Eksperthjælp: Svært at blive mor

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

602 visninger
0 svar
0 synes godt om
13. februar

Gitte Sander

Jeg er i tvivl om jeg måske har en efterfødselsdepression. Har det rigtig svært med at være blevet mor. Savner alt ved mit gamle liv, min frihed, alt med min 6 måneder gamlesøn føles som en sur pligt og jeg glæder mig kun til han bliver ældre og kan passe sig selv. Det gør mig utrolig ked af det, at have det på denne måde, og ville ønske jeg blot kunne nyde min barsel og den første tid med ham. Men har mest bare lyst til at en anden skal komme og tage over. Hvad gør jeg?



Gittes svar

Hej,

Først og fremmest: De ting du skriver her lyder egentlig ikke som om du har en fødselsdepression, det lyder mere som tanker som rigtig mange nybagte mødre kan få.

Men det er jo ikke ret meget du skriver, og når du har det skidt, synes jeg at du skulle tage at nævne det for sundhedsplejersken eller gå til lægen og få tjekket om du lider af en fødselsdepression.

En anden mulighed er at kontakte en psykolog eller en psykoterapeut MPF for at få nogle samtaler omkring hvordan du har det og hjælp til at håndtere det og komme videre.

Jeg ved ikke om du går i en mødregruppe eller anden form for fællesskab med andre nybagte mødre, hvis ikke du gør det, vil jeg stærkt anbefale det. Og så gå derhen og prøve at åbne op om hvordan du har det med dine tanker og følelser - jeg vil vædde på at du vil møde nogen, der kender noget lignende. Det der romantiske ideal med hvor glad og lykkelig man føler sig når man får et barn, er nemlig nogle gange temmelig skævt i forhold til virkelighedens verden, hvor mange andre nybagte mødre end dig, kender det at føle det er svært, savne sit gamle liv, savne friheden, føle det er en sur pligt, glæde sig til at barnet bliver ældre og kan passe sig selv osv.

Det kan være godt at arbejde med at acceptere den slags tanker og følelser, fordi der sker nogle gange det, at hvis man først forbyder sig selv at tænke sådan eller føle sådan og fortæller sig selv at man burde tænke og føle anderledes, så kommer man til at føre en indre kamp imod sig selv, som faktisk forstærker den ked af det hed man føler. Man kan ikke tvinge sig selv til at nyde noget.

Og: Måske skulle du faktisk få en anden til at tage lidt over engang imellem. Kan du bede din mand, din mor, en veninde, en nabo om at tage lidt over fx en gang om ugen, så du kan komme lidt ud og mærke at du stadig har frihed, selvom du har fået barn. Nogle gange er det faktisk ikke så meget der skal til før behovet er opfyldt og man bedre kan nyde at være hjemme igen.

Du kan jo tænke over disse to spørgsmål:

Hvad er een ting, du kunne gøre, som hvis du gjorde det ville du føle at du havde mere frihed igen?
(Det er meget forskelligt hvad vi føler som frihed)

Hvem kunne du bede hjælpe dig med den lille engang imellem, så du kunne gå ud og gøre noget kun for dig?

Du må ikke bebrejde dig selv, at du har det som du har det. Alle mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på at blive forældre og stå med små babyer. Det er okay.

God vind,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+