Anonym skriver:
Hej derude 
Jeg har her i januar, besluttet mig for at tabe mig. Jeg er ca 170 høj og vejer omkring 70 kg, og jeg vil gerne tabe omkring 10 kg.
Det er jo et projekt i sig selv, men jeg går lidt med spørgsmålet omkring, hvorvidt man taber sig på brysterne? Jeg er også ekstremt bange for at få løs hud, så er der nogle måder at "undgå" det på?
Til sidst, vil jeg også meget gerne løfte og stramme mine bryster, gennem træning, men tror I det kan lade sig gøre under et vægttab?
På forhånd tak
Hej du,
Jeg tror desværre ikke du kan undgå at tabe dig på brysterne ved at vægttab, da en stor del af brystet består af fedt. Til gengæld tror jeg bestemt ikke du skal være så nervøs for løs hud. Jeg har netop været igennem en graviditet, hvor jeg tog næsten 20 kg på (er kun 1,63 m høj), jeg var normalvægtig før graviditeten, og som højgravid var mit bmi pludselig sneget over 30. Jeg er næsten af med det hele igen, og min hud er ikke blevet løs. Jeg har planer om at tabe mig lidt yderligere, så jeg ender med ca 25 kg smidt.
Men hvis du er meget bekymret for løs hud, så er det bedste råd nok styrketræning ved siden af vægttabet, så du "fylder huden ud" med muskler i stedet for fedt.
I forhold til at stramme brystet op, så kan du sagtens træne din brystmuskulatur under vægttab. Men brystmusklen ligger under selve brystet, så træning af denne vil kun have lille indflydelse, hvis det er fordi du har et såkaldt blødt bryst, der naturligt hænger. Så der findes desværre ikke en magisk træningsøvelse til at få et hængende bryst op at strutte - her er det bedre blot at slutte fred med udseendet af den krop man har.
Rigtig meget held og lykke med vægttabet 
Anmeld
Citér