Enig med TLO ovenfor. Det er skide hårdt at have været så meget igennem med hormoner, scanninger og udtagning og så stå med et resultat som bare ikke er som man håbede på. Men ro på - 1. runde er altid en testrunde hvor de lærer en masse om din krop og hvordan den reagerer, som de ikke kan se ud fra blodprøver, scanninger med mere, og den viden bruger de til at tilpasse runde 2 med.
At nogen så er heldige at blive gravide i testrunden, er bare dejligt for dem. Vi andre må trække luften heeelt ned i maven, tude lidt, slå lidt koldt vand i blodet og så se fremad mod næste forsøg.
Jeg har været gennem 2 ægudtagninger og 2 oplægninger. Som dig fik jeg taget 7 æg ud begge gangen, men æggene fra 1. runde var noget juks der ikke delte sig særlig flot. På dag 3 var der et enkelt æg på 5 celler som på INGEN måde var prangende, men som blev sat op fordi der vel trods alt var en teoretisk mulighed for at det ville blive til noget. Det blev det ikke. Og jeg var knust.
I 2. runde fastholdt de den korte behandling, men jeg skiftede hormonpræparat, og det hjalp gevaldigt på æggene. De var stadig ikke superæg, og der var ingen til frys, men der var 2 der var af fornuftig kvalitet og som blev sat op. 1 satte sig fast og jeg har termin om 14 dage.
Jeg ved hvor slået ud og ked af det du er. Giv dig selv lov til at sørge over dine bristede forhåbninger for denne runde, men forsøg så at lægge det lidt bag dig, og se i stedet frem mod næste forsøg - hvis altså ikke miraklet sket og du bliver gravid - og vid at der kan være stor forskel fra måned til måned og lægerne er i min erfaring sindssygt dygtige 
Anmeld
Citér