Svær baby, føler mig ensom

Min datter græder og græder, hver gang vi skal noget nyt. Alting stresser hende: mødregruppe, indkøb, besøg. Jeg tager selvfølgelig hensyn til hende, men det føles så ensomt, når jeg efterhånden ikke tør gå udenfor mere. Vi har ingen familie, der kan hjælpe til, eller som jeg kan ringe til, når det hele bliver for ensomt. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med det her indlæg, men trængte bare til at få afløb for tankerne.

Hvor gammel er din datter?:-) 

Anonym skriver:

Hvor gammel er din datter?:-) 

Hun er 4 måneder...

Du er ikke alene! Jeg havde det på præcis samme måde. Jeg lover dig, det bliver bedre. og det GØR det! 

Jeg følte det som et fængsel - ingen kunne tage over, da jeg ammende.

Set i retrospekt ville det havde været bedre at gå på flaske, da manden så kunne have taget over i ny og næ.

Jeg endte i en depression. Så pas på dig selv! 

Ville bare live give et virtuelt kram til dig. 

Har du tjekket hende for vand i ørerne? Har nemlig en veninde hvis datter meget tit græder og de vidste ikke hvad der var i vejen indtil man fandt vand i begge ører 

Hej 

Jeg tænker ikke at din baby er besværlig, hun er bare kun 4 mdr. Det er først nu, man sådan kan begynde at indføre en form for døgnrytme for hende. 
Er hun født meget for tidlig, så kan hun være super sensitiv? 

Har du downloaded den app som hedder 'Vidunderlige Uger'? Den fortæller meget godt om de udviklingsspring de skal igennem, og dem er der mange af fra 0-1,5 år. 
Det kan være, at hun er i sådan et udviklingsspring lige nu 

Vi har en dreng på 4 år nu, og jeg synes bestemt heller ikke det der barselsliv var sjovt, fordi man er bare udmattet og det eneste man skal er at sørge for baby, og man glemmer hurtigt sig selv. 

Det skal du huske. 

Du må aldrig lade det overtage for meget i hverdagen, og du er nødt til at finde nogen som kan hjælpe dig med at få bare 3 timers alenetid ugenligt. F.eks tage til frisør, eller massage osv. 
Hvis du kun ammer, må man smutte lige når hun har spist og sover. Får hun også flaske ved siden af? 

Min SP dengang, anbefalede at jeg kun ammede 20 min ved hver bryst og så flaske bagefter - for han var alt for sulten. Det hjalp også på min energi, fordi man så ikke ammede nonstop. 

Få så meget sollys, motion, sund mad og søvn som muligt.  

Ved du hvad, jeg er så glad for at du har lavet det her indlæg. Vores datter er på samme måde, hun har lige siden fødslen været meget følsom over for ydre påvirkninger. Er hun lidt sulten eller træt, kan det kortslutte helt for hende. Indtil hun var omkring 5 måneder, kunne vi risikere at hun fik "flip" når vi var ude, især i andre folks hjem. Et flip bestod i at hun ville græde helt utrøsteligt indtil hun kunne falde i søvn. Det har været så hårdt, fordi vi aldrig har kunne være sikre på hvordan det ville gå at være ude. Hun har også siden fødsel været meget opmærksom på fremmede mennesker og har aldrig brudt sig om at blive holdt af andre.

Men det bliver bedre! Sig det til dig selv igen og igen.

Nu er hun 6 måneder, og det begynder at blive SÅ meget bedre. Hun er stadig meget følsom over for sult og træthed, men det er sjældent at hun får et decideret flip.

Det er skide hårdt og jeg har misundt de andre i mødregruppen, som sidder med deres små nemme babyer og, efter deres egne udsagn, næsten aldrig græder.

Jeg har accepteret at, ligesom voksne, er babyer forskellige. Du har ligesom jeg, en følsom baby. Men du skal huske at tage hensyn til dig selv og få aflastning.

Du er ikke alene. Jeg syntes også de første måneder var rigtig svære. min erfaring er at det er de for rigtig mange, der er bare ikke så mange der siger det (jeg tror det er tabu, for det er jo lykken at have fået en baby....). Jeg er enig med dem der siger at det bliver bedre, og det gør det snart (6 mrd så rykker det ). 

Jeg ved ikke om det hjælper, og du gør det sikkert i forvejen, men nu prøver jeg aligevel: slynge eller bæresele gjorde min søn meget mere rolig end barnevogn - jo mere jo bedre. mange kram! 

Anonym skriver:

Min datter græder og græder, hver gang vi skal noget nyt. Alting stresser hende: mødregruppe, indkøb, besøg. Jeg tager selvfølgelig hensyn til hende, men det føles så ensomt, når jeg efterhånden ikke tør gå udenfor mere. Vi har ingen familie, der kan hjælpe til, eller som jeg kan ringe til, når det hele bliver for ensomt. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med det her indlæg, men trængte bare til at få afløb for tankerne.

Min niece var også sådan, da hun var yngre. Hun blev meget nemt overvældet af fremmede mennesker og steder, og hvis der var støj omkring hende. Der skulle næsten ingenting til, så min bror og svigerinde havde også problemer med at deltage i sociale arrangementer og at komme ud med hende. Men da hun startede i dagpleje, skete der en kæmpe "forbedring". Hun er dog stadig meget sensitiv, men det er jo bare en del af hendes personlighed. 

Så som andre også siger, tror jeg bestemt, det går lidt over med tiden. Der er jo egentlig heller ikke så meget at sige til, at verden kan føles lidt voldsom og overvældende, når man er helt lille og skal se og lære alting for første gang