Jeg er så skuffet og irriteret!!!

Forstår heller ikke du ikke tager afsted når du samtidig får at vide det bliver svært at få en ny tid. Så er det jo jer begge der har fravalgt det, ikke bare far.

Abracadabra skriver:

Jeg var taget afsted alene. Det handler jo om barnets trivsel og udvikling.

Jeg har lige sagt til ham hvad jeg føler omkring det og jeg havde ret. Nu er han sur på mig fordi jeg fortæller hvad jeg syntes om det. 

Anonym skriver:

Jeg har lige sagt til ham hvad jeg føler omkring det og jeg havde ret. Nu er han sur på mig fordi jeg fortæller hvad jeg syntes om det. 

Er han sur? Undskyld mig, men det har han simpelthen ingen ret til! 

Efter min mening skulle du bare været taget afsted alene, og ladet din (dovne) mand blive hjemme.

Du skulle bare have taget afsted. Hvad i al verden får I ud af begge ikke st høre hvad de har at sige.?

det drejer sig om jeres barns trivsel og læring... han er da en idiot og du er da opgivende ved ikke at tage afsted. 

Jeg har lige sagt til ham hvad jeg føler omkring det og jeg havde ret. Nu er han sur på mig fordi jeg fortæller hvad jeg syntes om det. 

Hvorfor være i et forhold hvor man bliver sure på hinanden over sådan nogle småting. I dag har jeg været til samtale. Vi havde tid kl 12 og far ringer og siger at han simpelthen ikke når det i dag - jeg tog da bare alene afsted og her til aften har jeg fortalt Far hvad vi snakkede om. Nu er han opdateret og vi hygger resten af aftenen. Sådan skal et lige byrdigt forældreforhold da være. I skal da være hinandens styrke og ikke hinandens fjender. Og jeg er sikker på han på ALLE andre tidspunkter er verdens bedste far og kæreste..

Det lyder som om I har nogen dybere liggende problemer i skal have styr på. Det er da en underlig adfærd fra jer begge. 

Ja jeg vil heller ikke tro det her er en naturlig adfærd for en glad far der hviler i sit parforhold

Anonym skriver:

Jeg har lige sagt til ham hvad jeg føler omkring det og jeg havde ret. Nu er han sur på mig fordi jeg fortæller hvad jeg syntes om det. 

Men at han er sur vægter vel ikke højere end dit barn og din viden om barnets trivsel og skolegang? Har du for vane ikke at ytre hvad du synes for ikke at gøre din mand sur?

Hvor gamle er i lige? Medmindre i begge er 15 år, vil jeg mene det er dybt usundt forhold i er i, hvis det er som du beskriver. Du tager ikke afsted til den samtale fordi han bliver sur? Hvad er vigtigst? Ham eller dit barn? Og han ville ikke afsted pga hvad? Der var jo ikke nogen grund, andet end han bare mente i kunne få en ny tid. 

Tror du ikke du skulle overveje dit forhold?

Anonym skriver:

Jeg har lige sagt til ham hvad jeg føler omkring det og jeg havde ret. Nu er han sur på mig fordi jeg fortæller hvad jeg syntes om det. 

Så er der da for alvorlig en dårlig beslutning, du har truffet! Så kunne du jo lige så godt være taget afsted. I stedet er du sur, far er sur, og dit barns lærer(e) har spildt deres tid. 

En anden gang skal du prøve at være fornuftig, også selvom din mand ikke er det.