Jeg har en tatovering der repræsenterer Lia, min ene datter som jeg desværre ikke fik lov at beholde i armene særlig længe.
Nok kun mig der kan se det, men de tre blomster skriver hendes navn og danner samtidig et hjerte fordi hun trods døden er en del af den store kærlighed jeg føler for mine børn. Da den blev lavede havde jeg tre børn (har nu fire) og de tre blomster og de tre prikker symboliserer også de tre børn.
Min første ide var at blomsterne skulle være Klematis fordi de som blomster har været et symbol siden Lia døde, de udgår fra samme rod (min og min mands kærlighed) og kan ikke klare sig helt alene, de skal støtte hinanden for at vokse frem og op og blive nogle af de smukkeste blomster. Men det blev så andre blomster men ideen er er den samme.
Der er en sommerfugl fordi Lia for mig er symboliseret med en sommerfugl - den dag hun blev begravet i november og vi Kolind i bilen for at følge efter kisten til kirkegården, der var der en sommerfugl i bilen.
Mine andre børn har jeg ikke en tatovering der symboliserer, har overvejet det mange gange, men nu synes jeg tiden er gået og ja Lia er også den mest unikke i min børneflok så mon ikke det i sig selv og så er et symbol at det kun er hende jeg har en tatovering for - man skal jo ikke udfordre skæbnen 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
Citér