Eksperthjælp: Bedstefar drikker

Gitte Sander

Kære Gitte
Sagen er den, at en stor del af mine teenageår var præget af min fars (i mine øjne) meget voldsomme alkoholindtag... dette resulterede ofte i voldsomme skænderier, psykisk og fysisk vold, (dog ingen slag) samt konstante trusler om at blive sendt på kommunen med henblik på at komme væk fra mine forældre, fordi jeg "ødelagde deres liv" samt var skyld i at min far ville skilles fra min mor - de er dog stadig sammen. Jeg flyttede hjemmefra for godt 2 år siden og for 2 måneder siden fik jeg så et barn - som min far elsker og forguder. Hele tiden har jeg været bekymret for, om han ville "gøre som han plejer" når vi er der med vores barn, og i går blev min bekymring desværre bekræftet: han fik drukket lidt for meget og begyndte at opføre sig som i de gamle dage. Jeg bad ham opføre sig ordentligt da han begyndte at snerre samt sætte sig ned så vi alle kunne spise sammen (ja, jeg ved godt det måske var forkert at irettesætte ham). Lynhurtigt kom spændingerne op i luften igen, og jeg sagde "nu kører jeg altså hjem". Jeg har haft flashbacks fra "dengang" og vil naturligvis gerne skåne mit barn fra en mor som er rasende på sin far og en morfar som ikke kan styre sig og bliver ubehagelig......

Så... hvad kan jeg gøre? Jeg er enebarn og har derfor ingen søskende at kunne læne mig op ad. Jeg havde selv overvejet at skrive en lang besked, hvor jeg fortæller at han ikke skal drikke når vi er der med vores barn, og hvis han ikke kan respektere det så får han ikke lov til at se hende/vi kører hjem i det sekund han åbner en øl/vin o.lign..... Men hvordan gør man det på den kærligste, mest bestemte måde?

På forhånd tak fra den knuste datter

Gittes svar

Hej knuste datter,

Jeg synes det var klogt at køre hjem, du ved, nogle kan ikke styre sig, når de får for meget at drikke og kan heller ikke styre at stoppe med at drikke så meget - og så er der egentlig ikke andet at gøre her og nu, end at fjerne sig ud af feltet.

Det er klart at du ikke ønsker at dit barn skal opleve at han er fuld eller skænderier imellem jer, og jeg synes at din plan med at skrive til ham som du skriver her er helt ok. Måske vil det gøre indtryk og måske vil det være nok til at han tager det alvorligt. Det er ikke helt til at sige, når jeg kun ved dette om ham. Men hvis du, som kender ham, tror at det muligvis kunne være nok, synes jeg, du kunne prøve at gøre det.

Under alle omstændigheder synes jeg det er en god beslutning bare at køre hjem, hvis der er noget du mærker er for ubehageligt eller optræk til det. Det er du i din gode ret til og det er din opgave, at beskytte både dig selv og dit barn fra ubehagelige oplevelser. Der er ingen grund til konfrontationer med en, der er fuld, det er spild af tid og kræfter.

Det gode ville selvfølgelig være, hvis I kunne tage en dialog face-to-face om det, men jeg ved ikke om det er for tidligt, når det kun er et par år siden I fik de voldsomme konflikter du beskriver af at forsøge at kommunikere om det.

Jeg synes også du skulle tage at opsøge terapi, så du kan få støtte og vejledning hen ad vejen til den proces du går igennem vedrørende dette. Det er jo ikke sikkert at han bare makker ret, de fleste der har et alkoholmisbrug har det jo fordi der er noget de er ude af stand til at styre. Hvilket dog ikke bør hindre dig som datter i at handle, fordi så længe som de nærmeste familie og venner bare accepterer misbruget og den deraf følgende adfærd og ikke giver konsekvenser, så længe kan han også fortsætte adfærden og sidde stucked i sine egne benægtelsesmekanismer af at han har et problem. Imens når du sætter konsekvenser op, som fx at hvis han drikker kan han ikke være sammen med dig og dit barn, kan det muligvis få ham til at tænke over at få noget hjælp til sit problem, så han også kan få det løst.

Hvilket igen leder mig hen til, at en kærlig måde at sige eller skrive sådan noget på, er jo netop, samtidigt med at man giver udtryk for sine grænser og hvilke konsekvenser man har tænkt sig at tage, at sige at du elsker ham og håber at han vi flå hjælp til sit problem, samt at du er fuldstændigt knust over disse problemer. Du kan også sige, at du ville håbe og elske at I kunne komme igennem disse problemer og se ham hvor han bare er ædru og normal i sin adfærd, som den kærlige far han sikkert også kan være. Eventuelt kan du alliere dig med din mor også, eller andre nærtstående, som kan bakke dig op om at dels konfrontere ham med problemet, dels vise en mulig positiv fremtid uden sådanne episoder.

Et godt sted at hente gratis hjælp er Tuba, hvor du kan komme i individuel terapi eller gruppeterapi, Tuba er netop til voksne børn af forældre med alkoholproblemer. Gruppeterapi ville sikkert kunne støtte dig meget, når nu du er enebarn, da du vil møde andre der har prøvet noget lignende du selv.

Hvis ikke du vil gå i Tuba, så kontakt en privatpraktiserende psykoterapeut eller psykolog, som kan støtte og vejlede dig i denne proces, samt hjælpe dig med at bearbejde nogle af de oplevelser du her beskriver og få bearbejdet de der trusler og skyldspålæggelser du har været udsat for. Ved at bearbejde disse ting gør du også dit barn og de næste generationer en stor tjeneste.

Kh.

Gitte