Kan man være i tvivl om fødselsdepression?

Ja, som overskriften lidt siger, man er vel ikke deprimeret hvis man er i tvivl om det eller hvordan? 

Jeg ved ikke, jeg synes godt nok bare at alt har været en kamp siden min dreng kom til for et halvt år siden. Jeg bliver indimellem ramt af sådan en fortabthed hvor jeg bare intet overskud har, ikke engang til at bære tallerknerne ud i køkkenet så de står på bordet en hel dag. Andre dage kan jeg godt have masser af overskud og rengøre hele huset og vaske alt tøjet osv osv. 

Er det bare normalt at have det sådan? Jeg synes bare ikke det var sådan med min ældste, jeg føler jeg og min baby er blevet snydt for en ordenlig barsel. 

Jeg kæmper så også rigtig meget med brystbetændelse som har bidt sig fast, jeg er i behandling for 5. gang nu og jeg får nogle tanker om at hvis jeg gør nogle bestemte ting, så bliver jeg smittet igen. Jeg har ikke normalt sådan nogle tanker. Jeg føler mig bare ikke rigtig som mig selv længere. 

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med opslaget, måske at høre om andre har det som mig eller om der er gået noget galt, altså i den forstand at jeg har brug for hjælp?

Anonym skriver:

Ja, som overskriften lidt siger, man er vel ikke deprimeret hvis man er i tvivl om det eller hvordan? 

Jeg ved ikke, jeg synes godt nok bare at alt har været en kamp siden min dreng kom til for et halvt år siden. Jeg bliver indimellem ramt af sådan en fortabthed hvor jeg bare intet overskud har, ikke engang til at bære tallerknerne ud i køkkenet så de står på bordet en hel dag. Andre dage kan jeg godt have masser af overskud og rengøre hele huset og vaske alt tøjet osv osv. 

Er det bare normalt at have det sådan? Jeg synes bare ikke det var sådan med min ældste, jeg føler jeg og min baby er blevet snydt for en ordenlig barsel. 

Jeg kæmper så også rigtig meget med brystbetændelse som har bidt sig fast, jeg er i behandling for 5. gang nu og jeg får nogle tanker om at hvis jeg gør nogle bestemte ting, så bliver jeg smittet igen. Jeg har ikke normalt sådan nogle tanker. Jeg føler mig bare ikke rigtig som mig selv længere. 

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med opslaget, måske at høre om andre har det som mig eller om der er gået noget galt, altså i den forstand at jeg har brug for hjælp?

Alle har dårlige dage ind i mellem hvor overskuddet er mindre, men jeg synes det lyder til at du er lidt vel hårdt ramt, hvis ikke du kan overskue at bære tallerkener fra bordet og ud i køkkenet. Jeg ville mene du skulle tage en snak med din læge eller sundhedsplejerske, for jeg tænker du godt kunne have en lille depression (jeg er dog ikke læge, så det er bare min mavefornemmelse)

Det korte svar er: ja, man kan godt have en depression uden at vide det. Ofte hører man folk sige noget i retning af "jeg anede ikke, jeg var depressiv, før jeg ikke var det".

Der findes forskellige grader af depression, og jeg synes bestemt at nogle af de ting du nævner, peger i retning af en depression. Også selvom du har dage, der er gode - det kan stadig være en depression. Depressive har gode og dårlige dage som alle andre. Men det er bestemt ikke det samme som, at du bare skal stå det igennem, og at det smart går over af dig selv. Vi er mange der også er gode til at "fake" os raske, når nogen spørger.

Du skal søge noget hjælp. I morgen ringer du til sundhedsplejersken. Bum! Evt læs det du har skrevet her op, hvis du har svært ved at finde ordene.

Held og lykke.

Hej du, 

Man kan sagtens have en efterfødselsreaktion / depression uden at vide det eller være sikker. Jeg er rest blevet sikker på, jeg havde en reaktion med den store efter jeg har fået den lille og mærket forskellen. 

Du kan teste dig selv her:  http://www.foedselsdepression.dk/test/

Anonym skriver:

Ja, som overskriften lidt siger, man er vel ikke deprimeret hvis man er i tvivl om det eller hvordan? 

Jeg ved ikke, jeg synes godt nok bare at alt har været en kamp siden min dreng kom til for et halvt år siden. Jeg bliver indimellem ramt af sådan en fortabthed hvor jeg bare intet overskud har, ikke engang til at bære tallerknerne ud i køkkenet så de står på bordet en hel dag. Andre dage kan jeg godt have masser af overskud og rengøre hele huset og vaske alt tøjet osv osv. 

Er det bare normalt at have det sådan? Jeg synes bare ikke det var sådan med min ældste, jeg føler jeg og min baby er blevet snydt for en ordenlig barsel. 

Jeg kæmper så også rigtig meget med brystbetændelse som har bidt sig fast, jeg er i behandling for 5. gang nu og jeg får nogle tanker om at hvis jeg gør nogle bestemte ting, så bliver jeg smittet igen. Jeg har ikke normalt sådan nogle tanker. Jeg føler mig bare ikke rigtig som mig selv længere. 

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med opslaget, måske at høre om andre har det som mig eller om der er gået noget galt, altså i den forstand at jeg har brug for hjælp?

ja, det kan du godt.

Jeg gik selv i omkring to år uden at vide jeg havde en depression. Det var kun fordi jeg skulle på ferie med en bekendts mor at hun fik mistanke.

Jeg havde en fødselsdepression med min datter for 4-5 år siden. Hun var over et år gammel før mine omgivelser mistænkte en fødselsdepression, men jeg slog det hen, for jeg følte ikke jeg havde det.

Nu går jeg hjemme på barsel med nr 2, og først nu hvor jeg oplever en god barsel med overskud til baby osv. Kan jeg se hvor "syg" jeg egentlig var med min datter. Måske er det derfor hun hele vejen igennem er fars pige.

Det er svært selv at se og erkende at man har en depression, og der er nogen der ikke engang slår ud på lægens og sundhedsplejerskernes test.

Jeg har haft en depression (ikke fødsels), og jeg var ikke selv i tvivl.

Men jo - man kan godt være i tvivl. Det kan ytre sig på så mange forskellige måder.

Så jeg synes bestemt, du skal tage en snak med din sundhedsplejerske.