2. graviditet, 36+6 (lang beretning, kort fødsel)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

418 visninger
0 svar
6 synes godt om
15. november 2017

Stivdie

Profilbillede for Stivdie

Så blev det tid til en fødselsberetning af lillesøster herfra. 

I modsætning til første graviditet, så har denne været alt andet end problemfri. Jeg lagde ud med døgnkvalme fra jeg var omkring 5 uger henne, og det klingede først af da jeg var 19 uger henne, ca halvdelen af tiden med opkastninger.  Til NF scanning fik vi lavt risikotal, så vi måtte igennem næsten 2 ugers ventetid på resultatet af NIPPT test inden vi heldigvis fik en god nyhed om et raskt foster. Her fik vi også at vide, det var en lille pige.

Efter en vellykket MD scanning havde jeg lige et par uger med ro på inden jeg ved anden lægeundersøgelse fik konstateret forhøjet blodtryk og en formaning om at geare ned.  3,5 uge senere til Jordemoderundersøgelse var blodtrykket stadig forhøjet, så hun sendte mig til ekstra kontrol hos egen læge, som sendte mig til kontrol på hospitalet. Jeg blev herefter sygemeldt til aflastning (29+2) og skulle måle blodtryk dagligt hjemme.

Det gik tiden så med frem til jeg var 34+1, hvor jeg måtte ringe til hospitalet og sige, at nu gik den nok ikke længere. Jeg kørte til kontrol, hvor jeg fik konstateret moderat svangerskabsforgiftning (igen ) og blev indlagt. De følgende 2,5 uge var jeg indlagt og fik kun lov at komme hjem et par timer på storesøsters fødselsdag - det var urimeligt hårdt! 

Jeg fik tid til igangsættelse mandag d. 6/11, hvor jeg ville være (37+1) da de ikke mente der var grund til at trække tiden yderligere.

Fredag d. 3/11 havde jeg besøg af familien og vi så Disney Sjov sammen og hyggede. Efter de var taget hjem snakkede jeg lidt med den jordemoder der havde aftenvagt om, at lillesøsters spark føltes anderledes, at hun måske lå lavere i maven nu. 

Lørdag d. 4/11 (36+6) vågnede jeg ca. 5.30 og var overbevist om, jeg måtte have fået et spark i blæren! Jeg skyndte mig på toilettet - men det blev ved at løbe efter jeg var færdig... Og så vidste jeg jo godt hvad klokken var slået  Jeg ringede efter nattevagten, som satte en CTG på, målte blodtryk og lagde drop med penicillin, da jeg havde testet positiv på streptokokker (GBS). Hun bemærkede at jeg havde regelmæssige småveer med 4-5 min mellemrum, det var dog ikke noget, der bed. Alligevel ringede jeg til manden og sagde, han skulle komme, når han havde fået morgenmad.

Ved 9-tiden blev jeg kørt på fødestuen (samme som storesøster blev født på), da der var bedre kapacitet til at overvåge mig. På grund af SSF og GBS fik jeg at vide fødslen ikke må trække i langdrag, så de vil gerne give ve-drop for at holde processen i gang (de mente ikke mine egne veer ville flytte noget, selvom jeg frejdigt havde meddelt dem, at det ville være overstået inden frokost), og så snart det var muligt ville jeg få en epidural af hensyn til mit blodtryk. 

Kl. 10 fik jeg ve-drop og kom over at sidde på en bold mens veerne langsomt tog til. Omkring 11.30 blev jeg sendt på toilettet for at tisse, og da jeg kom tilbage ville jeg gerne ligge på siden for nu bed veerne. Der blev dog ved at være udfald i CTG'en, så jeg skulle på ryggen og undersøges for at se om de kunne lægge en elektrode på hende i stedet.

Kl. 11.53 kom dommen, 4-5 cm åben og i aktiv fødsel. Der blev lagt elektrode og jm ringede efter en epidural. Jeg nåede lige at tænke, at det var nu meget godt, for et par timer mere af de her veer kunne jeg ikke klare uden hjælp - og så begyndte det at presse voldsomt!   Jm kunne høre på min vejrtrækning, at der skete noget, undersøgte mig igen mens hun bad mig gispe, og nu var jeg da 10 cm åben. 3-4 presseveer senere blev lillesøster født, kl 12.00, kun 7 min senere.  Så endnu en styrtfødsel til mig 

Jeg slap med et par små hudafskrabninger og lillesøster er helt perfekt. 48cm og 2520g ren lækkerhed 

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.