Hej ladies,
Jeg står i en hård situation, og håber på, at nogen kan levere en solstrålehistorie eller bare erfaringer på området.
Jeg er gravid, ønskesbaby og det hele, jaaa!
Onsdag den 8., fik jeg en lille brun blødning, ikke ledsaget af smerter eller noget som helst, men da jeg hidtil har oplevet 2 MA'er inden for 3 år, blev jeg bekymret og fik en tryghedsscanning dagen efter.
Scanningen fik jeg da jeg var 5+1 og det eneste man kunne se, var gestationssækken, ingen blommesæk eller foster.
Samme dag, på vej ud af huset, fik jeg taget en HCG-prøve, som viste 3300, og jeg fik taget endnu én mandag (4 dage efter) som sagde 15800, så alt i alt rigtig flotte niveauer og fin stigning.
Jeg skulle så scannes igen i går, onsdag den 15., hvor jeg skulle være 6+0. Her kunne man også kun se en gestationssæk, og kunne på ét af billederne ane to lyse prikker, meget små.
Jeg er blevet undersøgt på æggestokkene, og intet tyder på, at graviditeten er ekstrauterin, men de bekymrer sig meget over, at jeg har så højt et HCG niveau uden at der er nogen tydelig hverken blommesæk eller foster i gestationssækken.
Jeg har fået en tid til om en uge igen, hvor jeg er 7+0, og der er det jo lidt knald eller fald, men jeg må indrømme, at jeg allerede fuldstændig har afskrevet, at der på nogen mulig måde kan være liv derinde, og ventetiden på afklaring er bare så hård, når alt hvad jeg synes at kunne finde ved research er tragedie på tragedie. Derfor håber jeg inderligt, at nogen kan bidrage med lignende historier, der endte godt alligevel.
Det skal siges, at jeg, før mine to MA'er har født en sund og rask dreng, Liam, som fylder 6 år om 14 dage. Derudover er det måske også relevant at sige, at der er undfanget naturligt, og at jeg har en altid præcis 28 dages cyklus.
Hjæææælp
Kram fra fortvivlede Medimom her