Jeg kan ikke styre det...

Anonymor skriver:

Men hvad er det specifikt du gør, der får dig til at tænke sådan? Jeg spørger i omsorg, ikke fordømmelse. Men nogen gange kan vi været jeget hårde ved os selv, når vi er depressive 

Jeg kan godt blive så irritabel at jeg ligger ham lidt hårdt og taler hårdt til ham. Hæve stemmen, sågar råbe af ham. Har enkelte gange også kastet med ting (sut, flaske) ind i væggen af afmagt det skal lige siges det er ikke noget der sker dagligt. Eller hver anden dag!! Men det sker..

Tak fordi du ikke dømmer mig det er så hårdt at være i den her tilstand det nemlig derfor jeg ikk gider snakke med nogen gider ikke høre på fordømmende ord

Anonym skriver:

Det lyder godt nok heller ikke sjovt. Godt at høre du fik det bedre. Min største bekymring er om han tager skade af Det, om han kan huske det eller mister tilliden til mig. Det kan jeg slet ik leve med tusind Tak!

Han er så lille at det er jeg sikker på at han hverken kan huske eller tager skade af. Men det er så vigtigt at du tager kontakt til læge eller sp og for den nædvendige hjælp. 

Anonym skriver:

Jeg lider under en fødselsdepression og har det rigtig skidt

Jeg gør nogle gange ting og reagere så voldsomt at mit barn græder utrøstelig fordi han blir bange

Det gør mig så ulykkelig og jeg bryder helt sammen og klemmer ham ind til mig 

Jeg elsker ham over alt i verden jeg ved simpelthen ikk hvad der går af mig.. Jeg forventer og håber ikke andre os har det som mig jeg føler mig som en ELENDIG mor min søn fortjener et liv uden mig

Jeg tør ikke henvende mig til nogen af frygt for at blive indlagt. Ved ikk hvor jeg vil hen med alt det her jeg er bare så ulykkelig og har brug for hjælp

Det er synd for jer begge. Indlæggelsen er måske slet ikke nødvendigt. Der er andre måder du kan få hjælp, psykologhjælp eller medicin. Der skal meget til før du bliver indlagt.