De der svære tanker...

Åh, jeg synes det er svært for tiden.. Vi har været igennem 5 IUI og nu 2 IVF forsøg uden at der er sket noget  Det er 2,5 år siden vi droppede prævention.. Min dejlige mand og jeg bor pt ikke sammen i hverdagene, og jeg kan godt mærke jeg synes det er hårdt, at være alene - så rammer de der svære tanker mig ekstra hårdt!  

Har i nogle gode råd? Hvordan holder i humøret oppe?  

Hvorfor bor i ikke sammen i hverdagene? Det kan jeg da godt forstå er hårdt... Er det noget der ændre sig eller som i selv kan ændre på?

Anonym skriver:

Hvorfor bor i ikke sammen i hverdagene? Det kan jeg da godt forstå er hårdt... Er det noget der ændre sig eller som i selv kan ændre på?

Han er under uddannelse og han skal bo i den anden ende af landet indtil hans uddannelse er færdig - lidt over 1/2 år endnu. Så det er kun for en periode, men jeg synes den er lang og lidt uoverskueligt lige nu  

Anonym skriver:

Han er under uddannelse og han skal bo i den anden ende af landet indtil hans uddannelse er færdig - lidt over 1/2 år endnu. Så det er kun for en periode, men jeg synes den er lang og lidt uoverskueligt lige nu  

Kan jeg godt forstå. Men et halvt år skal nok gå stærkt. I kan/vil ikke sætte det lidt på stand by indtil i er sammen i hverdagene igen? Det kan være det er nemmere at skulle igennem når i har hinanden at læne jer op ad.

Loa skriver:

Kan jeg godt forstå. Men et halvt år skal nok gå stærkt. I kan/vil ikke sætte det lidt på stand by indtil i er sammen i hverdagene igen? Det kan være det er nemmere at skulle igennem når i har hinanden at læne jer op ad.

Det tænker jeg også, at det gør - men det er stadig hårdt at undvære ham de hårde dage..  

Nej, det tror jeg ikke ville gavne nogen af os. Vi er nået dertil, hvor de “små” pauser på to måneder i mellem behandlingerne (vi ramte juleferien og rammer igen påsken, så vi skal springe 2 cyklusser istedet for 1 over..) gør vanvittig ondt  Så over 1/2 års pause ville være alt for hårdt for os.. 

Nu skal det heller ikke lyde som om jeg er på grådens rand hele tiden eller at vi har det dårligt sammen - jeg har langt flere gode dage end dårlige og vi har det fantastisk sammen  Nogengange føles PB bare som en uendelig bakke, man skal kæmpe sig op ad på cykel og som aldrig stopper  Man mister simpelthen pusten, må stå af nogle meter og trække vejret - men så er man klar til en etape mere 

Anonym skriver:

Det tænker jeg også, at det gør - men det er stadig hårdt at undvære ham de hårde dage..  

Nej, det tror jeg ikke ville gavne nogen af os. Vi er nået dertil, hvor de “små” pauser på to måneder i mellem behandlingerne (vi ramte juleferien og rammer igen påsken, så vi skal springe 2 cyklusser istedet for 1 over..) gør vanvittig ondt  Så over 1/2 års pause ville være alt for hårdt for os.. 

Nu skal det heller ikke lyde som om jeg er på grådens rand hele tiden eller at vi har det dårligt sammen - jeg har langt flere gode dage end dårlige og vi har det fantastisk sammen  Nogengange føles PB bare som en uendelig bakke, man skal kæmpe sig op ad på cykel og som aldrig stopper  Man mister simpelthen pusten, må stå af nogle meter og trække vejret - men så er man klar til en etape mere 

Jeg kender heller slet ikke til fertilitetsbehandling, så jeg ville ikke aaaaane om det gjorde en forskel for behandlingen hvis man holdte en pause..

Men kan godt forestille mig at det må være drøn hamrende hårdt. Det er det jo bare når graviditet ikke lykkes på helt alm. vis...