Hej Trine.
Mit spørgsmål går på min søns middagslure.
Han er 2 år og 9 måneder. På fridage/weekender sover han aldrig middagslur. Og om aftenen så læser vi en godnathistorie i en lille halv time og når den er slut falder han i søvn på 5 minutter.
Når han er i vuggestue lægger de ham til middagslur hvor han sover mellem 1,5 og 2 timer. Når han så kommer hjem og han skal puttes tager det ofte 2-3 timer før han falder i søvn.
Jeg har prøvet at tale med pædagogerne om det og mener at han skal droppe luren helt i vuggestue også. Det mener de så slet ikke så de ligger ham hver dag alligevel. Og har dag kæmpe både far og jeg derfor med søvnen.
Det resulterer i at han først sover ved 21-21:30 tiden om aftenen. Nogle gange senere endnu. Og så er han selvfølgelig død træt når han bliver vækket kl 7 om morgenen.
Jeg er derfor nysgerrig efter at hører hvad du mener om det. Skal luren virkelig fortsætte i vuggestuen?
Mange hilsner
Trines svar
Kære mor
Tak for dit spørgsmål. Kan ikke lade være med at tænke at det er ærgerligt at det pædagogiske personale ikke er mere lydhør over for jeres situation.
Der findes ikke en facitliste når det handler om søvn men der findes nogle generelle anbefalinger om hvor længe børn i forskellige aldre skal sove.
Og her anbefales det at børn omkring 3 års alderen sover mellem 10-13 timer. Disse timer skal primært lægges om natten men der kan være en middagslur om dagen på 1-2 timer. Som i denne alder trappes væk mod tilgengæld flere timer om natten.
Når man ved det, så kan jeg godt forstå din søn er træt om morgenen. Han får nemlig lige i underkanten af hvad der anbefales om natten. Samtidig med at han(I) har brug meget negativ energi på at putte ham.
Den nyeste forskning viser faktisk at det ikke burde have indflydelse på din søn evne til at sove om aftenen, at han sover til middag. Men en ting er forskning en anden er virkelighed.
For hvis din søn sover sent og måske 2-3 timer er det klart at han ikke er træt kl 19. Så derfor vil jeg råde dig til at gøre følgende;
Tal med det pædagogiske personale og hør dem hvad tid de lægger ham?
Om han bruger lang tid på at falde i søvn?
Om han selv vågner af sin lur?
Og så fortæl dem at du gerne vil have at han ikke sover!
Det er altså helt normal at børn der starter i børnehave ikke sover til middag mere.
Og din søn er en mdr. fra, aldersmæssigt, at starte i børnehave.
Det kan godt være at de pædagogiske personale ved meget men de bliver nødt til at respektere dine ønsker. Særlig når du fortæller at det ikke virker hjemme.
Så sæt foden ned.
De kan selvfølgelig ikke sidde og vække ham hvis han "falder om af træthed", men de kan organisere sig ud af det. Hvis det er det det handler om.
For det kan nemlig meget nemt være.
Det er nemlig sådan i mange vuggestuer, at tiden mens børnene sover til middag bliver brugt på møder og praktiske opgaver og at der derfor ikke er "tid" til at have en vågen.
Men det skal ikke gå ud over din søn.
Jeg håber det giver mening ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Trine
P.S. Hvis du kæmper med at få dit barn til at sove så skulle du tjekke mit nye e-kursus ud. Sådan får du dit barn til at sove!
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk