Jeg kan fortælle dig min historie. Blev ansat i mit nuværende firma i en nyoprettet afdeling med 5 andre. Jeg fik verdens bedste chef. Sådan en møder jeg aldrig igen. Vi knoklede røven ud af bukserne og beviste at vores afdeling gavnede firmaet rigtig meget. Hver og en af os 6 bidrog til successen på hver sin måde og man kunne ikke have undværet nogen af os.
Nogle år senere blev jeg gravid og min chef blev ved med at sige at han slet ikke ved hvordan han skal klare sig uden mig og resten af afdelingen drillede mig med at jeg altså ikke skulle have flere børn de næste 10 år (for sjov). Men narturligvis var de alle glad på mine vegne.
Da jeg var på barsel, gik jeg også med tanker Om at blive gravid igen. Jeg har altid drømt om pseudo tvillinger, da der er 14 mdr imellem min søster og jeg, og jeg har altid ønsket mig det samme for mine børn.
Men så meldte min dårlige samvittighed sig overfor min dejlige chef og resten af mine skønne kollegaer. Så jeg ventede.
Da jeg vendte tilbage til min stilling, gik der under et år og min chef fik besked ovenfra at han skulle fyre alle undtagen mig. Han blev ikke spurgt til råds og han havde intet at skulle have sagt. Det skal lige siges at firmaet var gået konkurs hvis de ikke havde lavet vores afdeling og hvis vi ikke havde reddet firmaets røv.
Kan huske den dag mine kollegaer fik besked på at pakke deres sager, de gik hjem grædende. Min chef var totalt knust. Jeg var knust...
Det jeg vil sige til dig er, tænk på dig selv. Ingen siger “tak” fordi du vælger at udskyde endnu en barsel. Gør hvad dit hjerte fortæller dig.
Skæbnen ville at jeg blev gravid kort efter at mine kollegaer blev fyret. Der er 2,5 år imellem mine børn. Det er ikke særlig meget men alligevel havde jeg foretrukket at have fået dem lige efter hinanden. Oh Well... undskyld den blev lidt lang 
Anmeld
Citér