Min datter suttede også på tommelfinger og nægtede alle slags sutter, selvom vi prøvede ihærdigt. Vi forsøgte også jævnligt at lave aftaler med hende om, at hun ikke skulle sutte, men hun kunne slet ikke overholde dem.
Da hun blev 5 år, var vi ved tandlæge, og hun sagde til hende, at det var vigtigt, at hun stoppede med at sutte, fordi hendes tænder var skæve. Det hjalp lidt, at det var en anden end mig, der sagde det, og hun var indstillet på at prøve. Hun havde en nusseklud, der hørte sammen med tommelfingeren - forstået på den måde, at hun stort kun suttede, når hun havde nussekluden.
Vi trappede langsomt ud med nussekluden. Den første uge måtte hun kun have den, når hun skulle sove, og hvis hun blev ked af det. Den næste uge, måtte hun kun have den, når hun skulle sove. Vi lavede et belønningsskema, hvor hun kunne sætte et klistermærke på hver aften, når hun fik nussekluden. Det gik hun meget op i.Til sidst lagde hun nussekluden ud til julemanden, og så havde hun ønsket sig en ting fra BR, som hun fik i stedet for.
Den første uge fik hun lov til at sove i vores seng for at give hende en anden tryghed end nussekluden og tommelfingeren. Det var lidt svært for hende at falde i søvn de første aftener, fordi hun ikke kunne finde ud af, hvad hun skulle gøre med armen
Vi lå også sammen med hende, til hun faldt i søvn. Farmor havde strikket sådan nogle dutter til at binde på fingeren - ligesom fingeren fra en vante med snor til at binde om håndleddet - for at hun ikke skulle komme til at sutte om natten. Hun havde lavet nogle i forskellige farver, så hun selv kunne vælge en om aftenen. Dem brugte hun et par måneder.
Alt i alt gik det overraskende nemt, og der gik ikke længe, før det var naturligt for hende ikke at sutte på tommelfinger. Hun var meget tæt knyttet til suttekluden, så det gjorde ondt at "tage den" fra hende, men hvis den ikke blev fjernet, var hun ikke stoppet med at sutte foreløbig.
Det, der gjorde, at det lykkedes så nemt, var nok dels, at hun var så stor, at vi kunne tale med hende om det. Og dels at der blev givet ekstra tryghed i overgangsperioden.
Jeg håber, det lykkes for jer, når tiden kommer
