvis man siger, “hør makker, nu vil jeg ikke bruge prævention mere, så nu er den på dit bord!” Så må vi se, hvor lang tid, der går før han dropper kondomet 

Haha, ville ønske jeg kunne overføre mine følelser til min mand Så ville vi slet ikke stå her!

Hvad nu hvis man siger, “hør makker, nu vil jeg ikke bruge prævention mere, så nu er den på dit bord!” Så må vi se, hvor lang tid, der går før han dropper kondomet 

Det ville jeg gøre hvis jeg vidste at det handlede om en mand der gerne ville have flere men ikke kunne tage springet og sige "nu!". 

Men med en mand der faktisk siger nej, synes jeg det er en useriøs måde at gribe det an på hvis jeg var ham, ville jeg i hvertfald ikke føle at mine følelser og holdninger blev respekteret ved sådan en udmelding. Det er lidt som at sige "jeg VIL have en mere, ellers skærer jeg ned på kvaliteten af vores sexliv  og venter bare på du overgiver dig. Deeeet synes jeg ikke er den rette metode.

langt de fleste mænd synes ikke gummi er den fedeste løsning som prævention (jeg fornemmer at din mand heller ikke er fan, når du skriver som du gør), hverken følelsen eller hele det praktiske med at skulle afbryde for at få det på osv, så jeg synes det er at straffe manden for hans følelser. Sorry.

Mor11 skriver:

Det ville jeg gøre hvis jeg vidste at det handlede om en mand der gerne ville have flere men ikke kunne tage springet og sige "nu!". 

Men med en mand der faktisk siger nej, synes jeg det er en useriøs måde at gribe det an på hvis jeg var ham, ville jeg i hvertfald ikke føle at mine følelser og holdninger blev respekteret ved sådan en udmelding. Det er lidt som at sige "jeg VIL have en mere, ellers skærer jeg ned på kvaliteten af vores sexliv  og venter bare på du overgiver dig. Deeeet synes jeg ikke er den rette metode.

langt de fleste mænd synes ikke gummi er den fedeste løsning som prævention (jeg fornemmer at din mand heller ikke er fan, når du skriver som du gør), hverken følelsen eller hele det praktiske med at skulle afbryde for at få det på osv, så jeg synes det er at straffe manden for hans følelser. Sorry.

Så sandt, så sandt