Puh, støn og (forhåbentlig snart) ve...

Ja - har indtil videre gået rundt og syntes det var nået så hyggeligt, fint og dejligt at være gravid.

Indtil i går - der kom den så - tyngden, som jeg har hørt så mange i slutningen af deres graviditet.

Og puh - nu ved jeg virkelig hvordan I har det. Føler mig som en kæmpe hval der puster og stønner og bruger 1/2 time på at vende sig i sengen, for ikke at tale om bare at finde en fornuftig liggestilling.

Skulle nok bare lige ud med det! Hele familien har jo lidt den der - "jamen du har jo været så heldig og ubesværet, ikke engang kvalme..."

Skal dog lige love for at jeg nu har ramt muren...

Ved godt det ikke er jordens største problem, men trænger nok bare til at høre at jeg ikke er den eneste store frikadelle her i forsamlingen

Bare vent, en dag vågner du klokken 5 om morgenen med dumme veer, og skal tisse bagefter. når du har tisset bliver du sur og tænker at du kraft helvede nægter at stå op klokken 5 hvorefter du går i seng igen. Du får rettet huset på plads i sengen, og så kommer der en ny ve, en ny tissetår, og en ny omroering i sengen.... Åh suk... gid det var mig  Jeg elsker at være højgravid og jeg elsker at føde... jeg ville gøre dte hel tiden, hvis det ikke var for alle de unger....

He´... Jamen jeg har skam også elsket det lige indtil igår.

Havde slet ikke troet at jeg nogensinde skulle begynde at se frem til fødslen, var jo så hyggeligt at være gravid, men det kom som en hammer i går eftermiddags, lige inden vi stod og skulle til stort familie tam tam..

Så nu er det nok meget godt der ikke er længe til! 

Det er da noget af det skønneste at være gravid, men er godt nok lige pludseligt blevet handicappet i den tungere ende..