Skype med forælder som 2-årig

Nogen der har erfaringer med at den ene forældre er ude af hjemmet i en periode, og så videochatter med barnet?

Min mand skal lige om lidt afsted i 3 uger (rejse med arbejdet), og jeg er i tvivl om hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at han skyper/videochatter med vores barn - som lige er fyldt 2 år.

Jeg har hørt at det kan skabe en større frustration hos barnet end savnet i sig selv, fordi det med at barnet ser den forældre som er væk, og ikke kan forstå hvorfor den forælder ikke er hjemme og kan være hos barnet. Men ved ikke om det er mere for de yngre børn...

Nogen der har viden eller erfaring...??

SK85 skriver:

Nogen der har erfaringer med at den ene forældre er ude af hjemmet i en periode, og så videochatter med barnet?

Min mand skal lige om lidt afsted i 3 uger (rejse med arbejdet), og jeg er i tvivl om hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at han skyper/videochatter med vores barn - som lige er fyldt 2 år.

Jeg har hørt at det kan skabe en større frustration hos barnet end savnet i sig selv, fordi det med at barnet ser den forældre som er væk, og ikke kan forstå hvorfor den forælder ikke er hjemme og kan være hos barnet. Men ved ikke om det er mere for de yngre børn...

Nogen der har viden eller erfaring...??

Vores barn er 2,5 år. Vi har boet i udlandet, da han var lille, så Skype har været en hel naturlig del af hans korte liv fra da han var hel lille. Også da far var ude at rejse, da barnet var 8 måneder og igen, da han var 2 år. Nu Skyper han lystigt med mormor/morfar og farmor/farfar, når han har lyst. 

Hos os har det ikke været et issue. 

Men det kommer nok lidt an på, hvor meget dit barn forstår af "far tager en flyvemaskine væk men kommer hjem igen. I mens kan du se far her på skærmen". Det kan kun du afgøre. 

Til gengæld kan jeg anbefale at Skype om morgenen/om eftermiddagen inden aftensmaden. Og ikke lige for at sige godnat. Når man er træt, bliver alt lidt mere træls.

Vh. 

Vi har lige fra starten FaceTimet med fa hvis han ikke er hjemme til puttetid eller ude og rejse. Det fungerer fint. Hvis det er mig mor der er væk lader vi være da det skaber et for stort savn og ender i tårer så jeg sender videohilsener i steder. Så prøv jeg frem og måske ikke ved puttetid 1. Gang

Min dreng er meget knyttet til sin far. 

Da han var 2 år, var det umuligt at Skype med far, hvis han var væk i nogle dage. Drengen græd og græd og forstod ikke hvorfor far ikke bare ku komme hjem. Så vi stoppede med Skype i et  stykke tid. Det var den rigtige løsning for os. 

Nu er han 3 og der er slet ingen problemer længere. Når de skyper, så fortæller han far om sin dag i vuggestuen. 

Jeg tror det kommer an på deres forhold og din drengs personlighed. 3 uger er alligevel mere end et par dage, så jeg ville prøve det et par gange og se hans reaktion. 

Held og lykke. 

Mange tak for alle jeres svar! Og god pointe med at det ikke skal være sidst på dagen når vores barn er for træt.

Jeg tror ikke der er andet for end at afprøve det

Jeg har gode erfaringer med at “lege” med min søn på to, når vi skyper. Han har ikke rigtig tålmodighed til bare at stå og snakke, det er lidt for underligt for ham. Men så kan jeg finde på at lave sjove ansigter til ham og pjatte lidt med ham. Så griner han og siger “sjov mor”. Vi laver også en leg, hvor han løber hen til skærmen og siger “hhhø”, og jeg reagerer som om jeg slet ikke så ham komme. Som om jeg bliver forskrækket. Så griner han helt vildt og det er dejligt for os begge - så føles afstanden mindre. Man kan også lade skærmen stå på et bord med udsigt over et legeområde, hvor barnet så kan lege imens mor kigger på og er til stede og kan kommentere legen. Så kan man faktisk Skype ret længe og jeg oplever, at det gør savnet mindre for min søn. Jeg bliver i hvert fald ikke afvist, når jeg kommer hjem igen så bliver jeg mødt med “heeeeeej mor” og kæmpe kram. Bare lige nogle ideer

Hej 

Jeg har været en del væk pga arbejde både bare enkelte aftner inden putte tid og også flere dage af gangen. 

Vi har den aftale at hvis børnene selv spørger og gerne vil ringe/FaceTime, så gør vi det og ellers har de det jo godt. 

Vores de to store spørger sjælens, men den lille på 3 facetimer gerne når jeg er væk for at se hvor jeg er. 

De er vokset op med at sådan er mit arbejde, så for dem er det bare normalt at jeg ikke altid er der, men når jeg er hjemme så er det mig som er på ☺️

bumleogtot skriver:

Jeg har gode erfaringer med at “lege” med min søn på to, når vi skyper. Han har ikke rigtig tålmodighed til bare at stå og snakke, det er lidt for underligt for ham. Men så kan jeg finde på at lave sjove ansigter til ham og pjatte lidt med ham. Så griner han og siger “sjov mor”. Vi laver også en leg, hvor han løber hen til skærmen og siger “hhhø”, og jeg reagerer som om jeg slet ikke så ham komme. Som om jeg bliver forskrækket. Så griner han helt vildt og det er dejligt for os begge - så føles afstanden mindre. Man kan også lade skærmen stå på et bord med udsigt over et legeområde, hvor barnet så kan lege imens mor kigger på og er til stede og kan kommentere legen. Så kan man faktisk Skype ret længe og jeg oplever, at det gør savnet mindre for min søn. Jeg bliver i hvert fald ikke afvist, når jeg kommer hjem igen så bliver jeg mødt med “heeeeeej mor” og kæmpe kram. Bare lige nogle ideer

Tak for dit indlæg med mange gode idéer