Seksuelt overgreb fra jævnaldrende

Af hensyn til min bonusdatter skriver jeg anonymt.

Sagen er den at jeg har haft en lang snak med min bonusdatter her til aften efter hun havde haft stillet nogle mærkelige spørgsmål om graviditet for et par dage siden.

Jeg har så ud fra denne samtale fået Af vide at hun har været presset til sex af flere omgange af en jævnaldrende dreng som hun har kendt hele sit liv og hendes mor er gode venner med hans mor.

Jeg var meget omhyggelig med at få info omkring hvordan det var sket.. de har begge været 9 imens det har stået på. For at vide om det "bare" var doktor leg eller hvad.. Men hun sagde at han havde forsøgt at putte hans tissemand op i hende  og han havde truet hende til at gøre som han sagde. 

Jeg er i syv sind over hvad jeg skal gøre.. fortalte min mand det med det samme og han skrev til hendes mor fordi hun åbenbart vidste det.. Men ikke havde fortalt os det.. og det er åbenbart forgået for flere måneder siden.. Så far ved slet ikke hvad han skaæ gøre.. Han har lyst til at smække knægten en.. Men kan ikke rigtig finde ud af sine følelser fordi der allerede er blevet sat en stopper for adfærden.. andet end at drengen nu driller min bonusdatter med det og det skriver bio og konfrontere drengens mor med i morgen.. 

Ved ikke hvad jeg skal gøre.. Havde hun været min havde jeg nægtet kontakten med den dreng igen.. Men de går i klasse sammen og er vokset op sammen.. Mødrene er bedste venner.. Så far og mor mener de skal finde en måde at enes.. plus de skal holde fødselsdag sammen  ham og min bonusdatter var "kærester" i perioden hvor det skete... Er så rystet at jeg tuder af magtesløshed. 

Jeg synes denne her sag på alle mulige måder, er særdeles skræmmende. 

En dreng, der er blevet seksuelt krænket og tydeligvis lider under det på et niveau, der gør ham til krænker både overfor andre og sig selv.

En pige der flere gange er blevet seksuelt krænket og endda skal konfronteres og fungere sammen med sin krænker i skolen og i sit liv udenfor skolen. Udover det, er det dobbeltkrænkelse, når forældre ikke udviser forståelse for betydningen af at have været/blive udsat for seksuelle overgreb og ikke reagerer derefter. Det lyder slet ikke til at pigen bliver passet på, men det handler om at dække det til og lade som om intet er sket. Hvis det er tilfældet, er det så grov negligering, at det er omsorgssvigt.

Tre stk. forældre, der på ingen måde tager det her alvorligt nok og foretager sig det, de burde i form af at tage kontakt til rette instanser. Eller har jeg (forhåbentlig) misforstået dette? 

Bliver skolen informeret om begge børn? Inkl. sundhedsplejersken?

Bliver der lavet en underretning på både pige og drengen?

Ena skriver:

Jeg synes denne her sag på alle mulige måder, er særdeles skræmmende. 

En dreng, der er blevet seksuelt krænket og tydeligvis lider under det på et niveau, der gør ham til krænker både overfor andre og sig selv.

En pige der flere gange er blevet seksuelt krænket og endda skal konfronteres og fungere sammen med sin krænker i skolen og i sit liv udenfor skolen. Udover det, er det dobbeltkrænkelse, når forældre ikke udviser forståelse for betydningen af at have været/blive udsat for seksuelle overgreb og ikke reagerer derefter. Det lyder slet ikke til at pigen bliver passet på, men det handler om at dække det til og lade som om intet er sket. Hvis det er tilfældet, er det så grov negligering, at det er omsorgssvigt.

Tre stk. forældre, der på ingen måde tager det her alvorligt nok og foretager sig det, de burde i form af at tage kontakt til rette instanser. Eller har jeg (forhåbentlig) misforstået dette? 

Bliver skolen informeret om begge børn? Inkl. sundhedsplejersken?

Bliver der lavet en underretning på både pige og drengen?

 

 

Du, trådstarter, er ikke i blandt de tre forældre, jeg "angriber". Kan se at det kan misfortås sådan. Du virker oprigtig omsorgsfuld og med forståelse for pigen.

Håber det bedste for jer alle 

Pigen skal da på ingen måde omgåes sin krænker..

Hvad pokker er det for en holdning??

Som far ville jeg lave en underretning,og søge bopæl på pigen omgående.

Det andet er jo direkte omsorgssvigt,og helt vanvittigt måde,at håndtere sagen på..

Stakkels lille pige 

Mor_til_3_unger skriver:

Pigen skal da på ingen måde omgåes sin krænker..

Hvad pokker er det for en holdning??

Som far ville jeg lave en underretning,og søge bopæl på pigen omgående.

Det andet er jo direkte omsorgssvigt,og helt vanvittigt måde,at håndtere sagen på..

Stakkels lille pige 

Fuldstændig enig. 

Det er rystende, at nogen forældre kan reagere så apatisk og med så stor ligegyldig, når man ved, hvor stor en livsvarig skade seksuelle overgreb gør. Når forældre så ikke reagerer forstærkes skaden, og når man tvinges til at omgås sin krænker, som ENDDA nu håner pigen med de seksuelle overgreb han har begået mod hende... Det er så modbydeligt at det ikke er til at bære 

Lige et samlet svar til de sidste kommentarer.

Jeg er igang med at gøre mit bedste for at hanke  op i min mand. Tror inderligt ikke han vil være apatisk med vilje, men det er så indgroet i ham at moren må vide bedst og når hun siger der er styr på sagen må der være det. 

Jeg har svært ved helt at finde ud af hvordan jeg skal gøre det.. og frygter for at jeg måske mister mit ægteskab (en mand jeg elsker meget højt) i forløbet hvis jeg ikke er varsom med min tilgang til det hele.. Men har haft så ondt i marv og sjæl at jeg ved det ikke er noget jeg kan lade stå til ret meget længere.. Er bare også bange for hvis jeg bliver smidt på røv og albuer at så har min bonus ikke mig som fortrolig længere.. ser hende som var hun min egen og ved hun ser mig som en moderlig rolle hvilket også gør alt dette så meget sværere at håndtere, for ved ikke hvilke handlinger får hvilke effekter på vores liv. 

Edit: nej ingen indstandser er hevet ind over det er det jeg ønsker der skal. Både skole og kommune som minimum. Og det håber jeg kan blive muligt uden at det skal koste en dyr pris for os alle. Drengen har fået en eller anden slags hjælp men ellers intet.

Anonym skriver:

Lige et samlet svar til de sidste kommentarer.

Jeg er igang med at gøre mit bedste for at hanke  op i min mand. Tror inderligt ikke han vil være apatisk med vilje, men det er så indgroet i ham at moren må vide bedst og når hun siger der er styr på sagen må der være det. 

Jeg har svært ved helt at finde ud af hvordan jeg skal gøre det.. og frygter for at jeg måske mister mit ægteskab (en mand jeg elsker meget højt) i forløbet hvis jeg ikke er varsom med min tilgang til det hele.. Men har haft så ondt i marv og sjæl at jeg ved det ikke er noget jeg kan lade stå til ret meget længere.. Er bare også bange for hvis jeg bliver smidt på røv og albuer at så har min bonus ikke mig som fortrolig længere.. ser hende som var hun min egen og ved hun ser mig som en moderlig rolle hvilket også gør alt dette så meget sværere at håndtere, for ved ikke hvilke handlinger får hvilke effekter på vores liv. 

Edit: nej ingen indstandser er hevet ind over det er det jeg ønsker der skal. Både skole og kommune som minimum. Og det håber jeg kan blive muligt uden at det skal koste en dyr pris for os alle. Drengen har fået en eller anden slags hjælp men ellers intet.

Det er godt nok også noget af en situation, I er i. Jeg ville sætte pris på en opdatering på et tidspunkt. Tænker på begge børn 

Ena skriver:

Det er godt nok også noget af en situation, I er i. Jeg ville sætte pris på en opdatering på et tidspunkt. Tænker på begge børn 

Har været rigtig ked af det hele dagen og kæmpet for at tage mod til mig.. Fik mig endelig sat ned med manden og taget tyren ved hornene og snakket med manden. Skal heldigvis ikke skilles og er i langt bedre humør nu 

Det tog lidt høje stemmer til at starte med men fik mit budskab igennem højt og klart og han kan godt se jeg måske faktisk har ret i at vi bør kontakte skole og kommune! Han er selv vokset op med at sådan noget skete og så var det bare børn som havde været forvirret af hinanden og derfor havde han nok ikke taget det så seriøst. 

Nu kommer den svære del. Han vil informere bio mor om at han kontakter disse indstandser. Han har sagt til mig at han vil gøre det uanset hvad hun siger.. Men indtil vi har snakket med dem frygter jeg hun vil forsøge at tale ham fra det.. Men det var i det mindste gode nyheder i en tragisk situation 

Anonym skriver:

Det er jeg jo så helt enig, i det bliver også begrænset men ikke stoppet fuldstændig fordi mor vil stadig være venner og den fælles fødselsdag for hele klassen bliver også stadig afholdt. Mængden de ses i fritiden vil blive begrænset mere så mor primært ser drengens mor når pigen er hos os, men ikke stoppet fuldstændig, men der er ingen forventning om at hun skal lege med ham hvis hun ikke har lyst.

Havde en lang snak med hendes mor i dag som fortalte mig at drengen blev misbrugt af sin far da han var lille og derved den adfærd. Hun havde egentlig troet de havde haft styr på det men når det kan ske 1 til flere gange i ugen i en periode på 4 måneder så har de jo ikke været opmærksomme nok. Fik så også af vide at drengens mor frivilligt søgte noget hjælp til drengen efter de havde fundet ud af hvad han havde ud sat min bonus for. Min bonusdatter har fået lov til at ringe dag og nat til mig hvis hun har brug for kun at snakke med mig om et eller andet, så det er der vi står nu. Der bliver ikke gjort mere medmindre min bonusdatter begynder at vise tegn på mistrivsel, hvilket for mig er hul i hovedet men både får og mor er enige om at både hun og drengen skal kigge fremadrettet i håb om at de kan bibeholde det venskab de har haft i 8 år..  så nu må vi vente og se hvad der sker..

Kan godt forstå du undrer dig over den beslutning.  Jeg tænker bare, hvis jeg som voksen kvinde blev voldtaget af en ven gennem mange år, ville ingen.da forvente "vi så fremad for gammelt venskabs skyld". Hvorfor skal børn så? ��