Hvornår ville i vise børnene muligt nyt hus?

Skriver lige anonym da en del i familien ikke ved hvor langt vi er i flytteplaner  (skal være en overraskelse at vi kommer tættere på).

Som overskriften lyder, hvornår ville du/i fortælle jeres børn om en nærtstående flytning?

Alt det økonomiske er på plads, nu det bare et spørgsmål om at få det rigtige hus, og ikke miste det til anden side. 

Dette er er sådan set også klaret og vi igang med budrunde (men pga vi sidste gang nåede at miste et vi satsede på til nogle med væsentligt højere bud end vi kunne være med på, er jeg lidt påpasselig med at inddrage børnene i det.)

Vores børn er 4 og 6 år og flytningen vil selvfølgelig blive en stor omvæltning for dem, men håber også det kan blive en positiv ting.

Hvad ville i fortælle dem? (tænker især den store) vi har jo allerede selv set det et par gange og skal ud og se det igen næste søndag, ville i tage børnene med der? Eller vente til det er vores på papiret?

Puha vil gerne gøre det så godt som muligt for dem, men hvad så hvis man inddrager dem i projektet og ikke ender med at få det i sidste ende? Hmm... 

Håber nogle har lidt råd til en førstegangs flytter. 

Hvis i selv er flyttet med forholdsvis små børn, hvordan greb i det så an? 

Anonym skriver:

Skriver lige anonym da en del i familien ikke ved hvor langt vi er i flytteplaner  (skal være en overraskelse at vi kommer tættere på).

Som overskriften lyder, hvornår ville du/i fortælle jeres børn om en nærtstående flytning?

Alt det økonomiske er på plads, nu det bare et spørgsmål om at få det rigtige hus, og ikke miste det til anden side. 

Dette er er sådan set også klaret og vi igang med budrunde (men pga vi sidste gang nåede at miste et vi satsede på til nogle med væsentligt højere bud end vi kunne være med på, er jeg lidt påpasselig med at inddrage børnene i det.)

Vores børn er 4 og 6 år og flytningen vil selvfølgelig blive en stor omvæltning for dem, men håber også det kan blive en positiv ting.

Hvad ville i fortælle dem? (tænker især den store) vi har jo allerede selv set det et par gange og skal ud og se det igen næste søndag, ville i tage børnene med der? Eller vente til det er vores på papiret?

Puha vil gerne gøre det så godt som muligt for dem, men hvad så hvis man inddrager dem i projektet og ikke ender med at få det i sidste ende? Hmm... 

Håber nogle har lidt råd til en førstegangs flytter. 

Hvis i selv er flyttet med forholdsvis små børn, hvordan greb i det så an? 

Jeg ville vente til i er sikker på at papirerne er i orden og at huset bliver jeres.

Nå i ved huset er jeres så ville jeg vise børnene Det og hvor de skal have værelser. Men nu har min søn også brug for at vide ting på forhånd Og i god tid så han kan forbedrede sig på det.

Vi plejer at pakke tingene lidt af gangen og starte i god tid så vi ikke skal stresse over det, børnene ting bliver pakket dagen før da de var små.

Da børnene var små valgt vi at få dem passet imens vi flyttede tingene. De blev hentet om morgen og fik afvide nå de blev kørt hjem så var det i det nye hus.

Børnenes værelser blev pakket ud først.

Nå vi har været flyttet så har børnene blevet gående i samme daginstitution. 

Jeg ville også vente til i var helt sikre på at huset var jeres og alt var underskrevet.

Kan stadig huske da vi flyttede da jeg var 11 år. Jeg nåede at blive vist to huse der glippede i sidste øjeblik, og det var altså ikke sjovt når man i sit eget hoved havde indrettet værelse og gjort sig tanker om alt. Det tredje hus det så blev var totalt skuffende i forhold til. - indtil det efter nogle år var istandsat, så var det jo meget lækkert.

vi Flyttede til en helt anden by og fortalte dem ingenting førend huset var vores. 

Vi havde 1 1/2 mdr fra vi var sikret huset til vi overtog og først der begyndte vi at fortælle børnene om det samt vi kørte forbi huset så de kunne se det. 

Jeg har en anden tilgang en de andre i tråden. Jeg vil hverken lyve eller skjule ting for mine børn. Sket ikke når de er så store så opfatter de alligevel det meste. Jwg ville fortælle at vi kigger på hus vi måske skal bo i og alt efter hvad der passer måske tage dem med. Jeg snakker med mine børn om stort set alt selvfølgelig på deres niveau og tilpasser historien så de forstår det. 

helle85 skriver:

Jeg ville vente til i er sikker på at papirerne er i orden og at huset bliver jeres.

Nå i ved huset er jeres så ville jeg vise børnene Det og hvor de skal have værelser. Men nu har min søn også brug for at vide ting på forhånd Og i god tid så han kan forbedrede sig på det.

Vi plejer at pakke tingene lidt af gangen og starte i god tid så vi ikke skal stresse over det, børnene ting bliver pakket dagen før da de var små.

Da børnene var små valgt vi at få dem passet imens vi flyttede tingene. De blev hentet om morgen og fik afvide nå de blev kørt hjem så var det i det nye hus.

Børnenes værelser blev pakket ud først.

Nå vi har været flyttet så har børnene blevet gående i samme daginstitution. 

Tusind tak for svaret. Det lyder også som en god måde at gribe det an på, vores børn har nemlig også behov for at tingene er forudsigelige og have en periode til at omstille sig i. 

Thea14 skriver:

Jeg ville også vente til i var helt sikre på at huset var jeres og alt var underskrevet.

Kan stadig huske da vi flyttede da jeg var 11 år. Jeg nåede at blive vist to huse der glippede i sidste øjeblik, og det var altså ikke sjovt når man i sit eget hoved havde indrettet værelse og gjort sig tanker om alt. Det tredje hus det så blev var totalt skuffende i forhold til. - indtil det efter nogle år var istandsat, så var det jo meget lækkert.

Det er også sådan noget jeg har i tankerne. Jeg flyttede også engang som barn (10år) og dengang hev mine forældre også mig med ud og se på 4-5 huse og det endte jo med et helt 6 hus. Og husker også skuffelsen.  så pt har vi nemlig heller ikke haft børnene med ude og kigge.

Nu vi bare så tæt på at det lykkes, at det også føles lidt underligt at de ikke er med/ved det. Men vil heller ikke skuffe dem hvis det altså ikke lykkes alligevel. Intet er jo sikkert før de sidste papirer er underskret. 

Jeg har flyttet rigtig meget som barn (11 gangen da jeg var fyldt 15), og der var jeg ofte med ude og kigge på hus. Jeg havde brug for at være en del af processen, og vide hvad jeg gik ind til. Mine søskende var derimod ikke ret interesserede. 

Så længe børnene ved at I skal flytte, og de har fået det på plads i hovedet, især hvis I kan fortælle dem nogenlunde hvorhenne (f.eks. "vi skal flytte til Kolding" eller "vi skal flytte tæt på mormor og morfar), så bliver det nemmere for dem. Men i behøver ikke at vise dem huset inden i er sikre på at det bliver det. 

Anonym skriver:

Skriver lige anonym da en del i familien ikke ved hvor langt vi er i flytteplaner  (skal være en overraskelse at vi kommer tættere på).

Som overskriften lyder, hvornår ville du/i fortælle jeres børn om en nærtstående flytning?

Alt det økonomiske er på plads, nu det bare et spørgsmål om at få det rigtige hus, og ikke miste det til anden side. 

Dette er er sådan set også klaret og vi igang med budrunde (men pga vi sidste gang nåede at miste et vi satsede på til nogle med væsentligt højere bud end vi kunne være med på, er jeg lidt påpasselig med at inddrage børnene i det.)

Vores børn er 4 og 6 år og flytningen vil selvfølgelig blive en stor omvæltning for dem, men håber også det kan blive en positiv ting.

Hvad ville i fortælle dem? (tænker især den store) vi har jo allerede selv set det et par gange og skal ud og se det igen næste søndag, ville i tage børnene med der? Eller vente til det er vores på papiret?

Puha vil gerne gøre det så godt som muligt for dem, men hvad så hvis man inddrager dem i projektet og ikke ender med at få det i sidste ende? Hmm... 

Håber nogle har lidt råd til en førstegangs flytter. 

Hvis i selv er flyttet med forholdsvis små børn, hvordan greb i det så an? 

Vi tog ud og så på et hus, med vores børn, og købte det med det samme og så snakkede vi ikke så meget om det igen, før vi nærmede os, og skulle ud og se det igen inden overtagelsesdagen. Der var pigerne også med og så hvilket værelse de skulle have. Og så var de med i processen når vi skulle male og lægge gulve. De var 6 og knap 4 da vi købte. 

Nu fyldte vores datter 2 år kort tid efter vi flyttede, så hun var noget yngre. Men vi havde hende med ud at kigge på alle de huse vi skulle (ingen pasningsmuligheder), og vi fortalte hende bare, at vi skulle kigge, men sagde intet om, at vi skulle bo der før vi havde papirer på det hus vi endte med. 

Vi havde hende så med i processen da vi flyttede, hun var med ude at gøre rent og hendes værelse var det første der blev pakket ud, og så sov vi på en madras på gulvet i hendes værelse den første måned, for at give hende tryghed det nye sted.