Hvad er der med den skærmtid?

Vores er 4 og knapt 8. 

Vi har ingen skærm begrænsninger. Men der fungerer også rigtig fint at de selv styre det. Langt det meste af tiden er de jo i bh og skole og når de kommer hjem er de ude hver eneste dag.  Og så kommer de ind og kobler af i sofaen med hver deres telefon eller tv. Præcis som vi også selv gør. Så vi synes ikke behøver for at kontrollere er der. 

Men der er d helt sikkert nogle børn der ikke kan administrere det. Vores kan fx ikke ha slik eller chips stående uden at de foræder sig 

Jeg reagerer lidt på at så mange ligestiller det at slappe af med at se noget på en skærm.  Der er jo mange andre måder at koble af på. Det er jo ikke sådan at de eneste alternativer er vild leg eller skærm. 

Jeg er ret restriktiv når det gælder skærmtid for mine børn. De er 8 og 10 år. For jeg ser hvor passive og inaktive de bliver og ikke mindst, hvor utålmodige og utilfredse de bliver i møde med andre aktiviteter. 

Nu er vi ikke nået dertil endnu (min datter er fire måneder), men jeg er faktisk meget imod iPads. Også selvom det bruges til at koble af. Da jeg var barn, så slappede jeg af med at tegne, lave perler eller læse - ellers drønede jeg rundt udenfor med veninderne, fandt på lege med mine forældre eller legede selv.

Jeg vil ikke have at mit barn skal introduceres for skærme så længe jeg kan udskyde det - af den årsag at hun også skal opleve græsknæ, klatre i træer, stryge perleplader eller samle mælkebøtter :-)

Justthinking skriver:

Nu er vi ikke nået dertil endnu (min datter er fire måneder), men jeg er faktisk meget imod iPads. Også selvom det bruges til at koble af. Da jeg var barn, så slappede jeg af med at tegne, lave perler eller læse - ellers drønede jeg rundt udenfor med veninderne, fandt på lege med mine forældre eller legede selv.

Jeg vil ikke have at mit barn skal introduceres for skærme så længe jeg kan udskyde det - af den årsag at hun også skal opleve græsknæ, klatre i træer, stryge perleplader eller samle mælkebøtter :-)

det ene har heldigvis ikke udelukket det andet hjemme hos os og sommetider, er onsdag eftermiddag lige i ulvetimen bare ikke så skøn og lyserød at fx perleplader er en fantastisk hyggelig løsning. Ikke for alle i hvertfald. mine unger er utrolig trætte og utroligt sultne i det sekund vi kommer hjem fra skole/bhv. Så det er noget med at det skal gå rygende stærkt - aka mor kan IKKE være der til at løse deres konflikter når de er ved at rive hovederne af hinanden og tålmodigheden er ikke til at sidde og pille med fx perler eller at tegne. Det ender i ren frustration, med perler på hele stuegulvet fordi de er for trætte til at sidde og fokusere på den slags. 

Så ja. Enten bliver tv'et tændt i mens, eller også sidder de ude på køkkenbordet, men det er også svært når der skal laves mad samtidig og køkkenet desværre ikke er lutter bordplade.  

Lidt eftertanker på en anden tråd.

Hvorfor går så mange op i skærmtid hos børnene? - altså jeg spørg af ren nysgerrighed for jeg deler ikke samme mening så måske jeg kan blive klogere?

Aya er kun 19 måneder og vi tager derfor stadig de store valg om hvad dagen bringer i forhold til ture i zoo, legeplads osv., men er vi bare hjemme har vi ingen begrænsninger på skærmtid da jeg mener det er noget hun helt selv kan styre og kan se, at hun indtil videre helt selv kan styre det for hun begynder selv at lege når hun ikke gider se mere.

Men jeg tænker meget på mit eget behov og lyst til bare at lave ingenting og se serier en søndag formiddag, hvor man skal ned i gear og tænker at Aya også kan have det sådan - og at hun nok har det sådan da hun om søndagen når vi står op selv kommer og spørg efter Gurli Gris og bare vil sidde i sofaen og stene på det - altså hendes uge er jo lige så hård som min så kan godt forstå hun vil koble af! 

Er det mig der er helt tosset? Eller er det fordi jeg slet ikke er begyndt på de “skærmtids problemer” endnu? 

Jeg synes bare det er hyggeligt at sidde i sofaen med hende og stene Gurli Gris om og om igen 

 

Og husk nu alle har forskellige holdninger og meninger og vi prøver vel alle bare på, at være de bedste forældre for vores unger 

Vi har ikke faste skærmtider herhjemme. Det varierer fra uge til uge, hvor meget/lidt skærm vores datter ser. I denne weekend har hun slet ikke det skærm overhovedet, men været ude hele dagen og aftenen og lege. I dag har hun holdt fri og har været meget træt, og derudover er hendes lillebror syg, og der var været en vvs mand her næsten hele dagen så der har hun både set fjernsyn og spillet iPad i sammenlagt et par timer  En hel dag med skærm får hun ikke lov til. Men hvis hun fik lov kunne hun godt sidde i mange timer og spille iPad, så der skal være noget voksen styring der. Hun er 5 lige om lidt. 

grinny skriver:

Lidt eftertanker på en anden tråd.

Hvorfor går så mange op i skærmtid hos børnene? - altså jeg spørg af ren nysgerrighed for jeg deler ikke samme mening så måske jeg kan blive klogere?

Aya er kun 19 måneder og vi tager derfor stadig de store valg om hvad dagen bringer i forhold til ture i zoo, legeplads osv., men er vi bare hjemme har vi ingen begrænsninger på skærmtid da jeg mener det er noget hun helt selv kan styre og kan se, at hun indtil videre helt selv kan styre det for hun begynder selv at lege når hun ikke gider se mere.

Men jeg tænker meget på mit eget behov og lyst til bare at lave ingenting og se serier en søndag formiddag, hvor man skal ned i gear og tænker at Aya også kan have det sådan - og at hun nok har det sådan da hun om søndagen når vi står op selv kommer og spørg efter Gurli Gris og bare vil sidde i sofaen og stene på det - altså hendes uge er jo lige så hård som min så kan godt forstå hun vil koble af! 

Er det mig der er helt tosset? Eller er det fordi jeg slet ikke er begyndt på de “skærmtids problemer” endnu? 

Jeg synes bare det er hyggeligt at sidde i sofaen med hende og stene Gurli Gris om og om igen 

 

Og husk nu alle har forskellige holdninger og meninger og vi prøver vel alle bare på, at være de bedste forældre for vores unger 

Nu er jeg skolelærer så jeg svarer fra den vinkel og må jeg tilføje,  fuldstændig ud fra mine egne observationer og slutninger.

Jeg oplever at mange af de elever der ser meget skærm eller spiller kan have virkelig svært ved at koncentrere sig og slide for noget der ikke har en hurtig belønning. f.eks. øve deres skrift, regne osv. meget af det der kræver lang tid og tålmodighed. De har simpelthen svært ved at fordybe sig og giver hurtigt op. Desuden er der virkelig mange af eleverne der har en elendig finmotorik. De der får en skærm stukket i hovedet ligeså snart de er lidt trætte eller kede, har oftere svært ved at mærke sig selv og regulere deres følelsesliv. De er mere pivede, har flere større "flip" og kan være mere aggressive i det sociale samspil. De har sværere ved at finde på leg og beskæftige sig selv.

Jeg ser skærm ligesom slik eller anden hygge. Det er noget man gør en gang imellem, men det er også noget man kan blive afhængig af.

Små børn skal først og fremmest bruge kroppen. Det er bl.a. kroppens bevægelser der bygger "broer" i hjernen. børn er slet ikke designede til at sidde stille så længe som mange moderne børn gør.

Lillefis90 skriver:

Vi havde faktisk diskussionen i min familie. Mine nevøer må ikke sidde med iPads, men deres mor og far sidder ofte med tlf - er det fair? Jeg ved det faktisk ikke selv. 

Børn gør hvad vi gør og ikke hvad vi siger

Roselil skriver:

Nu er jeg skolelærer så jeg svarer fra den vinkel og må jeg tilføje,  fuldstændig ud fra mine egne observationer og slutninger.

Jeg oplever at mange af de elever der ser meget skærm eller spiller kan have virkelig svært ved at koncentrere sig og slide for noget der ikke har en hurtig belønning. f.eks. øve deres skrift, regne osv. meget af det der kræver lang tid og tålmodighed. De har simpelthen svært ved at fordybe sig og giver hurtigt op. Desuden er der virkelig mange af eleverne der har en elendig finmotorik. De der får en skærm stukket i hovedet ligeså snart de er lidt trætte eller kede, har oftere svært ved at mærke sig selv og regulere deres følelsesliv. De er mere pivede, har flere større "flip" og kan være mere aggressive i det sociale samspil. De har sværere ved at finde på leg og beskæftige sig selv.

Jeg ser skærm ligesom slik eller anden hygge. Det er noget man gør en gang imellem, men det er også noget man kan blive afhængig af.

Små børn skal først og fremmest bruge kroppen. Det er bl.a. kroppens bevægelser der bygger "broer" i hjernen. børn er slet ikke designede til at sidde stille så længe som mange moderne børn gør.

Blot nysgerrig. Men hvordan ved du hvor meget skærmtid dine elever har I fritiden?

Mor11 skriver:

det ene har heldigvis ikke udelukket det andet hjemme hos os og sommetider, er onsdag eftermiddag lige i ulvetimen bare ikke så skøn og lyserød at fx perleplader er en fantastisk hyggelig løsning. Ikke for alle i hvertfald. mine unger er utrolig trætte og utroligt sultne i det sekund vi kommer hjem fra skole/bhv. Så det er noget med at det skal gå rygende stærkt - aka mor kan IKKE være der til at løse deres konflikter når de er ved at rive hovederne af hinanden og tålmodigheden er ikke til at sidde og pille med fx perler eller at tegne. Det ender i ren frustration, med perler på hele stuegulvet fordi de er for trætte til at sidde og fokusere på den slags. 

Så ja. Enten bliver tv'et tændt i mens, eller også sidder de ude på køkkenbordet, men det er også svært når der skal laves mad samtidig og køkkenet desværre ikke er lutter bordplade.  

Men den såkaldte ulvetime, kan jo bruges til at øve sig i tålmodighed, at slappe af i sig selv uden underholdning, at kunne udholde frustration og tackle eget følelsesliv etc. øvelse der virkelig kan give pote når de bliver ældre...

Mom skriver:

Blot nysgerrig. Men hvordan ved du hvor meget skærmtid dine elever har I fritiden?

Det viser sig hurtigt i deres leg, de der f.eks. spiller meget spil har ofte svært ved, at lege andet end noget fra spillet. De isolerer sig dermed fra andre der ikke spiller. De fleste der ser meget eller spiller taler desuden meget om det. Jeg har også spurgt ind til det, hvis min fornemmelse siger mig, at skærmtiden er en del af en problemstilling. Jeg har aldrig taget fejl og ofte er det forældre der har mere end svært ved, at regulere det for barnet selvom de egentlig gerne vil.