Skal søskende altid ligestilles?

Vil gerne starte en debat om dette emne, fordi jeg i min iver efter at ligestille mine børn, måske ikke helt får det resultat, som jeg forestillede mig. Ikke at det ødelægger min dag, men synes det er interessant.

Skal man ligestille søskende på alle måder, i alle aldre, på alle tidspunkter og situationer? Og svaret er jo selvfølgelig nej og så alligevel ikke. Jeg kan da huske, at jeg som barn forventede at modtage noget, når min bror gjorde og at jeg ellers blev ret jaloux.

Hvad når den store får en mønt, skal den lille som ikke endnu fatter, hvad h*n skal bruge den til også have en tilsvarende mønt fra f.eks farmor ?

Eller skal søster have noget, når bror er på fodboldtur med far? 

Hvad når man køber nyt tøj til storebror og ikke til lillebror, fordi lillebror arver af storebror ?

Når man glemte at filme storesøsters første minutter efter fødslen; skal man så undlade at gøre det ved nr 2s fødsel?

Skal lillesøster have den der søde bamse, som man aldrig købte til nr 1?

Hvad med halvsøskende, bonus søskende osv ? Har læst nogle debatter herinde om f.eks. tivoliture, hvor debatten gik på om alle børn skulle med?

Hvad gør i andre jer af tanker omkring dette ? Hvordan håndterer i det ? 

Håber på en god og venlig debat 

SofiaMik skriver:

Vil gerne starte en debat om dette emne, fordi jeg i min iver efter at ligestille mine børn, måske ikke helt får det resultat, som jeg forestillede mig. Ikke at det ødelægger min dag, men synes det er interessant.

Skal man ligestille søskende på alle måder, i alle aldre, på alle tidspunkter og situationer? Og svaret er jo selvfølgelig nej og så alligevel ikke. Jeg kan da huske, at jeg som barn forventede at modtage noget, når min bror gjorde og at jeg ellers blev ret jaloux.

Hvad når den store får en mønt, skal den lille som ikke endnu fatter, hvad h*n skal bruge den til også have en tilsvarende mønt fra f.eks farmor ?

Eller skal søster have noget, når bror er på fodboldtur med far? 

Hvad når man køber nyt tøj til storebror og ikke til lillebror, fordi lillebror arver af storebror ?

Når man glemte at filme storesøsters første minutter efter fødslen; skal man så undlade at gøre det ved nr 2s fødsel?

Skal lillesøster have den der søde bamse, som man aldrig købte til nr 1?

Hvad med halvsøskende, bonus søskende osv ? Har læst nogle debatter herinde om f.eks. tivoliture, hvor debatten gik på om alle børn skulle med?

Hvad gør i andre jer af tanker omkring dette ? Hvordan håndterer i det ? 

Håber på en god og venlig debat 

Jeg synes ikke, at man ligestiller børn ved altid at give dem det samme. Eller for den sags skyld gør noget godt for dem. Det gør man ved at se og høre hver af sine børn, deres behov, interesser, ønsker, osv. Og behandle dem derefter. 

Og jeg mener, at børn skal lære, at nogle gange får min søskende noget, uden at jeg får noget, fx fordi det er deres fødselsdag. Eller fordi de har gjort en særlig indsats, lagt et stort stykke arbejde i noget.

Misundelse er en naturlig følelse, som man skal lære at håndtere og bruge konstruktivt, fx til at gøre en større indsats.

Hvis jeg skal svare ja eller nej på de spørgsmål du oplister, så må det i langt overvejende grad blive et nej. Nej der behøver ikke i alle henseender at være ligestilling. Måske jeg heller ikke rigtig synes man kan bruge ordet ligestilling om alle tilfældene. 

For at tage nogle af dine eksempler, så kan jeg ikke se formålet med at give lillebror lidt mønter, hvis han alligevel ikke har noget at bruge dem til. Hvis storebror har forstået konceptet i, at ting koster penge og med lidt mønter fra søde farmor kan man købe lidt slik. Jamen så giver det mening for ham. Lillebror er måske slet ikke gammel nok til at få slik. Og i øvrigt havde storebror jo heller ikke fået noget af farmor, hvis han havde været på alder med lillebror. 

Jeg synes heller ikke, at søster altid behøver at skulle lave noget specielt, bare fordi bror er til fodbold med far. Jeg har flere søskende, og det har da ikke altid skulle være ligelig fordeling af tid og underholdning mellem os søskende. Selvom min far i perioder brugte mange weekender på lillebrors hobby, følte jeg mig på intet tidspunkt tilsidesat. Jeg behøvede ikke at få min mors tid tilsvarende for at føle mig ligeværdig.

L-mor skriver:

Jeg synes ikke, at man ligestiller børn ved altid at give dem det samme. Eller for den sags skyld gør noget godt for dem. Det gør man ved at se og høre hver af sine børn, deres behov, interesser, ønsker, osv. Og behandle dem derefter. 

Og jeg mener, at børn skal lære, at nogle gange får min søskende noget, uden at jeg får noget, fx fordi det er deres fødselsdag. Eller fordi de har gjort en særlig indsats, lagt et stort stykke arbejde i noget.

Misundelse er en naturlig følelse, som man skal lære at håndtere og bruge konstruktivt, fx til at gøre en større indsats.

Ja det har du ret i. Er også de tanker, jeg har måtte gøre mig undervejs.

Glemte helt den med fødselsdage.  Har det rigtig svært med, når familien også tager gave med til det barn der Ikke har fødselsdag.

Søskende skal bestemt ikke ligestilles efter hverken milimeter- eller centimeterdemokrati. At behandle alle retfærdigt er ikke at behandle alle ens. Børn er vidt forskellige, så jeg vil mene, det kommer helt af sig selv, jo mere deres individuelle personligheder og dermed behov træder i karakter. 

Min oplevelse er nu også, at børnene med tiden udvikler en fin forståelse for, at storesøster, som har det svært for tiden, har mere brug for fars og mors omsorg og opmærksomhed, end jeg selv har - og at lillebror, som går vildt op i fodbold, får nogle dyre støvler nu, men så falder der nok også noget af til mig, når jeg får brug for noget særligt. 

Vores midterbarn har, helt efter bogen, ekstrem retfærdighedssans og har nærmest pr. refleks følt sig snydt og forbigået. Det sikrede ham i flere år overordentlig megen ekstra opmærksomhed, også i form af materielle goder, men i længden måtte vi indse, at vi gjorde ham en meget større tjeneste ved at lære ham at se realistisk på situationen og erkende, at han på ingen måde blev snydt for noget - tværtimod. 

Vi snakker meget om, at man får det man har brug for, og det er ikke nødvendigvis det samme.

Jeg tænker at mine piger får deres behov dækket på forskellige måder, og at med en aldersforskel på næsten 4 år, er det klart at der ka være stor forskel på behov osv.

Jeg er så heldig at ha meget skiftende arbejdstider, hvilket gir mig nogle fridage i løbet af ugen, hvor feks Alberte så holder fri fra børnehave. Hvilkdt Thea også fik inden hun startede i skole!

Når jeg holder fri med feks Alberte, ka vi lave abselut ingenting. Vi ka også finde på at tage med mormor i svømmehallen eller i byen og spise pandekager og is. Thea ka da godt syntes det er mega nederen at vi gør de ting! 

Men så snakker vi om at hun jo altså også gjorde de ting, da hun var lille. Og vigtigst af alt (for Thea) så snakker vi om alle de ting hun nu ka/må, fordi hun er større. Hun må gå hjem fra skole og hygge alene inden vi andre kommer hjem. Hun må gå i skolebiograf, hvor hun har penge med til slik og popcorn. Hun ka komme på gymnastiklejer og når hun har ferie osv, så ka Alberte komme i børnehave, mens mig, Thea og hendes veninde tager i byen og spiser is osv.

Vi køber ik nødvendigvis for det samme beløb til dem i gaver, men tit ønsker de sig det samme.

Alberte arver tøj, cykler osv fra Thea, men mangler på ingen måder noget. Til gengæld har Thea været med til selv at betale for sin nye cykel og vil hun købe noget, som mor og far vudere at hun ik mangler, så må hun bruge hendes egne penge osv.

Jeg er selv lillesøster, der har været vant til at arve fra min søster/kusiner osv, men jeg var først til selv at få et arbejde osv. Har aldrig tænkt at det var urimeligt at mine forældre betalte det meste af min søsters husleje i flere år, fordi de så valgte at komme og besøge mig, i England, da jeg boede der. 

Til gengæld har min mor, nogle gange følt at jeg fik "mindre" end min søster, fordi jeg bare arvede og sjældent fik nyt. Jeg har bare aldrig opdaget " forskellen" og jeg tror og håber på, at man som forældre, ser de forskellige behov, frem for at millimeter måle!!

hummm det blev ret langt SORRY. Vh Stine 

SofiaMik skriver:

Vil gerne starte en debat om dette emne, fordi jeg i min iver efter at ligestille mine børn, måske ikke helt får det resultat, som jeg forestillede mig. Ikke at det ødelægger min dag, men synes det er interessant.

Skal man ligestille søskende på alle måder, i alle aldre, på alle tidspunkter og situationer? Og svaret er jo selvfølgelig nej og så alligevel ikke. Jeg kan da huske, at jeg som barn forventede at modtage noget, når min bror gjorde og at jeg ellers blev ret jaloux.

Hvad når den store får en mønt, skal den lille som ikke endnu fatter, hvad h*n skal bruge den til også have en tilsvarende mønt fra f.eks farmor ?

Eller skal søster have noget, når bror er på fodboldtur med far? 

Hvad når man køber nyt tøj til storebror og ikke til lillebror, fordi lillebror arver af storebror ?

Når man glemte at filme storesøsters første minutter efter fødslen; skal man så undlade at gøre det ved nr 2s fødsel?

Skal lillesøster have den der søde bamse, som man aldrig købte til nr 1?

Hvad med halvsøskende, bonus søskende osv ? Har læst nogle debatter herinde om f.eks. tivoliture, hvor debatten gik på om alle børn skulle med?

Hvad gør i andre jer af tanker omkring dette ? Hvordan håndterer i det ? 

Håber på en god og venlig debat 

Nej søskene skal ikke behandles fuldstændig ens, da børn ikke er ens.

Man skal se på barnet og lytte til deres behov.

Nej alle børn behøver ikke med i Tivoli, hvis det ene barn ikke kan rumme det og alligevel ikke prøver noget skal det så tvinges med hvis der er andre muligheder?

Mine børn bliver ikke behandlet ens da de er 2 forskellige individer.

Feks i sommers der tog vi datteren og min venindes datter med i bonbonland. Min søn boede ikke hjemme på det tidspunkt, så vi planlagde det så vi gjorde det da han ikke var hjemme. Nogen vil syntes det er syndt for ham. 

Ja han vil god med i bonbonland, men han prøver ikke noget, da han ikke tør han bliver overgearet og vi har en dreng som reagere flere dage efter da det kræver meget af ham at være på sådan en tur.

Vi valgte at tage ham og min anden venindes søn med i en lille zoo som ligger tættest på os. Og det var den bedst oplevelse, der er roligt ikke lige så mange mennesker osv. Han var rigtig glad for at vi tog der hen i stedet. Min datter blev passet så han også fik en tur uden sin søster, ja hun blev sur over ikke at komme med, men vi fortalte at hun var med i bonbonland og hun selv havde været med til at bestemme hvad hun ville og det hjalp.

Nå vi køber lege tøj til vores søn så få vores datter en mønt som svare til det vi køber til ham, da hun ikke leger med legetøj og nogengange få han en bil til en 20, og det er ikke meget man kan få til piger for en 20.

Nå de få tøj, så få de tøj nå de mangler, det vil sige ikke samtidig, vores søn få mere nyt tøj end Freja, for til Freja arver vi få tøj fra min venindes datter og vi har ikke nogen at arve fra til Lucas. 

Nå man er på tur med den ene syntes jeg ikke den anden behøver at få da den anden få på et andet tidspunkt.

Nå min søn er i aflastning så få han nogen ting der og Freja få her hjemme, så de bliver misundelig på hinanden, men jeg tror uanset hvad så vil de blive misundelig, men så længe man formår at forklare dem på en ordentlig måde, hvorfor det er som det er sådan så gå det lidt over med alderen.

Her har vores datter været meget jaloux på sin bror og hvis han fik den mindste ting, så følte hun ikke at vi elskede hende, så her har jeg måtte stille det op og fortælle hende at hvis hun altid bliver sur over hvad han få og over hvad hun få så må de få nøjagtig det samme. 

Så jeg sagde at næste gang han fik en bil så ville jeg købe en til hende også og nå hun få en bog så må Lucas også få en bog. Nå Lucas er i aflastning så må jeg jo så købe til ham også selvom han ikke er hjemme også skulle jeg nok købe det samme til hende nå hun var hos sine veninder osv.

Også forklarede jeg hvad hun lige havde fået og hvad det kostede og hvad han fik sidst og hvad det kostede da hendes ting somregl koster mest. så hun kunne godt se at hun ikke blev snydt, lige siden har vi ikke haft så meget jalousi over de ting

Hvis den ene få en sodavand og ikke kan må at drikke den få de afvide at de skal dele med den anden nå vi kommer hjem osv.

Da jeg var barn fik den ene ikke uden den anden fik. Min mor delte slikket op i farver så vi gik nøjagtig det samme, sådan ønsker jeg ikke det skal være herhjemme, og vi var endnu mere jaloux på hinanden.

Jeg tror jeg fik svaret på de fleste ting og fortalt hvordan det er herhjemme.

Nej man hverken kan eller skal ligestille søskende på den måde. 

Der skal ikke gøres forskel, men så alligevel skal og bliver der gjort forskel. 

Den store har klart fået mest nyt tøj her, lillebror har også fået lidt, men  det gør egentlig bare at lillebror har adgang til mere tøj end storebror. (men nu køber vi meget brugt, så der er begrænset hvor meget nyt tøj de får alligevel).

Søskende skal ikke have noget når den anden har fødselsdag, de skal lære at andre godt kan være hovedpersonen og være glad på deres vegne, så jeg ville frabede med gaver til den der ikke havde fødselsdag (men nu har mine fødselsdag lige dagen efter/før den anden, så når de er små bliver det i hvert fald slået sammen)

Den store eller den lille, skal også have lov til at komme på ferie alene hos bedsteforældre og så bliver der altså måske så lavet noget den anden går glip af. 

Så så længe det ikke er vild forskelsbehandling, er det fint