Ønsker nr. 2 men har dårlig samvittighed...

Hej,

Min kæreste og jeg vil rigtig gerne have nr. 2, men jeg har simpelthen så dårlig samvittighed overfor min arbejdsgiver 

Vores situation er således at, jeg blev fastansat juni 2017, hvorefter jeg bliver gravid i November 2017 med vores første  dvs. Jeg arbejde i ca. 1 år før jeg gik på barsel med vores første. 

Jeg er på barsel indtil juni 2018 og nu er vi begyndt at snakke om at vi gerne vil have nr. 2 
 
Jeg har simpelthen bare så dårlig samvittighed overfor min chef, at jeg skal på barsel så hurtigt igen, taget i betragtning at jeg kun har arbejdet det i ca. 1 år 

Er det noget fis at jeg tænker mere på hvad min chef vil tænke, end at tænke på hvad vi vil? - skal vi bare gøre det, og være ligeglade med hvad chefen tænker? 

Hvad syntes i?? 

OscarMor skriver:

Hej,

Min kæreste og jeg vil rigtig gerne have nr. 2, men jeg har simpelthen så dårlig samvittighed overfor min arbejdsgiver 

Vores situation er således at, jeg blev fastansat juni 2017, hvorefter jeg bliver gravid i November 2017 med vores første  dvs. Jeg arbejde i ca. 1 år før jeg gik på barsel med vores første. 

Jeg er på barsel indtil juni 2018 og nu er vi begyndt at snakke om at vi gerne vil have nr. 2 
 
Jeg har simpelthen bare så dårlig samvittighed overfor min chef, at jeg skal på barsel så hurtigt igen, taget i betragtning at jeg kun har arbejdet det i ca. 1 år 

Er det noget fis at jeg tænker mere på hvad min chef vil tænke, end at tænke på hvad vi vil? - skal vi bare gøre det, og være ligeglade med hvad chefen tænker? 

Hvad syntes i?? 

 

Normalt ville jeg sige, at du jo ikke skal indrette dit liv på en måde, hvor du opfylder din chefs behov, men omvendt har jeg det nok sådan, at når det handler om valget om et få pseudo'er eller ej, altså børn meget tæt, så havde jeg nok valgt at vente lidt længere af hensyn til mit job. Ikke at din chef har lov at dømme dig for dit valg, men ja, det kommer nok an på det forhold, man har til sit arbejde. For mig er relationen til mine kollegaer, hvordan vi indbyrdes hjælper og støtter hinanden osv. virkelig væsentligt, derfor ville jeg udskyde. Var der tale om første barn eller lign., havde jeg nok svaret noget andet. Der er 18 mdr. mellem mine børn, og ja, de har stor glæde af hinanden i dag, hvor de er 4.5 og 6 år, men når det er sagt ser jeg også en masse fordele i at have lidt større aldersspredning

Men: Det er jo hvad JEG ville gøre, hvis det var MIG. Kan jo ikke rigtig fortælle dig, hvad DU skal gøre, for det kommer jo så uendelig meget an på dit job, hvordan graviditeter er, hvordan du selv er osv.

Anonymor skriver:

Normalt ville jeg sige, at du jo ikke skal indrette dit liv på en måde, hvor du opfylder din chefs behov, men omvendt har jeg det nok sådan, at når det handler om valget om et få pseudo'er eller ej, altså børn meget tæt, så havde jeg nok valgt at vente lidt længere af hensyn til mit job. Ikke at din chef har lov at dømme dig for dit valg, men ja, det kommer nok an på det forhold, man har til sit arbejde. For mig er relationen til mine kollegaer, hvordan vi indbyrdes hjælper og støtter hinanden osv. virkelig væsentligt, derfor ville jeg udskyde. Var der tale om første barn eller lign., havde jeg nok svaret noget andet. Der er 18 mdr. mellem mine børn, og ja, de har stor glæde af hinanden i dag, hvor de er 4.5 og 6 år, men når det er sagt ser jeg også en masse fordele i at have lidt større aldersspredning

Men: Det er jo hvad JEG ville gøre, hvis det var MIG. Kan jo ikke rigtig fortælle dig, hvad DU skal gøre, for det kommer jo så uendelig meget an på dit job, hvordan graviditeter er, hvordan du selv er osv.

Jeg sætter stor pris på dit svar!  Vi syntes det er en rigtig svær problemstilling, men vi må ligge hovederne i blød og træffe den rigtige beslutning for os   

Det er jo op til dig, men jeg ville ikke tænke på min chef.

Og det kommer meget an på dit arbejde, men man kunne jo frygte, at man måske var den der stod til afskedigelse, hvis der kom en fyringsrunde - bare fordi du aldrig har vist hvad du kan.

Tænker også at det måske er svært at få noget kollegialt op at køre, hvis man ikke har været der mere en nogle måneder af to omgange.

Men det kommer jo meget an på arbejdets art, og forhåbentlig skal du jo så være der mange endnu - og de kender jo risikoen når man ansætter kvinder.

Men i skal gøre som i synes passer bedst for jeres familie, personligt er jeg glad for at der er lidt tid imellem mine børn - for synes det var rart at nyde tresomheden med vores lille første. Og selv med en lidt større pige, synes jeg anden graviditet og barsel var hård - kan slet ikke forestille mig hvordan det ville have været, hvis hun stadig var lille.

Der er jo fordele og ulemper ved alle valg, så træf det i synes er rigtigt, der vil altid være nogen som synes i skulle have gjort noget andet. 

Er der ikke noget galt med nogle af årstallene i dit indlæg? Du skriver du blev gravid i november 2017 (altså denne måned i dette år) og er på barsel til sommer 2018. Og ligeledes at du blev fastansat i juni 2017 (fra juni til november kan jeg altså kun tælle 5 måneder - ikke et år?), men har du ikke skrevet forkert ved nogle af årstallene? For hvis du er blevet gravid i denne november, så er du jo ikke allerede på barsel 

Mht dit spørgsmål om dårlig samvittighed, så synes jeg ikke det skal være den eneste grund til ikke at gøre det, som I føler er rigtigt for jer, og hvis det er at få nummer 2 snart, så gør da det - man kan altså heller ikke på forhånd vide hvor længe det tager at blive gravide. Selvom det fx gik hurtigt ved den første, så kan det sagtens pludselig tage meget længe ved nummer 2. Så man kan alligevel aldrig planlægge det helt.

Nu ved jeg ikke hvor mange børn I tænker I skal have i alt, men kunne egentlig godt forestille mig som arbejdsgiver, at der også er noget rart i at en ansat får skudt samtlige barsler, hun skal på, af inden for en kort årrække, for så er det ligesom “overstået”.

Thilde86 skriver:

Er der ikke noget galt med nogle af årstallene i dit indlæg? Du skriver du blev gravid i november 2017 (altså denne måned i dette år) og er på barsel til sommer 2018. Og ligeledes at du blev fastansat i juni 2017 (fra juni til november kan jeg altså kun tælle 5 måneder - ikke et år?), men har du ikke skrevet forkert ved nogle af årstallene? For hvis du er blevet gravid i denne november, så er du jo ikke allerede på barsel 

Mht dit spørgsmål om dårlig samvittighed, så synes jeg ikke det skal være den eneste grund til ikke at gøre det, som I føler er rigtigt for jer, og hvis det er at få nummer 2 snart, så gør da det - man kan altså heller ikke på forhånd vide hvor længe det tager at blive gravide. Selvom det fx gik hurtigt ved den første, så kan det sagtens pludselig tage meget længe ved nummer 2. Så man kan alligevel aldrig planlægge det helt.

Nu ved jeg ikke hvor mange børn I tænker I skal have i alt, men kunne egentlig godt forestille mig som arbejdsgiver, at der også er noget rart i at en ansat får skudt samtlige barsler, hun skal på, af inden for en kort årrække, for så er det ligesom “overstået”.

Hov, ja du har da fuldstændig ret, i forhold til datoerne 

Jeg blev gravid i november 2016 og fastansat i juni 2016   Det må være ammehjernen som er på spil.

Vi har tænkt at vi som min. skal have 2 børn, dog hvis overskuddet er der, vil vi gerne have 3 

Jeg tror godt at min arbejdsgiver kunne tænke noget i retning af det du skriver, men da det var en ret anstrengt ansættelses proces, (min arbejdsgiver var tøvende overfor at fastansætte mig, da han ville have at jeg skulle følge mine drømme, og ikke vælge den nemme vej ), har jeg rigtig svært ved at tage en beslutning. 

Jeg vil jo nødig have at min arbejdsgiver tror at jeg bare sagde ja til ansættelse så jeg kunne få løn under barsel  

Jeg kan fortælle dig min historie. Blev ansat i mit nuværende firma i en nyoprettet afdeling med 5 andre.  Jeg fik verdens bedste chef. Sådan en møder jeg aldrig igen. Vi knoklede røven ud af bukserne og beviste at vores afdeling gavnede firmaet rigtig meget. Hver og en af os 6 bidrog til successen på hver sin måde og man kunne ikke have undværet nogen af os. 

Nogle år senere blev jeg gravid og min chef blev ved med at sige at han slet ikke ved hvordan han skal klare sig uden mig og resten af afdelingen drillede mig med at jeg altså ikke skulle have flere børn de næste 10 år (for sjov). Men narturligvis var de alle glad på mine vegne. 

Da jeg var på barsel, gik jeg også med tanker Om at blive gravid igen. Jeg har altid drømt om pseudo tvillinger, da der er 14 mdr imellem min søster og jeg, og jeg har altid ønsket mig det samme for mine børn. 

Men så meldte min dårlige samvittighed sig overfor min dejlige chef og resten af mine skønne kollegaer. Så jeg ventede. 

Da jeg vendte tilbage til min stilling, gik der under et år og min chef fik besked ovenfra at han skulle fyre alle undtagen mig. Han blev ikke spurgt til råds og han havde intet at skulle have sagt. Det skal lige siges at firmaet var gået konkurs hvis de ikke havde lavet vores afdeling og hvis vi ikke havde reddet firmaets røv. 

Kan huske den dag mine kollegaer fik besked på at pakke deres sager, de gik hjem grædende. Min chef var totalt knust. Jeg var knust...

Det jeg vil sige til dig er, tænk på dig selv. Ingen siger “tak” fordi du vælger at udskyde endnu en barsel. Gør hvad dit hjerte fortæller dig. 

Skæbnen ville at jeg blev gravid kort efter at mine kollegaer blev fyret. Der er 2,5 år imellem mine børn. Det er ikke særlig meget men alligevel havde jeg foretrukket at have fået dem lige efter hinanden. Oh Well... undskyld den blev lidt lang