Må man sige det højt?

Jeg har en søn på 1½ år (ønskebarn)

fået efter 12 fertilitetsforsøg, i en alder af 40 år...

Nu har jeg lige ved en psykiater fået af vide at hun mener jeg har en svær depression

Jeg ved det ikke, har både gået til samtaler ved en sundhedsplejerske grundet en fødselsreaktion (er afsluttet),

gået ved en hypnoterapeut (er afsluttet) og er nu endt ved en psykiater..

Skal ærlig indrømme at det var som at få en våd karklud smidt i hovedet, jeg ved jo godt jeg ikke har det godt, men...

Nå men nu til mine spørgsmål:

1. Er der nogen der selv har fået IVF børn/ønskebørn, hvor det viste sig ikke at være lykken?

2. Er der nogen der kender til nogle samtalegrupper omkring det emne?

Syntes det er så megasvært at sige at man ikke kan overskue sin søn, og at man nogengange ønsker han ikke var der, når man samtidig elsker ham overalt på jorden, og vil gå gennem ild og vand for ham..

Håber det giver mening, gør det ikke altid for mig selv

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 1½ år (ønskebarn)

fået efter 12 fertilitetsforsøg, i en alder af 40 år...

Nu har jeg lige ved en psykiater fået af vide at hun mener jeg har en svær depression

Jeg ved det ikke, har både gået til samtaler ved en sundhedsplejerske grundet en fødselsreaktion (er afsluttet),

gået ved en hypnoterapeut (er afsluttet) og er nu endt ved en psykiater..

Skal ærlig indrømme at det var som at få en våd karklud smidt i hovedet, jeg ved jo godt jeg ikke har det godt, men...

Nå men nu til mine spørgsmål:

1. Er der nogen der selv har fået IVF børn/ønskebørn, hvor det viste sig ikke at være lykken?

 

2. Er der nogen der kender til nogle samtalegrupper omkring det emne?

Syntes det er så megasvært at sige at man ikke kan overskue sin søn, og at man nogengange ønsker han ikke var der, når man samtidig elsker ham overalt på jorden, og vil gå gennem ild og vand for ham..

Håber det giver mening, gør det ikke altid for mig selv

Har ikke selv prøvet det, men er bekendt med flere der har. Ved man faktisk er i større risiko for fødselsdepression, når man har været i behandling.

Min egen teori er, at, når noget har fyldt så meget, som (12 års ) fertilitetsbehandling, gør, slutter, når noget som man har kæmpet sådan for, ender, ja så efterlader det et slags tomrum. Det kan være svært pludselige at skulle se sig selv som mor, når man så længe har defineret sig selv som ufrivillig barnløs. Det gør man nok er mere sårbar overfor efterfødselsreaktioner.

Håber du kommer ovenpå igen!

Jeg fik en efter fødselsdepression da vores datter var et års tid. Jeg kunne ikke overskue hende, og det blev pludselig nemt bare at lade hende være på weekend hos bedsteforældrene. Jeg tog på ferier uden hende og efterlod hende hos min mand. - hun var planlagt, men dog ikke lavet med besvær (blev gravid i 4. Cyclus).

Når jeg ser tilbage fortryder jeg at jeg havde så travlt med at skubbe hende væk, og jeg er glad for at jeg fik hjælp til at lære at overskue familielivet. Vi har en godt forhold nu (hun bliver snart 5 år). Jeg kan mærke at jeg er bange for at gentage det hele med lillebror, og har dermed sværere ved at give slip på ham (han er to måneder), men kan stadig nogen gange blive ramt af tilbagefald hvor alt er uoverskueligt. Heldigvis er min mand god til at træde til og støtte istedet for at tage over. 

Det der har hjulpet har været at sætte ord på det og finde ud af hvad hjælp jeg havde brug for. 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på 1½ år (ønskebarn)

fået efter 12 fertilitetsforsøg, i en alder af 40 år...

Nu har jeg lige ved en psykiater fået af vide at hun mener jeg har en svær depression

Jeg ved det ikke, har både gået til samtaler ved en sundhedsplejerske grundet en fødselsreaktion (er afsluttet),

gået ved en hypnoterapeut (er afsluttet) og er nu endt ved en psykiater..

Skal ærlig indrømme at det var som at få en våd karklud smidt i hovedet, jeg ved jo godt jeg ikke har det godt, men...

Nå men nu til mine spørgsmål:

1. Er der nogen der selv har fået IVF børn/ønskebørn, hvor det viste sig ikke at være lykken?

 

2. Er der nogen der kender til nogle samtalegrupper omkring det emne?

Syntes det er så megasvært at sige at man ikke kan overskue sin søn, og at man nogengange ønsker han ikke var der, når man samtidig elsker ham overalt på jorden, og vil gå gennem ild og vand for ham..

Håber det giver mening, gør det ikke altid for mig selv

Kære du..

Vil bare sende dig et kram